Burgere er en favoritspise hjemme hos mig, og de kan laves med mange forskellige slags bøffer, så det gælder bare om at finde sin egen favorit. Disse nemme burgerbøffer er baseret på kidneybønner, og dem har jeg lavet utallige gange. Hvis du vil prøve noget andet, kan jeg også anbefale ærtebøffer.
8 stk.
Ingredienser:
2 dåser kidneybønner
2 røde snackpebre
1 løg
1 bundt persille
3 fed hvidløg
1 bouillonterning (kan erstattes af salt)
1 tsk. paprika
100 g rasp
100 g havregryn
Olie til stegning
Burgerboller, ketchup, guacamole, salatblade og andet grønt til fyld
Fremgangsmåde:
Si vandet fra kidneybønnerne og put dem i en skål. Blend dem med en stavblender.
Hak snackpebre, løg og persille fint og bland det med bønnerne. Giv eventuelt ingredienserne en ekstra omgang med stavblenderen. Tilsæt presset hvidløg, smuldret bouillionterning, paprika, rasp og havregryn.
Bland det hele godt sammen og smag til med salt, peber og eventuelt chili.
Form farsen til cirka 8 bøffer og steg dem på panden i olie ved middel varme.
Server bøfferne i en burgerbolle med ketchup, salat og andet grønt (eksempelvis løgringe, tomatskiver, peberfrugtringe og agurkeskiver). Guacamole eller tzatziki smager også rigtig godt i en burger! Server eventuelt kartoffelbåde eller pomfritter til.
sep 18, 2013 @ 17:34:11
Det må prøves.. Jeg syntes de ser rigtig faste ud på billedet, det havde jeg ikke forstillet mig .
Og forresten fed blog og rigtig flotte billeder 🙂
Steffan
Kødauktionen.dk – Kødleverandør til de danske Restaurationer
sep 20, 2013 @ 18:43:30
Min søster og jeg har i dag lavet burgerbøfferne – dog med lidt ændringer – men hold da fast, de er gode!
Tak for opskriften!
sep 24, 2013 @ 18:19:23
Jeg har nu lavet dem to gange, og de er helt forrygende! Tak for denne skønne opskrift!
nov 10, 2013 @ 10:41:37
Mange tak, det er jeg glad for at høre!
jan 20, 2015 @ 15:41:32
Fandens lækker, også på et stykke lunt rugbrød med et tyndt lag sennep en bøf, et par tsk bbq-sauce og en ½ snitter rød peber 😉
feb 21, 2016 @ 21:17:14
De er lækre og smager rigtigt godt kolde næste dag i en af mine hjemmebagte flade grovboller😊 Tak!👍
maj 12, 2016 @ 19:26:31
Hvilken bouillon terning skal man bruge? Den med grøntsagssmag? 🙂
maj 17, 2016 @ 07:02:10
Ja 🙂
maj 28, 2016 @ 16:00:51
Hej Mia.
Ved du om bøfferne kan fryses..?
Mvh
Vibe 🙂
jul 15, 2016 @ 12:28:28
Det kan de godt. Det har jeg selv gjort flere gange. Men de smuldrer lidt mere efter frysning.
jun 21, 2016 @ 12:11:09
Svarer det til kogte bønner eller blot opblødte bønner, når du laver dem fra pose?
jul 15, 2016 @ 12:22:54
I hver dåse er der 240 g kogte kidneybønner, så du skal bruge 480 g kogte i alt. Når de lægges i blød og koges fordobler de deres vægt plus lidt mere, så hvis du bruger tørrede bønner, skal du cirka bruge 200 g 🙂
dec 04, 2016 @ 15:00:58
Kan de grilles?
