Dette er en af mine yndlingssupper. Den er hurtig at lave, den er billig, og så smager den rigtig godt.
Til 3-4 personer (3,5 liter færdig suppe)
Ingredienser:
1 kg kartofler, skåret i tern
500 g gulerødder, skåret i skiver
200 g røde linser, skyllet før brug
2 løg, hakkede
3 fed hvidløg, pressede
1 spsk. (eller 2 terninger) grøntsagsboullion
2 tsk. karry
1 tsk. chilipulver
salt og peber efter smag
1,5 liter vand
250 g nudler
Fremgangsmåde:
Put alle ingredienserne (undtagen nudler) i en gryde og kog det hele i 15-20 minutter (eller til kartofler og gulerødder er bløde). Blend suppen en smule med en stavblender, så der fortsat er nogle hele stykker af kartofler og gulerødder.
Kog nudlerne i en anden gryde i 3-4 minutter og put dem i suppen ved servering.
nov 08, 2011 @ 08:31:40
Lækkert og nemt (og billigt 😛 ). Elsker suppe om vinteren, så denne her skal helt sikkert proppes ind i næste uges madplan 🙂
nov 09, 2011 @ 13:18:41
Det er jeg glad for at høre 😉 Jeg er også vild med suppe.
nov 09, 2011 @ 19:58:27
Mmmm… Spiser masser af suppe for tiden, med grøntsager og ofte kikærter, fordi det er så nemt og sundt. Så måske skulle jeg prøve denne næste gang. Kan man mon bruge en mindre mængde kartofler? Er ikke den vildeste kartoffelspiser nemlig
tænker at porrer vil passe godt til også
nov 10, 2011 @ 12:10:29
Ja, du kan sagtens udskifte nogle af kartoflerne med noget andet, f.eks. knoldselleri, flere gulerødder, eller som du siger porrer 🙂
nov 10, 2011 @ 13:14:29
Okay, god idé med knoldselleri!
dec 01, 2011 @ 18:38:21
Min kæreste og jeg lavede den her til aften (okay … Faktisk var det kun min kæreste der lavede noget, jeg udstedte blot ordrer).
Vi blev nødt til at modificere den en smule, da vi ikke havde nogle gulerødder eller chili-pulver, så vi gik “all in” på kartoflerne og brugte et “kebab mix” krydderi i stedet.
Vi spiste det sammen med sweet chili sauce og med det ekstra sur-søde-stærke var det en guddommelig aftensmad!
Let, lækker, billig og vegetarisk – what more can you ask. 🙂
Jeg blev henvist til din blog af Helene, da vi droppede kødet og der er virkelig mange gode opskrifter, der er lette og overskuelige at gå til for en relativt nystartet vegetar på SU. Kan ikke vente med at prøve nogle af dine andre opskrifter!
dec 02, 2011 @ 16:37:04
Tak, jeg rigtig glad for at høre, at du synes om opskrifterne, og at de virker nemme at gå til!
Helene har fortalt om dig, og det glædede mig at høre, at endnu en af hendes veninder ikke spiser kød. Mon vi sammen kan have lidt positiv indflydelse på hende? 😉
Du må endelig skrive en mail (du kan f.eks. finde mig på FB), hvis du har nogle spørgsmål omkring vegetarisme eller lignende, så hjælper jeg gerne. (Det gælder selvfølgelig også andre, der måtte læse med). God fornøjelse med den nye livsstil!
okt 23, 2012 @ 17:12:57
Super lækker og nem suppe! Tak for opskriften, det var lige hvad jeg stod og manglede 😀
nov 04, 2012 @ 19:27:24
Tak for din kommentar 🙂
dec 08, 2012 @ 23:15:44
Aj hvor er den lækker! Og specielt god til at give kroppen nogle vitaminer og mineraler efter en tur i byen 🙂
jan 06, 2015 @ 16:16:55
Mhhh, er igang med at kreere denne supper nu – glæder mig!
okt 03, 2016 @ 08:35:51
Hej Mia.
Tror du at det er muligt at fryse denne, eller duer det ikke med kartoflerne?
Tak for nogen dejlige opskrifter! Jeg laver mad udfra dine opskrifter ca. 2 gange om ugen
Forresten – din kogebog ”Vegansk velvære” er jo vanvittig populær.
Jeg er på SU, så ville låne den på biblioteket, men endte med at være nr. 43 i køen, og har nu ventet i to måneder. Den er stadig ikke i mine hænder! Så jeg glæder mig enormt til det bliver min uge med din bog 😀
Vegansk thumbs up til dig og dine familie ❤
okt 05, 2016 @ 08:10:04
Du kan sagtens fryse suppen. Når du skal bruge den igen, er det en fordel at tø den op i køleskabet, f.eks. natten over, og derefter langsomt varme den op i en gryde. Den har en underlig konsistens, før den varmes op, men bare rolig, den bliver helt normal igen 🙂
Jeg er glad for at høre, at du har glæde af mine opskrifter! Bibliotekerne burde købe nogle flere bøger ind 😉