Dhal er en indisk linseret, som kan laves på mange forskellige måder. Dette er min version, og det er en af mine livretter, som jeg er vendt tilbage til i årevis. Faktisk var dhal en af de allerførste veganske retter, som jeg prøvede at lave, og derfor betyder denne opskrift særligt meget for mig.
Til 4 personer
Ingredienser:
2 tsk. koriander
2 tsk. spidskommen
2 tsk. gurkemeje
evt. chilipulver
1 løg, hakket
4 fed hvidløg, pressede
250 g røde linser
150 g grønne linser
2 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 lille dåse tomatpure (70 g)
1 liter vand
Fremgangsmåde:
Svits krydderier, løg og hvidløg i en gryde i et par minutter. Brug lidt vand eller olie, så det ikke brænder på. Skyl linserne og put dem i gryden sammen med salt, sukker, tomatpure og vand. Lad retten koge i 25 minutter under låg. Smag til med salt og chili.
Spises sammen med ris og evt. mangochutney, ananasstykker, friskhakket koriander, peanuts og brød.
feb 07, 2012 @ 17:18:01
Hej Mia
Jeg kan se af du ofte bruger bouillon-terninger, har du prøvet Herbamare? Jeg synes det er en virkelig god bouillon som ikke er nær så salt som de fleste terninger ofte er.
feb 08, 2012 @ 08:17:03
Hej. Ja, jeg bruger faktisk for det meste Herbamare, men jeg plejer at “oversætte” det til boullionterninger, da det kan købes ALLE steder og er billigere. Folk er selvfølgelig velkomne til at bruge den boullion, de foretrækker, og jeg tror ikke, at det gør nogen forskel for rettens smag samlet set 🙂
feb 08, 2012 @ 20:57:08
🙂 godt med lidt oversættelse. Jeg prøvede dhalen i går, tilføjede en smule garam masala jeg har stående, og det blev virkelig godt! Havde en rest med på arbejde og kollegerne var vilde med det, så de skal da lige ha’ opskriften. Med eller uden herbamare 🙂
feb 10, 2012 @ 11:32:48
Dejligt, det er jeg glad for at høre! 🙂
jun 02, 2012 @ 07:22:06
Det ser lækkert ud og skal helt klart prøves! Elsker dhal, så må lige prøve din version også 🙂 Hvor mange personer rækker opskriften ca. til?
jun 03, 2012 @ 18:18:30
Tak! Opskriften rækker til 3-4 personer alt efter, hvor sulten man er, og hvor meget ris man koger til 🙂
jan 07, 2013 @ 18:30:30
Såååå lækkert <3. Jeg lavede halvdelen og det rakte helt fint til 2 personer :). Men vi spiser heller ikke ligeså meget som nogen andre (har jeg fået at vide).
Men det ER altså en lækker opskrift!
jan 10, 2013 @ 13:44:59
Tak, det har også været en af mine favoritopskrifter i mange år 🙂
jan 06, 2015 @ 11:35:37
MMMMM Denne ret smager jo helt fantastisk.. og også for “kødædere” sku jeg hilse og sige ;0) Takker for opskrift!
feb 19, 2015 @ 17:37:26
Lækker Dhal. Tak for opskriften!
sep 17, 2016 @ 16:14:34
Hej Mia
Kan du anbefale et andet krydderi en koriander, da mine børn ikke er til den ” sæbede” smag ☺
sep 23, 2016 @ 11:07:55
Du kan prøve at bruge karry i stedet for og så også skære lidt ned på mængden af spidskommen.
nov 25, 2016 @ 15:39:36
Hej Mia
Tror du at det kan fryses?
sep 09, 2017 @ 15:44:11
Hej Mia
Kan den fryses?
sep 13, 2017 @ 12:35:59
Ja, det kan den godt 🙂