Julen nærmer sig og tarteletter er endnu et lækkert bud på, hvad man kan servere, hvis man vil holde en jul, hvor medfølelsen ikke kun er forbeholdt mennesker, men også gælder dyrene 🙂
Til cirka 20 (små) tarteletter
Ingredienser:
1 løg, fint hakket
200 g gulerødder, skåret i små tern
500 g champignoner, hakket
200 g ærter
1 dåse asparges
1 bundt persille, fint hakket
1 dåse kokosmælk
1-2 terninger boullion
½ tsk. revet muskatnød
40 g Maizena majsstivelse
godt med peber
salt efter smag
2 pakker tarteletter
Fremgangsmåde:
Steg løg, gulerødder og boullion på panden (boullionen skal bare hakkes/smuldres eller opløses i en lille smule kogende vand). Tilsæt champignoner efter nogle minutter. Når gulerødder og champignoner er tilpas bløde tilsæt så ærter, asparges, persille, muskatnød og peber og hæld kokosmælken over.
Når kokosmælken koger, er det tid til jævning, så sovsen bliver tykkere i konsistensen. Tag en si og si majsstivelsen ned i sovsen under omrøringen, mens den koger. Det er vigtigt at bruge en si, så sovsen ikke klumper, og det er vigtigt at røre rundt konstant, så sovsen ikke brænder på. Smag til med salt og peber.
Varm tarteletterne i ovnen ved 200 grader i cirka 3 minutter og put derefter tarteletfyldet i.
Pynt med persille på toppen og servér eventuelt sammen med rødkålssalat og nøddesteg.
nov 14, 2011 @ 09:22:40
Uhm de ser lækre ud!
Jeg er ikke helt så pjattet med champignoner i stor mængde – kunne man reducere mængden af dem og så i stedet skrue op for asparges?
nov 19, 2011 @ 09:25:58
Ja, det kan du sagtens, jeg har dog ikke selv prøvet det. Du er velkommen til at skrive her, hvordan det blev 🙂
dec 19, 2012 @ 17:12:11
min mor laver de her ofte og de bliver altid vældigt gode 😀
jan 10, 2013 @ 13:58:13
Det glæder mig at høre 🙂
nov 04, 2013 @ 20:17:42
Smager disse meget af kokos? 🙂
nov 10, 2013 @ 10:25:17
Nej, det gør de ikke. De er så gode!
maj 16, 2014 @ 18:27:38
Jeg lavede disse i går aftes, og de var lækre! Jeg er ellers ikke så vild med kokos, så var lidt bange for at de ville smage for meget af det, men det synes jeg overhovedet ikke de gjorde. Tak for en lækker opskrift. 🙂
okt 22, 2014 @ 16:22:43
Hvor køber man veganske tarteletter?
nov 02, 2014 @ 12:16:44
Man kan f.eks. købe dem i Netto. Bare kig på ingredienslisten 🙂
dec 15, 2014 @ 17:36:35
Jeg har lige lavet dine tarteletter – mange tak for en rigtig god opskrift! 🙂
feb 16, 2015 @ 10:16:05
Lækkert! Der er dog ingen grund til at si maizenajævningen,den skal bare røres ud i en smule vand
maj 14, 2015 @ 21:04:38
Hej Mia!
Nu skal jeg simpelthen snart prøve dem her, jeg har jo efterhånden ikke fået tarteletter i 2,5 år :O Nå, men ved du om man kan fryse tartelet-fyldet?
maj 21, 2015 @ 09:42:55
Det ved jeg faktisk ikke, men det vil jeg gætte på, at man kan. Skriv gerne, hvordan det går, hvis du prøver det 🙂
dec 01, 2015 @ 14:10:16
Min mor plejer at sige, at man bare kan bruge asparges-vandet til at lave fyldet med. Er der en bestemt grund til, at du ikke gør det? 🙂 De ser ellers lækre ud!
dec 14, 2015 @ 15:49:03
Det har jeg slet ikke tænkt over, så tak for tippet. Smagen bliver måske lidt anderledes, men sikkert ikke dårligere 🙂
jan 16, 2016 @ 09:39:21
Jeg synes i hvert fald, at de bliver rigtig gode når jeg laver dem sådan! Det var så lidt 🙂 Lad mig høre om det bliver en succes, hvis du prøver ad.
jun 29, 2016 @ 09:45:34
Kan sovsen laves dagen før og opvarmes?:)
jul 15, 2016 @ 12:19:20
Det har jeg ikke prøvet, men det tror jeg sagtens, at den kan.
dec 09, 2018 @ 17:56:18
Hej Mia.
Hvor finder du tarteletskaller henne? Dem, jeg har fundet, er ikke veganske nemlig.
jan 02, 2019 @ 10:25:29
Jeg plejer at finde dem i Netto 🙂 Hvad er der i de tarteletskaller, som du finder?
dec 27, 2018 @ 19:46:46
Nu er det fjerde gang jeg laver tarteletter med vegansk fyld efter din opskrift og den er bare et hit hver eneste gang.
Jeg har dog sidst tilsat 1 dl Mushroom Soya Sauce fra den lokale grønthandler, hvilket får smager helt til tops…
jan 02, 2019 @ 10:20:17
Det er jeg glad for at høre. Jeg lavede dem også selv til jul, og de blev bare gode 🙂