Mia Sommer

Hvis man har et stramt budget, vil spare penge eller bare optimere sin hverdag, så er det værd at kigge nærmere på sin mad. For mange mennesker er udgifterne til mad en stor post i det månedlige budget, men med planlægning og vaneændringer er det muligt at spare mange penge. Jeg har i dette indlæg samlet mine bedste spareråd, som jeg selv udlever i varierende grad. Min familie tæller to voksne og tre børn, og jeg holder ikke styr på vores nøjagtige madbudget, men jeg kan i hvert fald fortælle, at vi i mange år har levet af SU (uden lån), og vi har aldrig manglet noget.

Køb stort ind
Køb stort ind af langtidsholdbare varer, som du altid bruger. Hvis du har et godt lager af basisvarer som f.eks. ris, pasta, mosede tomater, havregryn, frysegrøntsager, eller hvad du nu bruger, så kan du altid lave dig et måltid uden at købe ind først. Det sparer tid, men også penge, fordi vi er tilbøjelige til at købe lidt (eller meget) ekstra, hver gang vi handler ind.

Gør brug af tilbud
Køb særligt stort ind, når dine yndlingsvarer er på tilbud, og vær ligeglad med om kasseekspedienten kigger mærkeligt på dig. Jeg købte engang 20 glas økologisk peanutbutter, fordi de var sat ned fra 30 til 12 kr. pr. glas, og de havde en holdbarhed på 2 år, så vi kunne sagtens nå at bruge dem. Jeg har også engang købt 48 liter sojamælk, fordi de var sat ned fra 20 til 10 kr. pr. liter (okay, jeg burde måske have efterladt nogen til de andre kunder også). Men gør kun brug af tilbud, når det gælder varer, som du alligevel ville have købt, og som kan holde sig længe – ellers har du ikke sparet noget, men blot øget dit forbrug, og du risikerer, at varerne når at blive for gamle.
Visse supermarkeder kører desuden med faste tilbudsdage, hvor der er 25 % rabat på økologi. Bilka har efter sigende den 2. søndag i hver måned og Føtex den 1. lørdag. Tjek selv supermarkederne i nærheden af dig.

Lav store portioner
At lave store portioner er ofte billigere end at lave små, da man får “stordriftsfordele” ud af det. Det forebygger også madspild, da man så eksempelvis bruger hele posen med gulerødder, kartofler, spinat eller alle tre porrer på en gang. Vi har nok alle prøvet at lade en rest grøntsager ligge i køleskabet med intentionen om at bruge det nogle dage senere, men alligevel endt med at smide det ud, fordi det nåede at blive for gammelt. Det undgår man ved at bruge det hele på én gang.
Lav f.eks. supper/gryderetter til 3-4 dage (eller så meget som dine gryder nu kan rumme). Hvis du ikke orker at spise det samme i mere end 1-2 dage, kan du fryse resten ned i portionsstørrelser. Så har du nem mad til en travl dag og undgår at købe dyre færdigretter.

Gem rester
Smid aldrig mad ud! Det er både bedre for miljøet og for din egen økonomi at undgå madspild. Uanset hvor lidt der er tilbage, er det værd at gemme. Spis eksempelvis resterne til frokost næste dag, eller brug dem i en ny ret. En rest af kogte ris kan f.eks. bruges som fyld i frikadeller eller suppe (kan også fryses ned), og kogte kartofler kan bruges som pålæg på rugbrødsmadder, laves om til kartoffelfrikadeller eller steges på panden.

Lav mad fra bunden
Færdigretter er dyre – uanset om det er pålæg, suppe, gryderetter, bøffer eller falafler. Lav som udgangspunkt din egen mad fra bunden af, og du kommer til at spare mange penge i det lange løb! Rigtig mange retter kan laves og fryses ned i portionsstørrelser, så med lidt planlægning kan du have fryseren fuld af hjemmelavede færdigretter. F.eks. fryser jeg nogle små portioner ned, hver gang jeg laver hummus, for så har jeg billigt og sundt pålæg lige til at tage op, aftenen inden det skal bruges til madpakkerne.

Kog bønner og kikærter selv
Dåsebønner og -kikærter koster op til tre gange så meget som de tørrede. De tørrede skal man selv lægge i blød og koge. Det er lidt mere tidskrævende end at bruge dem på dåse, men til gengæld er det meget billigere. Hvis du iblødlægger og koger store mængder af bønner og kikærter, kan du bare fryse dem ned i mindre portioner, f.eks. samme portionsstørrelse som svarer til en dåse (240 g). Så er det nemt at tage dem op og bruge dem i madlavningen.

Drik vand
Vand er det billigste og ofte det sundeste, man kan drikke. Juice, saftevand, sodavand, øl, kakao osv. kan man med fordel forbeholde særlige anledninger.
Vand kan også erstatte plantemælk på havregryn og andre morgenmadsprodukter. Det kræver noget tilvænning, men jeg har selv gjort det i en lang periode nu, og det fungerer fint. Jeg søder mine havregryn med rosiner, men 1 tsk. sukker er også en god start.

