Glædelig jul, jeg håber, at det går godt med dine juleforberedelser, hvis du er i gang med sådan nogle. Jeg har tilbragt nogle dage med at tænke over årsskiftet og mine nytårsforsæt. For mig er årsskiftet en perfekt anledning til at reflektere over mine vaner og ønsker for det kommende år. Nytårsforsæt er med til at gøre mig bevidst om, hvad der er vigtigt for mig og give mig en retning 🧘♀️ Målene skal dog ikke være for svære, og der skal heller ikke være for mange af dem 🙃 Jeg har skrevet nogle (realistiske) mål ned, som omhandler sundhed, familieliv og personlig udvikling. Jeg deler dem både som inspiration for dig, der følger med, og for at holde mig selv op på dem 😄
Jeg vil rigtig gerne høre om dit forhold til nytårsforsæt, og om du har lyst til at dele dine i en kommentar? 🙏

MINE NYTÅRSFORSÆT 👇
Mad:
- 1 salat-måltid hver dag i januar 🥬 – For at kickstarte en sund vane med at spise mere grønt og øve mig i at lave lækre salater. (Jeg skriver mere om dette i et senere blogindlæg 😍)
Træning:
- 5 x motion om ugen (mindst 20 minutters hjemmetræning eller svømning) 🏊♀️ – Fordi bevægelse booster humøret og sundheden.
Børneopdragelse:
- 3 børnemøder om ugen 🧒 – Fordi jeg ønsker et mere harmonisk familieliv med færre konflikter og bedre attitude. Jeg er overbevist om, at flere en-til-en-møder med børnene vil have en positiv effekt på vores relation og deres opførsel.
Læsning:
- 12 bøger på et år (lydbøger eller papirbøger) 📚 – Fordi læsning udvikler mig og hjælper mig med at sætte livet i perspektiv, og jeg finder stor fornøjelse ved at læse.
Hvis jeg ikke når mine mål 100 %, så er det ikke en fiasko. Hellere nå målene 90 % end at give op på halvvejen. Der er også en chance for, at jeg kommer til at overgå nogle af målene 🤞😄 Jeg håber, at du kunne bruge dem som inspiration!