dec 07, 2016 @ 09:00:03
Det har jeg ikke selv prøvet, men det vil jeg tro, at de kan 🙂
dec 11, 2016 @ 14:16:56
Jeg har set en anden opskrift fra dig i Politiken, men hvor der var champignon og ris i. Er det den samme, men bare i stedet for peberfrugt og havregryn? For den fra Politiken var fantastisk – men kan ikke finde ingredienserne til opskriften længere 😦
dec 21, 2016 @ 09:48:38
Jeg forstår godt forvirringen. Den opskrift, der var i Politiken, var fra min kogebog Vegansk velvære, og den kalder jeg også “burgerbøffer.” Burgerbøfferne på min hjemmeside er en anden opskrift, som også er god, men anderledes. I virkeligheden kan man jo kalde alle slags bøffer for burgerbøffer, men fint at du spørger 🙂 Opskriften, der blev bragt i Politiken, finder du her: http://politiken.dk/mad/opskrifter/article5621031.ece
feb 01, 2017 @ 19:40:19
Hej. Er vild med din opskrift fra politiken, men mængden er forsumdet fra siden. Var det noget med 500g champignon, 200 g ris og 250 g kidneybønner? Tak!
mar 02, 2017 @ 14:36:10
Hele opskriften er her: http://politiken.dk/mad/opskrifter/art5621031/Burgerb%C3%B8ffer 🙂
jan 22, 2017 @ 19:17:19
De smager bare så godt, bliver helt sikkert lavet mange flere gange herhjemme 😊
jan 29, 2017 @ 18:54:14
Hej Mia.
Jeg elsker de her bøffer! Men jeg ved ikke om jeg gør noget galt, for ofte når jeg laver dem, så smuldre de/knækker, når jeg skal have dem på panden. Jeg har prøvet at gøre dem mere fugtige/tørre, større/mindre osv., men intet rigtig lykkedes for mig. Hvad gør jeg mon galt?
mar 02, 2017 @ 14:41:25
Mine kan også smuldre lidt, men jeg oplever aldrig, at de knækker. Prøv at presse dem lidt mere sammen med hænderne, når du former dem, måske hjælper det. I denne video viser jeg, hvordan jeg laver dem: https://www.youtube.com/watch?v=nQYwDohIY2I 🙂
mar 14, 2017 @ 19:05:45
Tænker du de kan laves i ovnen i stedet?
apr 15, 2017 @ 14:18:31
Ja, men så bliver de lidt mere tørre i det. Du kan evt. pensle dem med olie, det hjælper lidt på det.
maj 10, 2017 @ 07:56:33
Det blev helt seriøst nærmest den bedste burger jeg nogensinde har spist. Man skulle aldrig spise andre bøffer end dem her 🙂 Tak for en virkelig god opskrift og hjemmeside generelt.
maj 31, 2017 @ 09:58:27
Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at høre 🙂
maj 29, 2017 @ 17:14:53
Hvor længe skal de steges
maj 31, 2017 @ 09:56:25
Indtil de har fået en brun skorpe. Prøv dig frem 🙂
sep 27, 2017 @ 16:57:28
Jeg er normalt kødspiser (uha uha), men efter at jeg skulle lave mad til en vegansk veninde og valgte disse bøffer, har jeg sværget til dem, selv når det bare er mig. Nemt, lækkert og billigt alternativ til “almindelige” burgere. Saftig i smag og konsistens! Så tak for den opskrift. Skønt at kunne spise et sundere alternativ når jeg har burger-cravings :o)
okt 20, 2017 @ 08:27:20
Det er jeg rigtig glad for at høre! 🙂 Og du har helt ret, for selvom man normalt spiser kød, kan man jo sagtens have kødfri dage!
dec 20, 2017 @ 12:23:18
De er så lækre! 🙂
Tak for en god og inspirerende blog!
jan 10, 2018 @ 08:50:52
Tusind tak for din kommentar 🙂
jan 31, 2018 @ 10:58:28
Hej mia
Jeg har lavet disse bøffer flere gange, og de er fantastiske! Familien er også helt vilde med dem👍🏻😊 Er det mon muligt at lave farsen en dag i forvejen og stille dem på køl, før man former og steger? Eller er det bedst at forme dem inden de kommer på køl?
feb 11, 2018 @ 17:04:31
Jeg er glad for, at I kan lide dem! Jeg tror, at det vil fungere fint at lave farsen dagen i forvejen 🙂