Grøntsagslasagne

Grøntsagslasagne kan laves på utroligt mange måder, og man kan bruge de grøntsager, som man foretrækker, eller som man lige har liggende. Dette er en af de lasagner, som jeg har lavet flest gange igennem årene. Den smager rigtig godt og giver en dejlig stor portion, så der er nem mad til dagen efter – og som regel er det sådan, at den smager endnu bedre dagen efter.

Hvis man er skeptisk over for, at bechamelsovsen er lavet af kokosmælk, kan jeg berolige med, at den ikke smager specielt meget af kokos, men den gør det perfekt ud for en bechamelsovs!

Til 6-8 personer

Ingredienser:
Lasagneplader
2 squash
1 aubergine

Tomatsovs:
3 peberfrugter
500 g champignoner
2 løg
3 dåser hakkede tomater
1 dåse tomatpure (140 g)
3 fed hvidløg, pressede
2 tsk.tørret basilikum (eller andre krydderurter)
evt. 1/4 tsk. røget paprika
salt & peber
evt. chili

Bechamelsovs:
2 dåser kokosmælk (2 x 400 ml)
4 dl vand
1-2 terninger grøntsagsboullion
2 tsk. ”herbes de provence” (grønt blandingskrydderi)
½-1 tsk. revet muskatnød
Maizena majsstivelse
salt & peber

Fremgangsmåde:
Skær squash og aubergine ud i aflange strimler (på størrelse med en finger cirka). Bag dem i ovnen ved 200 grader i cirka 12 minutter.

Lav tomatsovsen: Hak peberfrugter, champignoner og løg og steg dem i en gryde i 5-10 minutter, til de er møre. Tilsæt dåsetomater, tomatpure, hvidløg, basilikum og evt. røget paprika. Smag til med salt og peber og evt. chili.

Lav bechamelsovsen: Varm kokosmælk og vand i en gryde. Tilsæt boullion, ”herbes de provence,” revet muskatnød, og smag til med salt og peber.
Jævn derefter sovsen, så den får en tilpas tykkelse. Det kan man evt. gøre ved at tilsætte Maizena majsstivelse gennem en si, mens sovsen koger, og der røres rundt. Majsstivelsen kan også opløses i lidt vand, og så kan man hælde blandingen i under omrøring.

Læg lasagnen sammen: Til sidst lægges lasagnen sammen. Et stort fad skal bruges. Start med et lag af bechamelsovsen i bunden. Læg derefter et lag lasagneplader. Ovenpå lasagnepladerne hældes halvdelen af tomatsovsen og halvdelen af squash- og auberginestrimlerne. Læg derefter endnu et lag lasagneplader. Oven på dette lag fordeles resten af tomatsovsen og squash- og auberginestrimlerne. På det sidste lag lasagneplader
(tre lag i alt) fordeles resten af behamelsovsen.

Lasagnen bages ved 200 grader i en halv time. Serveres eksempelvis sammen med ovnbagte kartofler og salat.

Tip: Hvis man har lyst til at variere sin lasagne, kan man med fordel tilsætte kogte linser eller bønner til tomatsovsen. Man kan også tilsætte sojagranualt, der vil give en meget kødagtigt struktur (tilsæt i så fald lidt ekstra vand).

16 kommentarer (+add yours?)

  1. Mette
    okt 11, 2011 @ 13:49:30

    Umh.. denne her lagsagne har jeg lavet flere gange og den er mega lækker:-)

    Svar

  2. Trackback: Madplan 1 « Mia Sommer
  3. Anne
    sep 17, 2012 @ 17:12:32

    Hej Mia 🙂 rigtig lækker opskrift. Hvilken grøntsagsbouillon bruger du? Jeg kan ikke finde en der er uden dyrefedt i, så må altid undvære når det indgår i dine opskrifter. – opskrifter som jeg iøvrigt nyder rigtig godt af! Så lækre allesammen

    Svar

    • miasommer
      sep 18, 2012 @ 19:11:30

      Tak for din kommentar! 🙂 Jeg bruger Herbamare urteboullion (1 spsk. svarer til 1-2 boullionterninger). Og når jeg ikke har den i huset, bruger jeg grøntsagsboullion fra Knorr. Boullion er efter min mening uundværlig i de fleste opskrifter.

      Svar

  4. Paloma Alves
    dec 10, 2013 @ 12:31:59

    Hej Mia

    For tiden arbejder jeg fuldtid hos et firma, hvor jeg laver frokost til 16-20 mennesker hver dag. De er allesammen kødspisere undtagen 1 som er pescaner. Jeg prøver, at udfordrer dem lidt, og laver det 50/50, så der er noget med kød og noget vegetarisk. Indtil videre har jeg i løbet af November og December lavet de fleste af dine aftensmad opskrifter, og jeg synes de allesammen smager vidunderlige! Især din lagsagne som jeg lavede i dag.
    4 af kød-elskerne fortalte mig, at den vegetariske smagte meget bedre end den med kød! Jeg jubler indeni. Tænk, at mad kan smage så vidunderligt.

    Svar

    • miasommer
      dec 26, 2013 @ 13:48:59

      Tusind tak for din kommentar Paloma! Det gør mig så glad at høre 🙂 Det er fedt, at du udfordrer dem til at spise vegetarisk, så går det forhåbentlig op for dem, at grøn mad kan være ret lækkert 🙂

      Svar

  5. Trackback: Lasagne og ovnbagte rodfrugter – nannarasch.dk
  6. Trackback: Klassisk vegansk lasagne | Månebarnet
  7. Nadja
    mar 01, 2015 @ 10:02:53

    Hvor mange personer er der til?

    Svar

  8. Trackback: Mælk med medfølelse | Månebarnet
  9. Samantha
    jun 25, 2016 @ 17:49:38

    Kan man evt lave den dagen før og varme den op? 🙂

    Svar

  10. Rana
    okt 01, 2016 @ 06:11:18

    Jeg elsker lasagne! Og spændende med squash og aubergine. Bruger du store eller små dåser kokosmælk? 🙂

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: