Rødbedehummus

Hummus ligger højt på listen over det mest elskede pålæg blandt veganere og andre plantespisere. Det smager bare godt, og så er det sundt og nemt at lave. Hummus findes i mange spændende varianter, og rødbedehummus er en af de mere dekorative af slagsen med den flotte lyserøde farve.

IMG_3947

Ingredienser:
2 dåser kikærter / 200 g tørrede kikærter
150 g syltet rødbede
2-3 fed hvidløg
2 spsk. tahin
1 tsk. spidskommen
1-2 tsk. salt
3 spsk. citronsaft
1 dl vand

Fremgangsmåde:
Hvis du bruger tørrede kikærter, så start med at lægge dem i blød i 8 timers tid. Kog dem derefter i nyt vand i cirka 40 minutter og lad dem køle af.

Hvis du bruger kikærter fra dåse, skal vandet blot drænes fra kikærterne, og de er klar til brug.

Blend alle ingredienserne i en foodprocessor, indtil det er blevet en cremet masse. Hæld vandet i lidt ad gangen, så du selv kan justere konsistensen. Smag til, om der skal mere salt, citronsaft eller eventuelt chili i. En god hummus skal smage af noget!

Servér eksempelvis hummusen som smørepålæg på rugbrød, som dip til grøntsagsstænger eller som dressing i et pitabrød.

Tip: Når du alligevel er i gang, kan du lige så godt lave en dobbelt omgang hummus og fryse den ned i mindre portioner. Hummusen bliver i hvert fald ikke dårligere af en tur i fryseren, og det er dejlig nemt, næste gang du får lyst til rødbedehummus.   

IMG_3955

4 kommentarer (+add yours?)

  1. Trackback: Ærtehummus « Mia Sommer
  2. Trackback: Inspiration til veganske madpakker | Mia Sommer
  3. Trackback: En regnbue af mad | GRØNNERE
  4. Trackback: Vegansk fødselsdagsfest | Mia Sommer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: