Disse kanelstænger er lækre og snaskede, og kombinationen af creme og kanel er fantastisk. Min far siger, at de smager “perfekt” 🙂
3 kanelstænger
Ingredienser:
Dej:
2 dl lunkent vand
25 g gær
75 g sukker
½ tsk. salt
50 g plantemargarine, smeltet
450 g hvedemel
Fyld:
1 brev pulverkagecreme (f.eks. fra Dr. Oetker eller Maizena)
2½ dl sojamælk*
150 g plantemargarine
200 g farin
1-2 spsk. kanel
Evt. flormelis til glasur
*Brug ikke mere end 2½ dl, da cremen ellers bliver for tynd.
Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet. Tilsæt derefter sukker, salt, smeltet margarine og hvedemel. Ælt dejen godt og sæt den til hævning i 40 minutter. Den skal hæve tildækket et lunt sted.
Pisk sojamælk og pulverkagecreme nogle minutter, til det er en tyk masse. Sæt kagecremen på køl i mindst 20 minutter og pisk den igen, inden den skal bruges.
Bland plantemargarine, farin og kanel, til det er en ensartet masse.
Når dejen er færdig med at hæve, æltes den og deles i tre lige store klumper (brug evt. en vægt, så klumperne vejer det samme). Hver klump æltes igen og rulles tyndt ud som en aflang firkant, der har samme længde som bagepladen. Dejen smøres først med kanelblandingen og derefter med kagecremen.
Efterfølgende rulles dejen sammen på langs og lægges på bagepladen med samlingen nedad. Hver stang skæres halvvejs igennem med 1,5 centimeters mellemrum, og skiverne bøjes skiftevis til hver side. Alternativt kan du lave lodrette klip med en ren saks og bøje dejen skiftevis til hver side. Klip ikke for dybt, da fyldet så risikerer at flyde for meget ud.
Kanelstængerne skal efterhæve i 20 minutter, og derefter skal de bages ved 200 grader i 10-15 minutter, til de er gyldne. Noget af fyldet kan godt løbe ud under bagning, men det skal du ikke bekymre dig om, for de bliver gode alligevel!
Når de er afkølede, kan de eksempelvis pyntes med glasur.
apr 10, 2013 @ 12:40:25
Mums dem må jeg lave en dag, ser alt for lækre ud!
apr 13, 2013 @ 06:56:15
Hej Mia (: Har bagt kanelstængerne til weekenden, og de er bare virkelig lækre! Min kæreste syntes de smager fuldstændig som kanelgifler (: Tak for denne opskrift (: Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bager dem!!
apr 29, 2013 @ 09:44:44
Tak, jeg er også helt vild med dem, så der går nok ikke så længe endnu, før jeg bager dem igen 🙂
maj 12, 2013 @ 03:12:55
Jeg er ved at prøve mig frem med tørgær og så videre. Jeg er spændt på resultatet! Jeg har aldrig prøvet det før, og jeg skal imponere to franskmænd med noget rigtig dansk snask! 😉
jul 19, 2013 @ 20:30:41
Maria, jeg håber, at de blev imponerede 🙂
sep 21, 2013 @ 19:43:32
Orv Mia!!!! Det skal jeg snart lave mums!
okt 17, 2013 @ 11:39:19
Efterårsferien byder på kanelstænger til fryseren, og kanelsnegle. Jeg laver den ene del og manden den anden del. Lækkert arbejde på en regnvejstorsdag:-) og mega lækkert og nemt. Tak for opskrifterne!
nov 10, 2013 @ 10:27:33
Selv tak 🙂
jan 02, 2014 @ 12:02:13
hvor mange mennesker er opskriften til (ca.)?
jan 12, 2014 @ 16:56:44
Tja, det afhænger nok af, hvor grådig man er 🙂 Hvad synes du selv? Nu lavede du jo opskriften for nylig 🙂
maj 16, 2014 @ 18:25:59
Jeg har bagt disse kanelstænger, og de var virkelig lækre! Min kæreste mente at det var den bedste kage han havde smagt, så det var noget af et kompliment, især fra en der godt kan være noget skeptisk overfor vegansk mad.
