Søde kartofler er virkelig lækre i mange retter og ikke mindst i sunde desserter! Jeg elsker disse kugler, og som bonus er de mere kalorielette end kugler med nødder eller bælgfrugter. Jeg har spist dem hele påskeferien og serveret dem for venner, der var vilde med dem. Smag og konsistens er lige i skabet, og personligt vil jeg meget hellere spise sød kartoffelkugler end almindelig kage 😀
Tip: De kan fryses, så lav gerne en kæmpe portion og fyld fryseren 🤩

Hver opskrift giver cirka 30 kugler
🌸Kakao-vanilje🌸
400 g søde kartofler
250 g havregryn
250 g bløde dadler, uden sten
2 spsk. kakaopulver
1 tsk. vaniljesukker
En knivspids salt
🌺Rom-hindbær🌺
400 g søde kartofler
250 g havregryn
200 g bløde dadler, uden sten
3 spsk. hindbærsyltetøj
2 spsk. romessens
3 spsk. kakaopulver
En knivspids salt
Fremgangsmåde:
👉Skræl de søde kartofler, skær dem i tern og kog dem 5-10 minutter, til de er møre. Lad dem køle helt af og brug dem, når de er køleskabskolde.
👉Blend havregryn til mel i en foodprocessor. Tilsæt derefter søde kartofler, dadler og de resterende ingredienser.
👉Blend det hele, til det er en ensartet masse. Skrab siderne på foodprocessoren nogle gange undervejs. Smag til, om der skal mere kakao, vanilje eller andet i.
👉Tril massen til kugler og rul dem i kokosmel. Bland evt. kokosmelet med frysetørret hindbær, der er blendet, for at lave en farvet variant.
















