Super lækker og nem ret, der kan spises som slik! Guacamole er i hvert fald noget af det bedste, jeg ved 🙂
Ingredienser:
3-4 modne avocadoer
1 lille løg
2 fed hvidløg
citronsaft*
cirka 1 tsk. salt
1 lille rød peberfrugt
nogle cherrytomater
kartofler
*Prøv dig frem med 2-4 spsk. citronsaft
Fremgangsmåde:
Rens kartoflerne og skær dem i tern. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys groft salt og lidt olie ud over dem. Bland dem godt rundt, så olie og salt bliver fordelt.
Bag kartoflerne ved 200 grader varmluft i 20-30 minutter.
Skrab avocadokødet ud og put det i en foodprocessor/blender sammen med løg, hvidløg, citronsaft og salt. Blend det til det har en ensartet konsistens.
Skær peberfrugten i små tern og cherrytomaterne i kvarte. Bland det i guacamolen.
Server evt. retten sammen med en frisk salat.
jul 10, 2012 @ 09:23:54
Mia, jeg har lige lavet en kommentar til opskriften på madmuffins, da jeg mener, der kommer alt for meget salt i.
Hilsen Dorit
jul 11, 2012 @ 12:10:15
Det ser ret lækkert ud! Det skal da prøves en dag! 😀
http://lykkeglimt.wordpress.com/