Veganske frikadeller med bønner og svampe

Leder du efter veganske frikadeller, der både har masser af smag, proteiner og nemt hænger sammen? Så har du fundet den rette opskrift.

Champignoner, valnødder, røget paprika og sort salt (som er en del af planteægget i opskriften) giver umami / velsmag. Stort set alle ingredienserne bidrager med proteiner, især kidneybønner, valnødder og planteæg, og det gør derfor frikadellerne mættende og fyldige. Planteægget får frikadellerne til at hænge så fint sammen, ligesom æg normalt ville gøre. Planteægget er et nyt produkt fra True Greens. Det er lavet af økologiske og naturlige ingredienser, primært kikærtemel.

Cirka 17 stk.

Ingredienser:
200 g tørrede kidneybønner eller 2 dåser
200 g champignoner
50 g valnødder (kan undlades)
1 løg
2 fed hvidløg
1½ tsk. groft salt
½ tsk. spidskommen
½ tsk. koriander
1/4 røget paprika
1/4 tsk. peber
75 g planteæg
75 g havregryn
Olie til stegning

Fremgangsmåde:
Hvis du bruger tørrede kidneybønner, så start med at lægge dem i blød i 8-10 timer og kog dem derefter i nyt vand i cirka 45 minutter, eller til de er så møre, at de kan moses med en gaffel. Hvis du bruger bønner fra dåse, skal de blot drænes og skylles. Blend bønnerne med en stavblender, indtil det er en cremet masse.

Hak champignoner, valnødder, løg og hvidløg fint. Tilsæt salt, spidskommen, koriander, peber, planteæg og havregryn. Bland det hele godt med bønnemosen. Blend eventuelt farsen lidt med stavblenderen.

Form farsen til frikadeller og steg dem på panden i olie. Steg dem ved middel varme på hver side, indtil de får en gylden stegeskorpe.

Servér eventuelt frikadellerne med salat og sovs eller oven på en rugbrødsmad med ristede løg og mayonnaise.

Planteæg fra True Greens

Indlægget er sponsoreret af True Greens.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: