Vegansk julefrokost 2011

Lørdag d. 3. december blev der traditionen tro holdt julefrokost i forsamlingslokalet på Bispebjerg Bakke i København. Festlighederne startede kl. 16, og alle medbragte en vegansk ret og/eller dessert, som blev en del af den overdådige buffet. Der var fyldt godt op med cirka 85 deltagere, og aftenen igennem blev der spist, snakket, grinet, festet og danset.

Maden var lækker og varieret, og der var masser af den – især kagebordet var vist ret populært. Min kæreste og jeg havde medbragt pizzasnegle, grønkålssalat og drømmekage, og det hele blev spist. Drømmekagen blev rost til skyerne, og mere end én sagde, at det var den bedste kage. Men mine favoritter var snickerskagen og Kenneths små raw kager med vegansk flødeskum på toppen – begge dele smagte himmelsk.

Tak til alle for en rigtig god julefrokost, og især tak til Asta, som arrangerede festen, og de andre frivillige, som stod for oppyntning og oprydning.

Hvis man har lyst til at deltage i julefrokosten næste år eller andre arrangementer, så hold øje med Vegetarkontak.dk, hvor fester, fællesspisninger og lignende bliver annonceret.

8 kommentarer (+add yours?)

  1. Jens
    dec 05, 2011 @ 17:48:15

    Øv, Mia – dine billeder er meget bedre end mine. Jeg vil have et nyt kamera! 😀
    Det har jeg ikke råd til lige nu, så i stedet for har jeg linket til dit indlæg og dine billeder. Men mit indlæg kommer først i morgen…… Jeg synes det er fantastisk, at du altid tager så mange gode billeder af vores fester! 😀

    Svar

    • miasommer
      dec 06, 2011 @ 17:31:39

      Ja, du skal da have et nyt kamera! Det vil du ikke fortryde! Men i hvert fald er du altid velkommen til at bruge mine billeder, når bare du henviser til min blog 🙂
      Tak, jeg synes selv, at det er rigtig vigtigt med gode billeder af festerne, for jeg har en idé om, at det vil tiltrække endnu flere gæster næste gang. Og så er det selvfølgelig vigtigt med nogle billeder, der bevarer de gode minder 🙂
      Bare ærgerligt, at jeg ikke havde mit gode kamera med til de sidste par fester.

      Svar

  2. Trackback: En stor familie « JENS DREJER
  3. bettyonline
    dec 12, 2011 @ 22:37:21

    Mums! Og hvor ser I ud til at hygge jer allesammen – rigtig god idé med en vegetarjulefrokost.

    Svar

  4. Helle
    dec 14, 2011 @ 16:09:46

    Fantastisk buffet.. Helt sikkert god inspiration til min juleaften, tak 🙂

    Svar

  5. Deborah
    jan 01, 2012 @ 07:30:42

    Jeg savner opskrifter på nogle af de gode sager, især kartoffelsalaten og svampene, som Jens reklamerede sådan for. Det ser lækkert ud. Måske man skulle overveje næste år 🙂 Godt Nytår!

    Svar

    • miasommer
      jan 01, 2012 @ 14:03:42

      Det var ikke mig, der lavede kartoffelsalaten og svampene, men ja, jeg synes da, at du skal tage med næste år 🙂 Godt nytår til dig også!

      Svar

  6. Trackback: Sommerfest den 5. maj 2012 « Mia Sommer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: