Veganske pølsehorn

Pølsehorn er den perfekte snack til madpakken, skovturen eller børnefødselsdagen, og pølsehorn kan naturligvis laves veganske ligesom næsten alt andet. Der findes en del forskellige slags veganske pølser, så prøv dig frem og find dine favoritter. Jeg plejer at bruge små tofupølser fra Aldi, når jeg laver pølsehorn.

Pølsehorn er ret sjove og nemme at lave, og børnene vil elske at få lov til at være med i køkkenet. Det gør mine i hvert fald 🙂

IMG_5189

16 stk.

Ingredienser:
3 dl lunkent vand
25 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
200 g grahamsmel / fuldkornshvedemel
250 g hvedemel

Ketchup
Veganske pølser*
Evt. sojamælk eller sojafløde til pensling
Evt. sesamfrø som drys

*F.eks. små tofupølser fra Aldi eller veganske pølser af mærket Spir eller Naturli’ fra Netto.

Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter salt og sukker. Tilsæt grahamsmel og hvedemel lidt efter lidt og rør rundt. Drys lidt mel på køkkenbordet og ælt dejen. Stil den til hævning tildækket et lunt sted i cirka 45 minutter.

Ælt dejen igen efter hævning og del den i to lige store klumper. Drys lidt mel på køkkenbordet og rul den første klump tyndt ud. Skær dejen i 8 stykker (ligesom hvis du ville skære en pizza ud). Smør ketchup på dejen. Læg hver pølse på den brede ende af hvert stykke dej. Rul dejen om pølserne. Gentag med anden halvdel af dejen.

Pensl pølsehornene med sojamælk eller sojafløde og drys dem med sesamfrø. Bag pølsehornene ved 200 grader almindelig ovn i cirka 15 minutter.

IMG_5230

 

 

 

 

 

7 kommentarer (+add yours?)

  1. Tanja knudsen
    feb 15, 2017 @ 17:26:23

    Mia din blog er fantastisk jeg har afprøvet mange af dine lækre opskrifter. hvor kan man købe de pølser du reklamerer med. Jeg har ledt og ledt efter økologiske veganske pølser uden hvede og det er de der så vidt jeg kan se på produktets hjemmeside, de kan bestilles hjem fra Tyskland som så meget andet lækkert, har du købt dine i DK eller bestilt dem over nettet? De bedste hilsener fra Tanja

    Svar

    • miasommer
      mar 02, 2017 @ 14:25:33

      Tusind tak for dine søde ord! Pølserne har jeg købt i en helsekostbutik på Strandvejen i Hellerup. Jeg har også set dem i MENY på Frederiksberg. Jeg er ret sikker på, at de også har dem i mange andre helsekostbutikker, men ellers kan de måske bestilles hjem 🙂

      Svar

  2. Marta
    feb 27, 2017 @ 16:44:13

    Hej Mia. Jeg vil bare reklamere for de veganske pølser man kan købe i De Polske Delikatesser på Åboulevarden (mærket Polsoja, især den røget udgave og dem med chili). De er de bedste, jeg har smagt, og jeg har smagt mange forskellige og en pakke med fire stk koster 29 kroner.

    Svar

  3. Trackback: Inspiration til veganske madpakker | Mia Sommer
  4. Cecilie Kvistgaard
    jun 11, 2020 @ 14:54:52

    Hej Mia,
    Kan jeg tilsætte røde linser i dejen for at hæve næringsindholdet? Tænker at bruge opskriften fra Grønne Spirer. Men er der noget, jeg skal tage højde for, hvis jeg tilsætter linser?

    Svar

    • Mia Sommer
      jul 01, 2020 @ 10:16:30

      Hej Cecilie. Det lyder da som en god idé, det er altid godt med flere bælgfrugter 🙂 Så skal du nok tilsætte noget ekstra vand, så dejen ikke bliver for tør.

      Svar

Skriv et svar til miasommer Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: