Store og lækre peanutbutter cookies, der er sprøde udenpå og bløde indeni. De er nemme at lave og holder sig 1-2 uger i en lukket beholder.
18 stk.
Ingredienser:
150 g hvedemel
150 g sukker
1 tsk. bagepulver
100 g peanutbutter
50 g plantemargarine
0,75 dl vand
75 g mørk chokolade, hakket
Fremgangsmåde:
Bland mel, sukker og bagepulver. Tilsæt peanutbutter, plantemargarine og vand. Bland dejen godt, brug eventuelt en håndmikser. Rør til sidst hakket chokolade i dejen.
Brug cirka 1 spsk. dej til hver cookie. Form hver cookie som en kugle, der derefter trykkes flad. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bages ved 200 ºC varmluftovn i cirka 10 minutter.