Lækre madmuffins lige til at tage med i madpakken eller som tilbehør til aftensmaden. De kan sammenlignes med boller, men de er bare meget hurtigere at lave, fordi de ikke skal hæve inden bagning.
12 stk.
Ingredienser:
300 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
50 g græskarkerner
1 spsk. tørret persille
2 tsk. bagepulver
1½ tsk. salt
½ tsk. chilipulver
2 fed hvidløg, pressede (kan undlades)
½ squash, revet (150 g)
1 gulerod, revet (80 g)
0,75 dl rapsolie
3,5 dl vand
Fremgangsmåde:
Bland de tørre ingredienser godt (mel, græskarkerner, persille, bagepulver, salt, chilipulver). Hæld resten af ingredienserne i og bland det hele.
Fyld dejen i faste muffinforme eller brug en muffinplade beklædt med papirforme.
Bages 20-25 minutter ved 200 °C almindelig ovn.
jun 06, 2012 @ 18:55:17
Så skulle madpakken være reddet resten af ugen – har straks sat en portion i ovnen 🙂 Det ser super lækkert ud, og altid rart med noget der lige kan smækkes hurtigt sammen og i ovnen
jun 13, 2012 @ 15:52:43
Det glæder mig, at du kan lide opskriften 🙂
jun 07, 2012 @ 07:53:05
Uårh, dem skal jeg helt sikkert prøve at lave 🙂
jul 10, 2012 @ 09:20:53
Hej MIa.
Nyder din skønne side her og alle dine lækre opskrifter. Har lige lavet dine madmuffins og vil lige sige, at 2 tsk. salt er alt for meget,½ er vist rigeligt. Vi kunne næsten ikke spise vores pga den salte smag og vi havde tilmed ikke brugt salte peanuts men noget sesammælk, som vi havde i overskud. Ellers er de meget lækre, og nu vil jeg prøve at lave dem igen med kun ½ tsk salt.
jul 10, 2012 @ 14:42:52
Hej Dorit. Tak for din kommentar! Jeg er enig i, at de er til den salte side, men jeg kan godt lide, at maden smager af meget, og jeg synes, at salten er med til at fremhæve smagen fra de andre ingredienser. Men, om de er FOR salte, afhænger meget af, hvad man er vant til, og jeg er måske vant til lidt for meget salt 😉 Jeg vil lige skrive det i opskriften, så andre er opmærksomme på det.
mar 30, 2013 @ 13:21:57
Hej Mia
Hvor lyder de altså lækre! Synes der skal ret meget margarine i, kan man erstatte det med noget andet?
apr 04, 2013 @ 08:46:34
MS: Du kan sikkert godt skære ned på margarinen og stadig få et godt resultat, jeg har dog ikke selv prøvet mig frem med andre mængder. Måske skal du i så fald tilføje lidt ekstra vand til dejen.
sep 10, 2014 @ 08:47:26
DE ser sørme gode ud. Jeg skal lave eftermiddags mad til 40 børn i morgen, og ejer kun en muffinform med plads til 6 stk, så mit spørgsmål er; kan man lave dem som boller, eller flyder de ud?
okt 13, 2014 @ 11:09:52
Mette, det ved jeg faktisk ikke. Skriv endelig, hvad du fandt ud af.
okt 13, 2014 @ 13:37:16
Det kan jeg faktisk ikke huske!!!
okt 22, 2014 @ 15:58:35
Kan man bruge soya-yoghurt i stedet for margarine, hvis man gerne vil spare på fedtet?
nov 02, 2014 @ 12:17:18
Det har jeg ikke prøvet, men det er da et forsøg værd 🙂
feb 06, 2017 @ 13:11:16
Kan man mon udelukkende bruge kikærtemel?
mar 02, 2017 @ 14:30:40
Det har jeg ikke prøvet, men jeg tror ikke, at de kommer til at hæve særlig godt kun med kikærtemel.