Disse muffins er lækre og luftige. Guleroden tilfører fugt, og den milde smag af appelsin passer godt sammen med chokoladestykkerne. Smagen minder mig om appelsinchokolade, der altid har været en af mine favoritter, når det kommer til chokolade. Disse muffins er rigtig gode, ikke mindst den rå dej, som man jo sagtens kan spise, når der ikke er æg i.
12 stk.
Ingredienser:
250 g hvedemel
150 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
100 g gulerod
100 g plantemargarine
100 g mørk chokolade
Evt. ½-1 tsk. revet appelsinskal (kun den orange del)
2 dl friskpresset appelsinsaft eller appelsinjuice
Fremgangsmåde:
Bland mel, sukker, vaniljesukker og bagepulver grundigt. Riv gulerødderne groft og bland dem i. Smelt plantemargarinen og hæld den i dejen. Hak chokoladen groft og rør den i sammen med appelsinskal og friskpresset appelsinsaft.
Hæld dejen i en muffinplade beklædt med papirforme.
Bages ved 180 grader almindelig ovn i 20-25 minutter.
okt 14, 2013 @ 16:57:08
If something went wrong I will blame google translator;-) Otherwise, they seem really good! (I love the zucchinis in the cakes from the same reason as the carrots, they really make it moisture)
okt 14, 2013 @ 17:09:16
De ser vel nok lækre ud:0) dem vil jeg prøve at lave, men hvilken margarine bruger du ?
nov 10, 2013 @ 10:28:21
Jeg bruger enten “Fri” fra Coop eller Nutana. Det betyder ikke så meget, bare den er uden mælk 🙂
nov 02, 2013 @ 17:10:47
Hej Mia!
lyder som en rigtigt god opskrift, men skal lige hører kan man godt lave dem uden en muffinform? uden at resultatet bliver dårligere? 🙂 ellers må jeg jo ha købt en muffinform 🙂
nov 10, 2013 @ 10:27:01
Tak. Jeg anbefaler, at man enten bruger en muffinplade med papirforme i eller nogle faste muffinforme. Ellers flyder de ud og får ikke en ordentlig form.
nov 10, 2013 @ 15:09:48
Endte med at lave den uden en plade, og resultatet kunne være blevet værre og bedre. lavede dem i to papirforme istedet for en, som hjalp lidt men vil helt sikkert ha købt en muffinplade for de smagte jo godt! de manglede bare udseendet 😉
aug 09, 2017 @ 06:45:12
Kan man bruge planteolie i stedet for margarine ??
sep 13, 2017 @ 12:50:53
Ja, det kan du godt 🙂