Sunde bananpandekager uden sukker. Perfekte til børnenes eftermiddagsmad eller som et lækkert indslag i madpakken.
15 stk.
Ingredienser:
50 g havregryn
50 g mandler
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1 spsk. knuste hørfrø (kan undlades)
2 modne bananer, mosede
4 dl sojamælk (kan erstattes af vand)
Olie til stegning
Fremgangsmåde:
Blend havregryn og mandler i en foodprocessor eller minihakker, til det er en finthakket masse. Hæld det derefter over i en skål. Bland hvedemel, bagepulver, kanel og knuste hørfrø i. Tilsæt bananer og sojamælk. Bland dejen godt.
Opvarm en pande til medium varme med smule olie (olien kan undlades, hvis du har en non-stick pande). Steg cirka tre pandekager ad gangen på hver side, indtil de er blevet lysebrune.
Pandekagerne serveres eksempelvis sammen med kakao-hummus eller syltetøj.
maj 15, 2018 @ 16:08:10
jeg laver bananpandekager med marizena majmel og moser det sammen og kommer den på en pande med olie.det har jeg selv fundet på. dine pandekager ser lækre ud. mvh lise-lotte
jun 17, 2018 @ 06:58:58
Det lyder godt! 🙂
sep 07, 2018 @ 11:37:35
kan jeg bruge havremælk i stedet for soyamælk?
okt 22, 2018 @ 11:58:07
Ja, det kan du sagtens 🙂
okt 21, 2018 @ 08:36:57
Hej søde Mia 🙂 er de fryseegnede? hilsen din Facebook-ven Anette fra Veganerudfordringen 🙂
okt 22, 2018 @ 11:53:09
Ja, det er de 🙂