Spis billige fødevarer
Vi har i gennemsnit brug for 2000 kalorier om dagen afhængigt af vores køn og aktivitetsniveau, men det er ikke lige meget, hvor vi får vores kalorier fra. Spis dig mæt i billige fødevarer, og du kan spare mange penge i det lange løb.
F.eks. er der rundt regnet 2000 kalorier i et halvt kilo havregryn (cirka 6,5 kr.), i 2,5 kilo kartofler (cirka 20 kr.), i et halv kilo brune ris (cirka 10 kr.) og i et lidt over et halvt kilo fuldkornspasta (cirka 8 kr.). Hvis du derimod skulle spise dig mæt i økologiske spinatblade, skulle du spise 8,7 kilo, hvilket ville koste 1.131 kr.!! (23 kalorier og 13 kr. pr. 100 g).
Jeg siger ikke, at man kun bør leve af havregryn og pasta og aldrig købe spinat, men hvis man vil spare penge, er det fornuftigt at basere sin kost omkring billige og mættende fødevarer. F.eks. er en ret med linser og ris meget billigere end en blandet salat med pitabrød, dressing og falafler.

Find gratis mad
Butikkerne smider ofte mad ud, som intet fejler. Det kan være frugt og grønt, som er blevet overmodent, eller fordi de har fået nye varer, og der ikke længere er plads på hylderne. Det kan også være varer, som har overskredet deres holdbarhedsdato en smule, men som stadig er spiselige. Hvis der er adgang til containere, som ikke er aflåste, kan du kigge deri og sommetider være heldig at finde gratis mad, som er blevet smidt ud. Du kan også spørge i butikken, om de har noget, som de skal af med.
En dag jeg var i min lokale Netto, undrede jeg mig over, at der stod adskillige kasser modne og overmodne bananer på gulvet. På hylderne var der kun nye og grønne bananer. Jeg spurgte en medarbejder, hvad der skulle ske med bananerne på gulvet og fik at vide, at de skulle smides ud. Jeg spurgte, om jeg måtte få dem, og jeg fik et ja. Og så gik jeg ellers i gang med at bære kassevis af bananer hjem. De overmodne bananer skrællede jeg og skar i stykker, og så kom de i fryseren, så jeg det næste lange stykke tid kunne lave gratis bananis.

Her har jeg været ude at skralde med en af mine venner, og al maden på cykelladet var spiselig mad, der var blevet smidt ud af butikkerne.

Find mad i naturen
Gå ud i naturen og pluk årstidens vilde planter og spis dem. Det er både sjovt og gratis. F.eks. ribs, brombær, æbler, brændenælder (de er supersunde!), ramsløg, svampe osv. (Vær dog sikker på, at du ikke plukker giftige svampe).

Medbring vand og mad på farten
Køb en god drikkedunk og medbring altid vand, når du skal på tur. Købevand på flaske er ustyrligt dyrt, og vi kender sikkert alle ærgrelsen ved at give 10-20 kr. for en halv liter vand. Sørg desuden for at medbringe snacks eller madpakke, hvis du skal på en længere tur, især hvis du har børn med, da det er så meget billigere at tage mad med hjemmefra end at gå sukkerkold i nærheden af en dyr kiosk eller café.

Se stort på holdbarhed
Skulle du på trods af planlægning osv. alligevel finde nogle tørvarer bagerst i dit skab, som er udløbet, så kan de godt spises alligevel. Varer der f.eks. har to års holdbarhed kan sagtens spises, selvom de f.eks. har overskredet deres holdbarhedsdato med en måned. Hvor gamle varer, du vil spise, må være op til din egen mavefornemmelse. Varer, der lugter dårligt eller ser fordærvede ud, skal selvfølgelig ikke spises.

Lav en madplan
Ved at lave en madplan, der tager udgangspunkt i de basisvarer, som du har hjemme, og hvad der er på tilbud og i sæson, kan du spare penge. Du undgår også impulskøb, fordi du dermed skal handle færre gange, og du forebygger madspild ved at planlægge din madlavning.

Køb ind, når du er mæt
Det er faktisk et meget simpelt råd, for hvis du køber ind, når du er mæt, så fristes du i mindre grad til at købe slik eller andre dyre og unødvendige snacks.

Køb ukendte mærker
Kendte mærker er ofte dyrere end ukendte mærker, så i stedet for f.eks. at købe et lille fint glas usaltede pistacienødder til bagning, så smut i grønthandleren og køb samme slags til meget færre penge.

Hvis du har flere gode spareråd, så skriv dem endelig i en kommentar og lad os inspirere hinanden. Tak fordi du læste med!