Broccolisalat med peanutdressing

I denne salat bliver broccoli og kikærter bagt med salt og krydderi, og det gør en stor forskel for smagen, for når en broccoli bliver bagt, sker der noget magisk, og den smager super godt. Den lækre peanutdressing passer perfekt til denne salat, og selvom jeg skriver, at mængden er til to personer, så er sandheden, at jeg godt kan spise det hele selv 🙂

IMG_2897.resized

Til 2 personer

Ingredienser:

Salat
1 broccoli
1 dåse kikærter (eller 240 g kogte)
3 spsk. rapsolie
1 tsk. salt
1 tsk. paprika
1/4 tsk. røget paprika (kan undlades)
100 g salatblade (jeg brugte feldsalat)
100 g cherrytomater, skåret i kvarte

Peanutdressing
2 spsk. peanutbutter
2 spsk. ketchup
1 spsk. citronsaft
1 spsk. sojasovs
½-1 fed hvidløg, presset
½ tsk. sukker
4 spsk. vand

Fremgangsmåde:
Skær broccolien i mindre buketter, og dræn vandet fra kikærterne. Put begge dele i en skål sammen med olie, salt, paprika og røget paprika. Bland det hele godt sammen og fordel broccoli og kikærter på en bageplade beklædt med bagepapir. Bages ved 200 grader almindelig ovn i cirka 20 minutter.

Imens broccoli og kikærter bliver bagt, røres peanutdressingen sammen. Put alle ingredienserne i en skål og tilsæt mere eller mindre vand, indtil dressingen har den ønskede konsistens.

Lad broccoli og kikærter køle lidt af, inden de blandes med salat og cherrytomater. Spis salaten lun eller kold, og server  den gerne sammen med brød.

IMG_2931.resized

IMG_2914.resized

Kartoffelfrikadeller

Kartofler er en vigtig del af kosten hjemme hos mig. Vi koger ofte en stor potion, og resterne kommer i køleskabet, så der er til kartoffelmadder og diverse næste dag. En rest kolde kartofler kan også trylles om til lækre kartoffeldeller, som både børn og voksne er vilde med 🙂

IMG_1446.resized

Giver cirka 19 små frikadeller

Ingredienser:
500 g kogte kolde kartofler (gerne med skræl)
50 g rasp
en stor håndfuld persille
1 lille tsk. salt
peber
olie til stegning

Fremgangsmåde:
Mos kartoflerne med en gaffel eller blend dem med en stavblender. Bland de mosede kartofler med rasp, finthakket persille, salt og peber. Form farsen til små frikadeller og steg dem på en pande i olie ved middel varme, til de er gyldne.

IMG_1476.resized

 

IMG_1486.resized

 

Grøn og rød pastasalat

Jeg har i dag lavet en STOR og lækker portion pastasalat. Jeg kan godt lide at lave store mængder mad, for så er der både til aftensmad, frokost og natmad (jeg spiser altid lige inden sengetid, for så sover jeg så godt 😉 ). Og det tager jo ikke meget længere tid at lave en stor portion mad frem for en lille, så i det lange løb er det tidsbesparende. Men nok om det. En pastasalat kan jo indeholde hvad som helst, man lige har af grøntsagsrester i køleskabet. Noget af det vigtigste er en god dressing, og denne her oliedressing er ret god. Men hvis man helst vil undgå olie, kan jeg anbefale at bruge sojasovs og citronsaft på sin portion i stedet for.

IMG_5019.resized

Giver 6 store portioner (tilsvarende den på billederne)

Ingredienser:
500 g pasta (f.eks. skruer eller anden form)
1 broccoli
300 g frosne ærter
250 g cherrytomater
3 røde snackpebre
1 agurk
100 g soltørrede tomater
3 forårsløg
100 g salatblade (jeg brugte feldsalat)

Dressing:
Saften af 1 citron
1 dl økologisk koldpresset rapsolie
2 fed hvidløg, pressede
1 tsk. salt
1 tsk. spidskommen
1 tsk. koriander
½ tsk. chilipulver

Fremgangsmåde:
Kog pastaen i en stor gryde med lidt salt. Skær broccolien i små buketter og put den i gryden, når pastaen har kogt i 4-5 minutter. Lad broccolien koge sammen med pastaen i yderligere 4-5 minutter, til både pasta og broccoli er færdigkogt. Hæld vandet fra og put pasta og broccoli i en stor skål. Tilsæt de frosne ærter (så køler pasta og broccoli hurtigere af).

