Jeg har længe haft lyst til muffins med hasselnødder og chokolade, for det minder mig den første muffinopskrift, jeg prøvede som barn. Den opskrift er desværre gået tabt, men disse muffins blev rigtig gode! De er luftige med knasende stykker af hasselnød og chokolade.
15 stk.
Ingredienser:
300 g hvedemel
200 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
1 banan, moset
100 g plantemargarine
100 g hasselnødder, hakkede
100 g mørk chokolade, hakket
2,5 sojamælk eller vand
Fremgangsmåde:
Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker og bagepulver.
Smelt plantemargarinen i en gryde eller i mikrobølgeovn. Tilsæt margarine og banan til de tørre ingredienser. Hak hasselnødder og chokolade og tilsæt ligeledes.
Hæld til sidst sojamælk/vand i og rør dejen godt rundt.
Dejen fordeles i faste muffinforme beklædt med papirforme. Dejen hæver en del i ovnen, så fyld ikke formene helt op.
Bages cirka 20 minutter ved 200 grader almindelig ovn.
mar 06, 2012 @ 09:38:26
Hvor ser de lækre ud! Min barndoms første muffins var sjovt nok også med hasselnødder, det var en opskrift fra Gyldendals Store Kogebog, men de hed vist “nøddekager”, måske det er samme opskrift som fra din barndom 😉
mar 06, 2012 @ 16:16:21
Tak. Det kan sagtens tænkes, at det var samme opskrift 🙂
nov 15, 2012 @ 19:49:22
De ser rigtig lækre ud!
men jeg overvejer om man kan bruge normal mælk i stedet for sojamælk, eller er der en bestemt grund til at bruge sojamælk? 🙂
nov 19, 2012 @ 08:32:28
Tak for din kommentar! Det er en vegansk blog, så derfor bruger jeg ikke komælk i mine opskrifter. Opskriften kan sikkert også fungere med vand, hvis du ikke har sojamælk.