Denne jordbærkage er nem, lækker og svampet. Den kan spises uden topping, men snyd ikke dig selv for cremen og jordbærene, som er prikken over i’et.
Ingredienser:
300 g hvedemel
200 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
200 g jordbær, friske eller optøede fra frost
0,75 dl rapsolie
1,5 dl vand
1 spsk. citronsaft
Topping:
1 brev pulverkagecreme*
3 dl sojamælk eller mandelmælk
Friske jordbær
*Dr. Oetker og Maizena har veganske varianter.
Fremgangsmåde:
Bland de tørre ingredienser grundigt. Blend jordbærene med olie, vand og citronsaft.
Bland det våde og det tørre og hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir.
Bag kagen ved 200 °C almindelig ovn i cirka 30 minutter.
Pisk pulverkagecremen med sojamælk eller mandelmælk og sæt den på køl i 20 minutter. Pisk derefter cremen igen og smør den på den afkølede kage. Skær jordbærene i skiver og fordel dem på kagen.
(Opskriften er opdateret den 25/3 2020).
jul 05, 2011 @ 19:12:02
Den ser lækker ud!
jun 14, 2018 @ 05:14:48
Hej Mia. Jeg har din bog Vegansk velvære hvor du også har en opskrift på jordbærtærte, men denne lyder også rigtig god. Jeg er dog i tvivl om det er alle jordbærrene (200g) du mener skal blentes i tærtebunden. Eller om jeg skal tage 14 bær fra først? Jeg skal i sommerhus og skal bage den i morgen, så skal have alle ingredienser med 😊
jun 17, 2018 @ 06:54:40
Alle 200 g er til bunden 🙂 Derudover skal du have nogle friske bær til pynt. God tur 🙂