Tusind tak for den lækre opskrift, den skal bestemt prøves igen! 🙂
aug 17, 2016 @ 09:46:00
Er pulverkagecremen vegansk…?
aug 29, 2016 @ 11:15:29
Ja, dem med vaniljesmag fra Maizena og Dr. Oetker er veganske. Jeg ved ikke, om der er andre mærker, som ikke er veganske. Pulverkagecreme består hovedsageligt af majsmel, sukker og vanilje, og så kan man selv tilsætte plantemælk i stedet for komælk 🙂
aug 27, 2016 @ 14:52:40
De er fantastiske med fantastisk på!!! – Jeg er vild med dine opskrifter og din SUPER GODE bog. 🙂
aug 29, 2016 @ 11:13:13
Tunsind tak for din kommentar, jeg er glad for, at du kan lide bogen 🙂
okt 21, 2016 @ 14:00:20
Bruger du sødet eller usødet soyamælk? Glæder mig til at prøve opskriften!
okt 24, 2016 @ 08:07:42
Jeg bruger gerne en sød sojamælk, f.eks. den blå fra Naturli’, men hvis du har en neutral, kan du også bruge den og så tilsætte en spsk. sukker til cremen, hvis den ikke smager sødt nok. Held og lykke med dem 🙂
okt 28, 2016 @ 22:33:02
Den smagte rigtig dejligt og var nem at lave. Jeg skal lave den snart igen og det eneste jeg havde svært ved var at “skiverne væltes skiftevis til hver side”. Hvordan gør du det? Hvis det går at forklare 😀
nov 02, 2016 @ 08:18:01
Tak for svar. Den blev rigtig dejlig og smagte supergodt. Jeg havde dog lidt svært med at få den at se ud som din. Når du skriver “skiverne væltes skiftevis til hver side.”. Går det at forklare mere præcist? Jeg prøvede men kunne ikke rigtig finde ud af det 😛
nov 08, 2016 @ 09:16:18
Jeg skærer kanelstængerne halvt igennem, og så skubber jeg dejen skiftesvis til den ene side og den anden side. Man kan også bruge en anden metode, hvor man laver nogle lodrette klip med en saks i dejen, så vil der sandsynligvis også flyde mindre af fyldet ud under bagning (jeg har ikke selv prøvet det med kanelstænger endnu, men jeg har prøvet det med kringle, og det fungerer godt). Prøv at se denne video: https://www.youtube.com/watch?v=cP0VMiBUntw
nov 08, 2016 @ 09:25:11
Faktisk prøvede jeg den med saksen, fandt videon online og det gik rigtig godt og det meste fyld var stadigvæk i kagen. Din såg bare så pæn ud :-D. Tak for opskrift. Den er virkelig lækker og nem og alle elsker den!
nov 08, 2016 @ 09:30:12
Tak, det er godt at høre. De er også ret lækre de kanelstænger! 🙂
jul 31, 2017 @ 10:53:57
Skal i gang med de lækre stænger nu og vil fryse dem ned til en senere lejlighed. Jeg går ud fra, det ikke er noget problem?
aug 08, 2017 @ 10:28:40
Det kan du sagtens. God fornøjelse 🙂
nov 11, 2018 @ 11:03:55
Hej Mia
Skøn kage….😊
Jeg har dog lidt problemer med kagecremen. Med kun 2,5 dl sojamælk, synes jeg at cremen bliver nærmest skærefast. Der er 85 g i kagecreme-pulver fra Dr. Oetker.
Er det samme mængde pulver du bruger?
nov 14, 2018 @ 08:40:48
Jeg tror, at det er cirka samme mængde. Du kan sagtens tilføje lidt ekstra sojamælk, hvis du synes, at cremen bliver for tyk.
feb 05, 2020 @ 22:16:55
Kan jeg bruge naturli smørbar eller blok istedet for plantemargarine ?
mar 10, 2020 @ 11:11:36
Ja. Når jeg skriver plantemargarine, så mener jeg bl.a. dem fra Naturli’ 🙂 Både Smørbar og blok fungerer, men blokken skal tages ud af køleskabet lidt i forvejen, så den er til at arbejde med.
apr 16, 2021 @ 19:20:03
Fandt helt samme opskrift og billeder hos anima.dk. Hvem ejer opskrift og billeder?
maj 25, 2021 @ 10:12:28
Det gør jeg. Jeg har delt nogle af mine opskrifter og billeder med Anima 🙂