Sund og mættende “salat,” der i sig selv udgør et helt måltid med ingredienser fra flere fødevarekategorier såsom kornprodukter, bælgfrugter, grøntsager og frugt. Men lav den og spis den, fordi den smager rigtig godt! Den er både sød, stærk og syrlig.
Stor portion!
Ingredienser:
200 g jasminris (eller andre hvide ris)
200 g røde linser
1 dåse majs
1 dåse ananas
4 forårsløg
2 røde peberfrugter
100 g soltørrede tomater, i strimler
1 bundt persille
Dressing:
½ dl rapsolie
3 spsk. citronsaft
3 fed hvidløg, pressede
1½ tsk. salt
1 tsk. chili
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt spidskommen
Fremgangsmåde:
Skyl ris og linser godt og kog dem i samme gryde i cirka 10 minutter. Lad dem derefter køle af.
Skær ananas og peberfrugter i tern. Hak forårsløg og persille. Bland alle ingredienserne til salaten.
Bland dressingen i en skål for sig. Bland den derefter godt rundt i salaten.
apr 27, 2021 @ 17:52:45
Hej Mia.
Skal vandet afmåles som ris og linser koges med? I så fald, hvor meget bruger du?¨
Eller koger du ris og linser i rigeligt vand, os så hælder det fra når de er kogt? Tak for alle dine super gode opskrifter, både på bloggen og dine kogebøger som jeg bruger rigtig meget.
Marianne
maj 25, 2021 @ 10:11:46
Jeg koger dem bare i rigeligt vand og hælder overskydende vand fra efter kogning 🙂 Jeg er glad for at høre, at du kan lide mine opskrifter!