Denne sovs er super hurtig at lave, og den kan bruges på flere måder – som pizzasovs, pastasovs og suppe, og så er den sund, for den er fuld af bønner.
Ingredienser:
2 dåser kidneybønner (480 g)
1 dåse hakkede tomater
1 dåse tomatpure
2 fed hvidløg
en håndfuld friske krydderurter (f.eks. persille, basilikum eller dild)
1 spsk. citronsaft
1,5 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 tsk. paprika
Fremgangsmåde:
Hæld vandet fra bønnerne. Blend alle ingredienserne med en stavblender eller i en foodprocessor.
Brug eksempelvis bønnesovsen på følgende måder:
– Som pizzasovs. Der er nok til to pizzaer, og opskrift på sunde og sprøde pizzabunde finder du her.
– Som pastasovs. Varm sovsen eller spis den kold sammen med pasta.
– Som suppe. Varm sovsen og tilsæt vand, så suppen har den konsistens, du ønsker. Tilsæt eventuelt mere krydderi og chili, og spis den med brød.
maj 09, 2015 @ 22:08:46
Tak, du er guld værd. Du er meget inspirerende og jeg sætter stor pris på din blog. 🙂 Den har givet mig helt ny energi i køkkenet. Varme hilsner Sanne Date: Fri, 8 May 2015 16:57:55 +0000 To: pjeppe@hotmail.com
maj 21, 2015 @ 09:43:32
Tak, det er jeg rigtig glad for at høre!
nov 26, 2015 @ 07:30:10
Mums hvor ser det bare lækkert ud, og en super måde at få nogle flere proteiner. Har du erfaring med om det fungerer at udskifte bønner med kikærter? Rigtig god dag og tak for en god blog 🙂
dec 14, 2015 @ 15:50:01
Tak 🙂 Det har jeg ikke prøvet, men kikærter smager jo også godt, så det fungerer sikkert fint.
mar 14, 2018 @ 10:08:43
hvad har du lavet pastaen af
apr 08, 2018 @ 09:16:54
Det er bare en almindelig tørret pasta, der er kogt 🙂
mar 21, 2019 @ 07:14:02
Ser godt ud.. Tænker det kan blive en god rundopskrift at tilsætte andet til (selleri eller svampe for eksempel) alt efter hvad bønnesovsen skal bruges til
apr 19, 2019 @ 08:34:44
Ja, man kan tilsætte alt muligt, og så kan man også få brugt sine grøntsagsrester, hvis man har nogen liggende 🙂