Quinoasalat med langtidsbagte tomater og avocado

Jeg har lavet langtidsbagte tomater flere gange, inspireret af denne opskrift, og de er virkelig gode! De smager af meget mere end rå tomater – de er mere søde, salte og saftige. Jeg elsker langtidsbagte tomater! Jeg lavede en portion i går aftes, og da jeg skulle have frokost i dag, var der tilfældigvis en rest kogt quinoa i køleskabet, som jeg brugte i denne salat. Salaten blev rigtig lækker og fortjener derfor sit eget indlæg.

Til jer, der ikke kender quinoa, kan jeg fortælle, at det er et meget næringsrigt frø, der stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. Quinoa kan anvendes på samme måde som ris, og det kan købes i de fleste supermarkeder.

IMG_3734

Til 1-2 personer

Ingredienser:
500 g cherrytomater
250 g kogt quinoa (vægt før kogning cirka 125 g)
50 g salatblade
1-2 forårsløg
50 g cornichoner (små syltede agurker)
1 moden avocado

Fremgangsmåde:
Cherrytomaterne skal halveres og lægges på en bageplade med skæresiden opad. Kværn godt med salt ud over dem. Put tomaterne i en forvarmet ovn på 250 grader. Sluk ovnen og lad tomaterne være i ovnen natten over eller hele dagen (afhængig af hvornår man starter). Alternativt kan tomaterne bages i ovenen i cirka 30 minutter ved 200 grader.

Skyl quinoaen grundigt og kog den i 15-20 minutter, til den begynder at “spire.” Lad quinoaen køle af.

Hak forårsløg og cornichoner fint. Skær avocadoen i tern.

Bland de bagte tomater, quinoa, salatblade, forårsløg, cornichoner og avocado.

Salaten kan spises for sig selv eller f.eks. sammen med et ristet stykke rugbrød eller pitabrød.

IMG_3743

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: