Gardein er kommet til Danmark

Mange vælger at spise vegansk af hensyn til dyrene og miljøet, selvom de faktisk godt kan lide smagen af kød. Veganske kødalternativer er netop lavet med det formål at være et mere etisk forsvarligt alternativ til kød, men stadig smagsmæssigt tilfredsstillende.

Gardein er et canadisk firma, som har specialiseret sig i at lave veganske alternativer til kød på højt niveau. Fem af deres produkter er nu kommet til udvalgte Kvickly og SuperBrugsen-butikker i Danmark, og forhåbentlig bliver de snart udbredt til endnu flere butikker. Jeg har været ude på gaden for at teste, om folk kunne smage forskel på Gardeins produkter og kød. Det er der kommet denne video ud af. Næsten alle svarede, at de godt kunne lide produkterne, og de fleste troede, at det var kød.

Jeg satte mig for at undersøge, om mine børn også kunne lide Gardeins produkter, for børn kan som bekendt være kræsne, og mine børn har faktisk aldrig smagt kød, så de ville måske være endnu mere forbeholdne. Læs med nedenfor og find ud af, hvad de syntes om tre af varianterne. (Foruden de tre produkter, som vi testede, er der også kommet “fiskefileter” og burgerbøffer på det danske marked).

gardein_MtlssMtballs_USDet første, vi smagte, var krydrede kødboller lavet af bl.a. soja- og hvedeprotein. Jeg serverede dem med en simpel dressing og gnavegrønt, men kødbollerne ville helt sikkert også fungere godt sammen med f.eks. pasta og tomatsovs, karrysovs og ris eller i et pitabrød.

Mine tre børn på henholdsvis 9, 4 og 3 år var vilde med dem! De syntes, at det var spændende at smage “vegansk kød,” og de bad alle om at få flere end en. Min kæreste og jeg kunne også godt lide dem, fordi de havde en dejlig krydret smag og en god konsistens.

IMG_7328

IMG_7418

gardein_Mndrn_Orange_USDet andet produkt, vi smagte, var disse asiatisk inspirerede “kyllingestykker” lavet af bl.a. soja- og hvedeprotein. I pakken medfulgte en slags sur-sød-sovs, som jeg hældte ud over dem, efter jeg havde stegt dem på panden. Jeg serverede dem med nudler, men det ville også have fungeret godt med ris og grøntsager.

Mine to yngste børn kunne godt lide dem, og min ældste søn sagde, at han ikke var så vild med sovsen. Min søns ven, der er 9 år og normalt spiser kød, kunne godt lide dem. Min kæreste og jeg var ret vilde med dem særligt på grund af den sprøde overflade og den lækre sovs.

IMG_7490

gardein_SevenGrain_CrspyTndrs_USDet sidste produkt, vi smagte, var disse panerede “kyllingestykker” lavet af bl.a. soja- og hvedeprotein. De var paneret i en blanding af hvedemel, rismel, havre, quinoa, amaranth og hirse med mere. Jeg stegte dem på panden og serverede dem med en dilddressing. Jeg tror også, at remoulade ville passe rigtig godt til dem. Jeg kunne eksempelvis finde på at servere dem med bagte kartofler og salat, men de fungerede også fint som en snack for sig selv.

Dette var sandsynligvis børnenes favorit, for de kæmpede nærmest om at få de sidste stykker. De voksne var også ret glade for dem.

IMG_20171009_102317_226

Jeg tror roligt, at vi kan konkludere, at Gardeins produkter er elsket af både børn og voksne. Min personlige holdning til kødalternativer er dog, at jeg sagtens kan undvære dem, og at de aldrig kommer til at indgå i min hverdagskost. Men jeg synes, at det er fantastisk, at der findes lækre alternativer til kød, for det kan gøre det så meget lettere for dem, der vil skære ned på kød, men nødigt vil undvære smagen. På denne måde kan man også narre sin kødelskende familie til at spise et vegansk måltid, uden at de opdager det 😉

I bund og grund handler det om, at vi skal nyde mad, og at vi skal forkæle os selv med gode smagsoplevelser. Men det skal ikke ske for enhver pris – det skal ikke ske på bekostning af andres liv eller klodens fremtid. Det behøver det heldigvis heller ikke. Vegansk mad kan være super lækkert, farverigt, let at lave, sundt eller usundt (hvis man går op i det), og nu kan det også smage af kød.

 

Indlægget er lavet i samarbejde med Anima.

11 kommentarer (+add yours?)

  1. IM
    okt 20, 2017 @ 08:13:42

    Det er så fantastisk, at produkterne er kommet til Danmark og at de tilmed har fået sådan en god modtagelse (videoen).
    Produkterne vil heller ikke komme til at indgå i min dagligdag, men som weekend-mad bliver det uden tvivl en go-to (når jeg er i DK)! Deres produkter er fantastisk gode!

    Svar

  2. Camillan thomsen
    okt 20, 2017 @ 08:54:30

    Kære Mia ,tak for dine dejlige inspirerende kogebøger ,og vi glæder os til at prøve det nye produkt ,desværre kommer vi fra Svendborg,og der er det lidt sløvt i forretningerne med nye veganskeprodukter ,men vi spørg lige i vores kvickly om de måske kunne tage lidt hjem . Vi syntes allesammen i vores familie at du har den sødeste familie ,og jeg der selv er mor til 4 ,elsker de dejlige billeder af dine sunde børn i dine bøger,det er så livsbekræftende når mennesker ønsker vores kære dyr og elskede jord noget godt. ❤

    Svar

    • miasommer
      okt 20, 2017 @ 09:12:53

      Tusind tak Camilla! Ja, det varierer med udbuddet i de forskellige dele af landet, men det bedste, vi kan gøre, er at efterspørge veganske produkter, og så skal de nok komme før eller siden. Hav det godt og hils dine børn ❤

      Svar

  3. Niels Læssøe
    nov 02, 2017 @ 08:22:03

    Dejligt at læse om det nye spændende produkt. Jeg er også bosat udenfor storbyer – på Djursland – og da jeg ikke kunne finde det i de nærmeste store byer – Randers, Aarhus osv. henvendte jeg mig til kundeservice hos Coop der meget venligt informerede at det med ikke stor succes blev “afprøvet” i “enkelte” butikker i København og nok derfor ikke vil blive et fast produkt. Man kan så spørge – hvad kom først hønen eller ægget – hvis forbrugere der ikke læser Mia Sommer kender til produktet og det ikke findes i forretningerne er det jo meget naturligt det ikke er en sælger. Desværre igen bevis på de store kæder bestemmer hvad vi skal spise.
    Venlig hilsen
    Niels Læssøe
    Ebeltoft

    Svar

    • miasommer
      nov 09, 2017 @ 08:14:37

      Jeg er enig, Niels. Et stort problem er dog, at produkterne er ret dyre, så mange vil lade sig skræmme væk af prisen. Selv hvis jeg kunne købe produkterne i min lokale Netto, ville jeg ikke købe dem pga. prisen. Jeg ville max. give 25-30 kr. for en pakke, men prisen er nærmere det dobbelte 😦

      Svar

  4. Lise-Lotte
    nov 07, 2017 @ 02:04:18

    Hej igen.
    Jeg synes at det er godt at man kan lave køderstatninger det har de også i Lidl.Der er både vegetariske + veganske.Det er rigtig godt og det smager godt på en burgerbolle med ketchup.Lidl har også færdig lavet tzaztiki og det smager også godt på en burgerbolle + også ketchup på bollen.De har også proteindrikke og dem drikker jeg en del af.Men det er dejligt at Lidl har køderstatninger hvis man får lyst til det.mvh lise-lotte

    Svar

  5. Naiwai
    nov 26, 2017 @ 21:40:41

    Hej Mia..
    Ved du hvor man kan købe GardenIn produkterne?
    Jeg er helt vilde med dem, men kan ikk finde dem længere i vores kvickly.. 😦

    Svar

  6. Gina Juhlin
    dec 06, 2019 @ 13:44:58

    Hej Mia,
    Jeg kan ikke finde Gardein hverken i Kvickly , Super Brugsen eller hos Greenos.

    Vh
    Gina Juhlin

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: