Vegansk sushi bowl

En af mine livretter er sushi, fordi jeg er vild med de lækre smagskombinationer af tang, ris, sojasovs, avocado og tofu. Jeg har med denne bowl kombineret det bedste fra sushi og tilføjet endnu flere gode ting! Se mine forslag som en inspiration, da kun fantasien sætter grænser for, hvad man ellers kan tilføje.

(Annonce) Algeolien fra Norsan bidrager med marine omega-3-fedtsyrer, som findes i fisk og alger. Da jeg ikke spiser fisk, tager jeg en daglig skefuld algeolie for at være dækket ind med omega-3. Hørfrø og valnødder indeholder også omega-3, men i en anden form end fisk og alger. Det er en form (ALA), som kroppen selv skal omdanne (til EPA og DHA), og da omdannelsesprocessen er meget begrænset, vil jeg hellere supplere med algeolien end at håbe på, at hørfrø og valnødder er tilstrækkeligt. Skriv gerne til mig, hvis du har spørgsmål til dette emne. 

Hvis du også vil supplere, kan du få 15 % rabat hos Norsan med koden “miavegan” (der er fri fragt og yderligere 10 % rabat ved køb af tre flasker).

Se hvordan jeg laver sushi bowl i videoen nedenfor:

Ingredienser:
Kogte ris
Sushi-tang, klippet i strimler eller finthakket
Tofu, skåret i tern*
Avocado
Edamamebønner
Gulerod
Agurk 
Radiser 
Peberfrugt
Spidskål
Sesamfrø 
Syltede rødløg
Syltet ingefær
Cavi-art (vegansk alternativ til caviar)

*Jeg bruger den stegte tofu fra Rema 1000 og giver den en tur i airfryeren. Kan også steges på panden eller bare spises som den er.

Dressing:
150 g tahin
3-4 spsk. citronsaft
2 fed hvidløg
2 spsk. sojasovs
4 dadler (uden sten) eller 1 spsk. sirup
1,5 dl vand
3 tsk. algeolie fra Norsan
Tilføj evt. miso og ingefær

Fremgangsmåde:
Skær grøntsagerne ud. Læg ris i bunden af en skål og anret grøntsager, tofu, tang med mere ovenpå. 

Blend ingredienserne til dressingen og smag til. Hæld en del af dressingen ud over portionen og pynt med cavi-art og sesamfrø. Top evt. med ekstra algeolie og sojasovs. 

Skriv en kommentar