Dette har længe været mit yndlingspålæg, og jeg har endnu ikke mødt nogen, som ikke kunne lide det. Det er oprindeligt en af mine veninder, der har fundet på opskriften, og dette her er så min version.
Ingredienser:
2 dåser kikærter (500 g kogte kikærter)
1 dåse majs (eller 300 g optøede fra frost)
100 g soltørrede tomater, groft hakket
1 lille løg, fint hakket
500 ml neutral sojayoghurt
2-3 fed hvidløg, pressede
1 bundt dild, hakket
1 tsk. paprika
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
peber
Fremgangsmåde:
Put kikærterne i en stor skål og blend nogle af dem med en stavblender. Det skal gerne blive til en grov masse, hvor nogle af kikærterne er hele, og nogle af dem er blendede. Put derefter alle de andre ingredienser i og bland det hele godt sammen.
nov 30, 2016 @ 08:13:39
Hej,
Hvor lang tid kan det holde sig på køl. Ca 4 dage?
Mvh. Ann
apr 04, 2017 @ 12:45:11
Hej Mia,
Hvor lang tid kan kikærtepålæggen holde sig i køleskabet når den er lavet?
Knus, Allie 🙂
apr 15, 2017 @ 14:08:11
Jeg ville nok spise det i 3-4 dage, men vurdér det selv på lugt og smag 🙂