Koldhævede gulerodsboller

Bløde og saftige gulerodsboller, der er nemme at lave og ikke skal æltes – hvis det lyder godt, så prøv disse boller.

Når jeg bager boller, lader jeg dem for det meste koldhæve, for jeg har fundet ud af, at det er så meget nemmere. Jeg rører dejen sammen om aftenen og næste morgen eller eftermiddag, bager jeg dem, lige inden de skal spises. De skal ikke æltes, så der kommer hverken melklister på køkkenbord eller hænder, og derfor er der minimalt med oprydning. Det er praktisk at sætte bollerne i ovnen, lige inden man får gæster, for så dufter hjemmet så dejligt, og de fleste vil sætte pris på en friskbagt bolle.

IMG_3151.resized

12 stk.

Ingredienser:
5 dl koldt vand
25 g gær
2 tsk. sukker
2 tsk. salt
200 g revet gulerod
100 g solsikkekerner (eller andre kerner)
100 g havregryn
300 g grahamsmel (fuldkornshvedemel)
250 g hvedemel

Evt. sojafløde til pensling (“Soya cuisine” fra Naturli’)
Evt. ekstra kerner og frø til drys

Fremgangsmåde:
Hæld vandet i en skål og opløs gæren deri. Tilsæt sukker, salt, gulerod, solsikkekerner, havregryn og grahamsmel. Rør rundt og tilsæt hvedemelet lidt efter lidt.

Rør indtil ingredienserne er blandet godt, og dejen er en tyk grød. Tildæk dejen og stil den på køl i 8-24 timer.

Opvarm ovnen til 250 grader almindelig ovn. Beklæd en bageplade med bagepapir og brug to spiseskeer til at sætte 12 boller på bagepladen. Lad dem efterhæve, imens ovnen opvarmes. Inden bollerne bages, kan de pensles med sojafløde (“Soya cuisine” fra Naturli’) og drysses med f.eks. havregryn, birkes, hørfrø eller andet. Hvis man pensler dem, vil de få en mere brun og blank overflade.

Bag bollerne ved 250 grader almindelig ovn i 15-17 minutter (hold øje med dem i slutningen af bagetiden, da den kan variere).

Spis gerne bollerne, imens de er varme. Smør eksempelvis hummus, avocado, plantemargarine eller syltetøj på.

Tip: Bollerne kan også fryses ned og genopvarmes i ovnen.

IMG_3722

 

 

6 kommentarer (+add yours?)

  1. Camille
    mar 15, 2016 @ 09:41:27

    Super nemme at lave og de smagte fantastiske. Bragte dem til min datters fødselsdagsfest for hele familien. De var et hit 🙂 Elsker at de ikke skal efterhæve, det gør det super nemt at få lune boller på en ellers travl dag. 😀
    TAK ❤

    Svar

  2. Nadine Lensborn
    apr 07, 2019 @ 09:50:17

    Super lækre og nemme. De er simpelthen blevet mine favorit hjemmebag boller
    🙂

    Svar

  3. Katrine Clement Hulgaard
    jul 30, 2020 @ 20:43:56

    Kære Mia. Jeg har lige lavet dejen og den blev meget fast i konsistensen, slet ikke en “tyk grød” 🤔

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: