Pestosnurrer

Vi kender alle kanelsnegle og pizzasnegle, men “snurrer” er sneglenes lidt mere avancerede og dekorative modstykke. De er dog ikke så svære at lave, som de ser ud.

“Snurrer” kan laves med mange forskellige slags fyld. Her har jeg valgt at fylde dem med en hjemmelavet grøn pesto. Man kan også lave en rød pesto eller købe en færdiglavet. Snurrerne er gode i madpakken eller som tilbehør til aftensmaden. De egner sig eksempelvis godt til en cremet suppe. De kan fryses og genopvarmes eller spises kolde.

IMG_20170817_111123_463

Cirka 20 stk.

Ingredienser:
Dej:
50 g gær
5 dl lunkent vand
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
200 g grahamsmel
600 g hvedemel

Pesto:
100 g spinat
1 bundt persille
80 g usaltede cashewnødder eller mandler
2 fed hvidløg
2 spsk. citronsaft
1 tsk. salt

Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, sukker og grahamsmel. Rør hvedemelet i lidt efter lidt. Ælt dejen godt, og sæt den til hævning tildækket et lunt sted i cirka 45 minutter.

Imens dejen hæver, laves pestoen: Skyl spinat og persille og lad bladene dryppe af eller tør dem med et viskestykke. Blend alle ingredienserne i en foodprocesser, til det er så finthakket en masse som muligt (tilsæt evt. en lille smule vand eller olie, hvis pestoen er for tør).

Når dejen er færdig med at hæve, skal den deles i to lige store klumper. Ælt først den ene klump og rul den ud på køkkenbordet. Sørg for at drysse køkkenbordet med mel, så dejen ikke hænger fast. Rul dejen ud som en aflang firkant (cirka 20 x 60 cm) og fordel halvdelen af pestoen jævnt på dejen. Fold dernæst halvdelen af firkanten ind over den anden halvdel.
Den foldede dej skal nu skæres i strimler af cirka 3 centimeters tykkelse. Hver strimmel skal skæres igennem (undtagen en centimeter for oven), og strimlerne skal snurres omkring hinanden og til sidst formes som en snegl. Hvis du har svært ved at forestille dig det ud fra min beskrivelse, kan du evt. se denne video.

Hele processen skal gentages med den anden dejklump, så du til sidst har cirka 20 pestosnurrer. De skal efterhæve i 10-15 minutter, imens ovnen varmer op til 200 grader. Derefter bages de i cirka 15 minutter på en bageplade beklædt med bagepapir (hold øje med dem i slutningen af bagetiden).

Server eksempelvis pestosnurrerne sammen med suppe eller tag dem med på madpakken. De kan også fryses og tages op efter behov. Når jeg bruger dem til mine børns madpakker, lader jeg dem tø op i køleskabet natten over.

IMG_6464IMG_6474IMG_6486

IMG_6497

3 kommentarer (+add yours?)

  1. Trackback: Inspiration til veganske madpakker | Mia Sommer
  2. Mette
    nov 27, 2017 @ 19:18:58

    Når du skriver “80 cashewnødder eller mandler” er det så i gram eller antal? 😀

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: