Syltede rødløg

Syltede rødløg smager super godt, og de er både nemme og billige at lave selv. De er smukke og lækre som topping på alle slags rugbrødsmadder, men de kan også bruges oven på eksempelvis salater, kartoffelmos, i burger, i wraps med mere. Syltede rødløg kan holde flere uger i køleskabet, hvis du sørger for god hygiejne og bruger et glas med tætsluttende låg.

1 stor portion  

Ingredienser:
100 g sukker
2 dl eddike
2 dl vand
2 tsk. salt
2 tsk. peberkorn (kan undlades)
5-6 rødløg (medium størrelse)

Fremgangsmåde:
Hæld sukker, eddike, vand, salt og eventuelt peberkorn i en gryde, og opvarm det hele til sukkeret er opløst. 

Halvér rødløgene, skræl dem og skær dem i tynde skiver. Læg dem i en stor glasbeholder og hæld eddikelagen over dem. Sæt låg på og opbevar rødløgene i køleskabet. Efter nogle timer er de blevet bløde og klar til brug.  

2 kommentarer (+add yours?)

  1. Tanja Peters's avatar Tanja Peters
    jun 04, 2023 @ 14:04:45

    Hej med dig.
    Hvis du putter løgene i når lagen koger og lige giver den er lille opkog i lagen, så bliver løgene helt fuldstændig fantastiske pink.
    Venlig hilsen
    Tanja

    Svar

Skriv en kommentar