Vegansk brunch

I weekenden afholdt jeg vegansk brunch for 10 personer. Det var første gang, jeg stod for en brunch, så jeg måtte bare prøve mig frem. Gæsterne blev meget glade, tilfredse og mætte, og der var en del mad til overs. Jeg vil dele menuen og forberedelserne med jer, hvis andre søger inspiration til et lignende arrangement.

Det er ikke alle opskrifterne, som jeg har et direkte link til, for nogle af dem findes i min kogebog Vegansk velvære, og andre lavede jeg på slump. Men oversigten her er lige så meget for at komme med idéer til, hvad der kan være på et vegansk brunch-bord. Jeg vil også meget gerne høre jeres idéer i en kommentar!

På menuen var der:
Scrambled tofu med tofupølser (fra Aldi)
– Grøntsagstærte med cashew-creme
– Kartoffelsalat med pesto
– Koldhævede boller
– Trifi med chiagrød, blåbæryoghurt (fra Netto), mysli og bær
– Jordbærsmoothie med rødbede
– Kaffe, te, kakao, juice
– Vegansk ost (fra Netto)
– Pølse-pålæg (fra Aldi og Netto)
Ærtehummus
Klassisk hummus
– K
akao-bønne-spread (lavet med sorte bønner og appelsinskal, men efter samme princip som denne opskrift).
– Bananpandekager (lavet på slump, men efter samme princip som disse, bare med vand)
Bønneromkugler
– Diverse frugt og grønt
– Muffins med marcipan og chokolade (opskrift kommer snart på bloggen)

Andre indslag, som jeg overvejede:
– Pirogger
– Pølsehorn
– Pizzasnegle
– Quinoasalat
– Gammeldags æblekage (fordi æbler er i sæson)
– Grøn smoothie
– Chokolademousse

IMG_1124

Ugerne op til:
For at det ikke skal blive for krævende på dagen, kan man hjælpe sig selv meget ved at sprede forberedelserne over flere dage eller længere tid. Mange retter kan også laves i ugerne op til og fryses ned. 

Bananpandekager og bønne-romkugler lavede jeg et par uger i forvejen og opbevarede i fryseren. Bananpandekagerne tøede jeg op i køleskabet og lunede i ovnen før servering, og bønneromkuglerne tøede jeg op i køleskabet. Boller, muffins, hummus og kakao-bønne-spread kan også sagtens fryses. Grøntsagstærten kan sandsynligvis også fryses, men jeg har ikke prøvet.

Dagen før:
Dagen før lavede jeg dej til boller, tærte, kartoffelsalat, chiagrød, to slags hummus, kakao-bønne-spread, scrambled tofu og muffins.

På dagen:
Jeg skar frugt og grønt, anrettede med pålæg på et fad, bagte boller, anrettede trifli i glas, stegte pølser, opvarmede de retter, der skulle lunes, lavede kaffe, te og smoothie (smoothien kan godt laves aftenen før, hvis den har en farve, der ikke bliver kedelig. Resten af jordbærsmoothien med rødbede var nemlig stadig god dagen efter).

Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder, som jeg gerne ville, for jeg var travlt beskæftiget i køkkenet, men jeg håber, at mit indlæg har givet jer nogle idéer til jeres egen veganske brunch 🙂

IMG_1132.jpg

IMG_1118

 

2 kommentarer (+add yours?)

  1. Josefine
    feb 29, 2020 @ 21:11:22

    Hold da op, hvor ser det godt ud! Mange tak at du deler tipsene med os 🙂

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: