Kikærtegryde med sommergrøntsager

Denne rustikke gryderet med masser af kikærter og grøntsager er nem at lave og fyldt med smag. Alle ingredienserne, bortset fra aubergine og squash, er en del af mit basisvarelager. Det gør mig glad at have et godt lager af madvarer, for så er det nemt at trylle en ret som denne sammen på en travl aften, og i det lange løb sparer jeg både tid og penge på ikke at skulle købe ind hele tiden (se hvad jeg ellers har i mit køkken her).
Squash og aubergine er i sæson om sommeren, så det er oplagt at lave denne ret i sommermånederne. Den er både hurtig, sund og velsmagende.

IMG_8465

Til 4-5 personer

Ingredienser:
2 terninger grøntsagsbouillon
1 løg, hakket
2 gulerødder, hakkede
1 aubergine
1 squash
5 fed hvidløg, pressede
3 tsk. koriander
3 tsk. spidskommen
1 tsk. chilipulver
2 dåser hakkede tomater
300 g tørrede kikærter (eller 3 dåser)
1 spsk. citronsaft
1 tsk. sukker
1 tsk. salt

Fremgangsmåde:
Hvis du bruger tørrede kikærter, bør de ligge i blød 8-12 timer, hvorefter vandet udskiftes, og de koges i 30-40 minutter. Alternativt kan du koge dem i en trykkoger uden iblødlægning først. Hvis du bruger kikærter fra dåse, er de klar til brug, efter du har drænet vandet fra dem og skyllet dem.

Opløs bouillonterningen i lidt vand og sautér løg og gulerødder i en gryde i  bouillonvandet.

Aubergine og squash hakkes i tern og tilsættes efter nogle minutter sammen med hvidløg, koriander, spidskommen og chili.

Når grøntsagerne er næsten møre, tilsættes hakkede tomater, kikærter, citronsaft, sukker og salt.

Lad retten simre i 10-15 minutter og smag til med salt og peber. Servér eksempelvis retten med quinoa, ris, pasta eller kartoffelmos.

Tip: På billedet er kikærtegryden serveret med quinoa og hjemmedyrkede broccolispirer. Hvis du vil vide mere om, hvordan du selv dyrker broccolispirer, kan du læse mit indlæg om det her: https://www.instagram.com/p/CA8HEyJhDvH/

IMG_8447

11 kommentarer (+add yours?)

  1. Vince
    jul 12, 2012 @ 13:57:28

    Yummy!

    Svar

  2. veganermadsen
    dec 05, 2012 @ 13:05:13

    Nu har jeg kigget på den her ret nogle gange og i aften prøver jeg sgu at lave den 😀

    Svar

  3. Trackback: Props til mamma mia sommer! :D |
  4. hjemmemor
    sep 06, 2014 @ 06:13:22

    Reblogged this on Hjemmemor and commented:
    Kikærtegryde

    Svar

  5. Trackback: Gryderet m. kikærter – Midt I Hverdagen
  6. Trackback: Hjemmelavet flødeis | Mia Sommer
  7. Kianna Nielsen
    jan 10, 2017 @ 15:57:50

    Du skriver:
    “1 spsk. boullion (2 terninger)”

    Bliver 2 terninger ikke til 2 Liter? 🙂
    Altså, som jeg har forstået, så skal man stege i boullionen, så der giver 1 spsk mere mening, men så forvirrer parrantesen mig bare hihi ^^’

    Svar

    • miasommer
      jan 17, 2017 @ 11:08:14

      Ja, man skal stege i boullionen. Jeg skriver to terninger i parantens, fordi det svarer til cirka samme mængde som en 1 spsk. Det er jo forskelligt, om man bruger en bouillon som terninger eller f.eks. Herbamare, som er en bøtte. Jeg håber, at mit svar hjalp 🙂

      Svar

  8. Anna-chalott Anker
    aug 19, 2019 @ 10:09:03

    Tror du den her ret kan fryses? ☺️

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: