Lasagne med plantefars

Dette er en lasagne, som minder utrolig meget om en traditionel lasagne med kød, så den kan anbefales, hvis man vil invitere sin skeptiske familie eller andre på et vegansk måltid for første gang. Bechamelsovsen er lavet af kokosmælk, hvilket giver en god og fyldig bechamelsovs. Den smager ikke ret meget af kokos, da den krydres godt, men som alternativ kan man også lave en bechamelsovs af eksempelvis neutral sojamælk.

Køb alle ingredienserne hos Nemlig.com med ét klik.

IMG_9832

Til 4 personer

Ingredienser:
“Kødsovs:”
1 stort løg
2 fed hvidløg
2 spsk. olie
300-400 g plantefars (eksempelvis fra Naturli’ eller Hälsans Kök)
1 dåse hakkede tomater (400 g)
1 dl vand
½-1 tsk. salt
1 spsk. citronsaft
1 tsk. sukker
1 tsk. oregano
1 tsk. timian
2 gulerødder, revet

Bechamelsovs:
2 dåser kokosmælk (2 x 400 ml – ikke light)
1 dl vand
1 terning grøntsagsbouillon
½ tsk. revet muskatnød
3 spsk. gærflager (kan undlades)
½-1 tsk. salt
25 g Maizena majsstivelse + 3 spsk. vand
Peber


Ekstra:
1 pakke lasagneplader

Fremgangsmåde:
Hak løg og hvidløg. Steg det på panden i olie sammen med plantefarsen ved medium varme, indtil plantefarsen er brunet. (Hvis du bruger plantefars fra frost, så lad det gerne tø op i køleskabet på forhånd, da det så går hurtigere at stege det).

Tilsæt hakkede tomater, vand, salt, citronsaft, sukker, oregano, timian og revet gulerod. Lad det hele simre et par minutter og smag til, om der skal mere salt eller krydderi i.

Lav bechamelsovsen ved at opvarme kokosmælk, vand, grøntsagsbouillon, muskatnød, gærflager, salt og godt med peber i en gryde. Når sovsen koger, skal den jævnes. Dette gøres ved at blande Maizena majsstivelse med vand, så der ikke er klumper i. Blandingen hældes i sovsen i en tynd stråle, imens der røres rundt. Smag selv sovsen til med salt og peber.

Lasagnen skal nu lægges sammen i et lille fad med i alt fire lag lasagneplader og “kødsovs” og bechamelsovs imellem hvert lag. Start med et lag lasagneplader i bunden, og fordel derefter en tredjedel af “kødsovsen” ovenpå, og hæld derefter bechamelsovs udover. Læg endnu et lag lasagneplader, “kødsovs” og bechamelsovs, og fortsæt til der ikke er mere “kødsovs.” Slut af med bechamelsovs på toppen af lasagnen.

Lasagnen bages ved 200 °C i cirka 30 minutter. Brug gerne varmluft noget af tiden, så den bliver lidt brun på toppen. Lasagnen har godt af at køle lidt af inden servering.

Serveres eventuelt med salat og ovnbagte kartofler.

Tip: Bechamelsovsen kan også jævnes med en almindelig meljævning af vand og hvedemel, hvis du ikke har majsstivelse.

IMG_9896

3 kommentarer (+add yours?)

  1. Maja
    okt 21, 2018 @ 18:33:16

    Hej Mia
    Dejlig blog med masser af inspiration til plantemad:) i min jagt på en lagsange der kunne hamle op med den traditionelle fik jeg givet mig i kast med din opskrift og version, med kokosmælk i bechamelsovsen og tjekkede også naturlig hakket ud for første gang da det var sat ned til 15 kr i mit lokale supermarked. Kan godt lide den tunge følelse som kokosmælken giver til den men den smager for meget igennem til min smag, med den parfumerede smag som kokosmælken har. Tror jeg arbejder lidt videre med at finde frem til den perfekte erstatning for bechamel. Men tak for dejlig inspiration:)

    Svar

    • Mia Sommer
      okt 22, 2018 @ 11:54:51

      Hej Maja. Det er selvfølgelig en smagssag, om man kan lide kokosmælk i sin bechamelsovs. Jeg kender mange, der elsker det, inklusiv mig selv 🙂 Har du prøvet at lave bechamelsovs med neutral sojamælk, sojafløde eller havrefløde?

      Svar

  2. Trackback: Mad min baby (ikke) spiste i dag - 9 mdr - Hjertefamilie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: