Græskarkerner er mine favoritkerner, for de har en rigtig god smag, især i brød. Disse boller består af næsten halvt rugmel, hvilket gør bollerne grovere og sundere.
12 stk.
Ingredienser:
350 g hvedemel
300 g groft rugmel
150 g græskarkerner
50 g gær
2 tsk. salt
4 dl vand
Fremgangsmåde:
Lun vandet, så det er lunkent. Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, mel og græskarkerner.
Ælt dejen godt. Lad den hæve tildækket i en time et lunt sted.
Efter hævning æltes dejen igen og formes til 12 boller. Lad bollerne hæve tildækket i 20 minutter.
Bages ved 200 grader 12-15 minutter.
okt 07, 2011 @ 12:45:09
Du skulle bare vide, hvor meget tid jeg har brug på at finde en opskrift på rigtig gode grovboller på nettet…… det er slet ikke så nemt som man skulle forestille sig. Derfor glæder jeg mig til at prøve din opskrift…… 😀
okt 09, 2011 @ 09:48:38
Okay, jeg håber, at du kan lide disse så 🙂
nov 01, 2011 @ 14:30:47
så er bollerne stilt til hævning.. er spændt på hvordan de bliver, jeg har dog puttet lidt mere grahamsmel i. glæder mig til at smage dem…
nov 06, 2011 @ 19:34:21
Jeg håber, at du syntes om dem. Jeg er i hvert fald selv meget glad for græskarkerner i bagværk.
mar 29, 2015 @ 10:59:00
Kan det passe at der slet ikke skal noget fedtstof i? Jeg syntes at min dej virker meget tør, så nu har jeg prøvet at tilsætte lidt mere vand.
apr 10, 2015 @ 08:28:35
Sommetider putter jeg lidt olie i dejen, når jeg bager, men i denne opskrift har jeg undladt olie. Tilsæt evt. lidt mindre mel næste gang, hvis du synes, at dejen bliver for tør 🙂