Bønnebrownie – sukkerfri og glutenfri

Jeg har eksperimenteret med at lave en sundere kage, der kan spises næsten som et måltid, fordi der er så mange næringsrige ingredienser i 🥰 Samtidig smager kagen skønt og intenst, og den er godkendt af både mine børn og gæster 😋 Jeg er vild med at bruge bønner i bagværk, og jeg har gennem lang tid forsøgt at minimere mit indtag af raffineret sukker, så den er sødet med dadler og banan. Kagen er også glutenfri, fordi jeg ved, at mange af jer efterspørger det. Jeg har ikke så stor erfaring med at bage glutenfrit, men jeg synes, at boghvedemel fungerer godt her.

(Annonce) Jeg blander algeolie fra Norsan i toppingen pga. dens høje indhold af de marine omega-3-fedtsyrer DHA og EPA, der er gavnlige for bl.a. hjerne, øjne og hjerte og virker antiinflammatorisk 👏 Rabatkoden “miavegan” giver 15 % rabat hos Norsan (der er fri fragt og yderligere 10 % rabat ved køb af tre flasker) 🌱 

Ingredienser:
1 dåse sorte bønner (240 g) 
200 g bløde dadler, uden sten
1 moden banan
75 g peanutbutter
3 spsk. kakaopulver
2,5 dl vand
50 g boghvedemel (eller alm. hvedemel)
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
75 g chokoladeknapper (evt. sukkerfri)
75 g valnødder

Topping:
150 g dadler, uden sten
1-2 spsk. peanutbutter
1,5 dl vand
2 spsk. kakaopulver
150 g kokosmel
4 tsk. algeolie fra Norsan

Fremgangsmåde:
Dræn vandet fra de sorte bønner og hæld dem i en foodprocessor sammen med dadler, banan, peanutbutter, kakaopulver og vand. Blend til det er en ensartet masse, og hæld den derefter over i en skål. 

Tilsæt mel, vaniljesukker, bagepulver, chokoladeknapper og valnødder. Bland det hele godt. Hæld dejen i en lille springform (20 cm i diameter). Smør den med fedtstof eller beklæd den med bagepapir i bunden, så kagen ikke hænger fast. 

Bages cirka 45 minutter ved 200 ℃ alm. ovn. Tjek i slutningen af bagetiden, om kagen skal have længere eller kortere tid. Stik en tandstik i kagen, og hvis der hænger dej ved, skal den bages længere. Lad kagen køle HELT af, inden du skærer i den.

Lav toppingen ved at blende dadler, peanutbutter, vand og kakaopulver med en stavblender. Rør derefter kokosmel og algeolie i. Fordel toppingen på kagen og tilføj evt. nogle friske bær.

Skriv en kommentar