Skær cherrytomater i halve eller kvarte. Skær snackpebre og agurk tern. Skær de soltørrede tomater i strimler. Hak forårsløgene fint (bruge hele løget, også det grønne). Skyl salatbladene og lad dem dryppe af.

Bland dressingen og smag den eventuelt til med mere hvidløg, salt og chili, hvis du kan lide det stærkt.

Bland det hele i en stor skål og velbekomme.

(På billederne har jeg pyntet med hjemmedyrkede lucernespirer).

IMG_5050.resized

IMG_5032.resized

Inspiration til veganske madpakker

DSC_0108

Når man dag efter dag, år efter år skal lave madpakker til sine børn eller sig selv, kan man indimellem have brug for inspiration til at finde på noget nyt. Måske især hvis man vil begynde at lave veganske madpakker, og man ikke er vant til det.

Mine tre børn får madpakke med hver dag. Jeg har i mange år smurt madpakker, og i perioder har jeg været lidt træt af det. Men det gør mig også glad, når jeg ser børnenes begejstring for en lækker madpakke, og jeg får lyst til at gøre mig endnu mere umage. En sund og lækker madpakke er jo en kærlighedserklæring, fordi man lægger tid og energi i at gøre noget godt for sit barn.

Når jeg laver madpakker, tænker jeg først og fremmest på, at de skal indeholde nok energi, og at børnene skal blive mætte af dem. Derfor består madpakkerne næsten altid af rugbrød med pålæg. Derudover giver jeg sunde lækkerier med i form af frugt, grøntsager, nødder eller andet. Det er vigtigt for mig, at madpakken både er farverig og sund. Der er sommetider mad tilbage i madkassen, når de kommer hjem fra skole, og i så fald bliver det spist som eftermiddagsmad herhjemme, så intet går til spilde.

De følgende eksempler på madpakker er ment som inspiration. Det er ikke hver dag, at jeg selv har tid eller overskud til at gøre så meget ud af madpakkerne. Men man sparer tid, hvis man laver pålæg (hummus, bønnepostej osv.) og fryser det ned i mindre portioner i stedet for at lave det hver uge. Der er efterhånden også kommet mere vegansk pålæg i butikkerne, hvis man ikke har lyst til at lave det hele selv. F.eks. har Aldi et pænt udvalg af smørepålæg og pålægspølse. Ekstra ting som f.eks. urtefrikadeller, madmuffins, pizzasnegle, pølsehorn, pirogger og boller kan også fryses og tages op efter behov. Bare tag det op af fryseren aftenen i forvejen og lad det tø op i køleskabet. Rester fra aftensmaden kan også med fordel bruges i madpakken, hvis det skal være noget andet end rugbrød.

Madpakke

Madpakke 15-9-19

 

Madpakke 8-6-20

Vegansk kødpølse

Hjemmelavet vegansk “kødpølse.” Opskriften finder du her.

IMG_20170816_073822_653Madpakker til tre børn:
– Øverste række: Rugbrød med plantesmør og hummus samt agurk, syltede agurker, cherrytomat og avocado.
– Nederste række: Rugbrød med plantesmør og ærtehummus samt syltede agurker, avocado, pålægspølse fra Aldi og peberfrugt.
Kartoffelfrikadeller
– Vindruer
– Jordbær og blåbær
– Usaltede cashewnødder

IMG_20170822_073323_253Madpakker til to børn:
– To rugbrødsmadder i hver madkasse med henholdsvis plantesmør, rødbedespread, ærtehummus samt peberfrugt og agurk
– Cashewnødder, mandler og rosiner
Pestosnurre
– Pære
– Ærter
– Kogte kartofler
– Cherrytomater
– Peberfrugt
– Gulerod

IMG_20170811_071256_407Madpakker til tre børn:
– Rugbrød med plantesmør, ærtehummus, rødbedespread samt agurk og peberfrugt
– Pirog med kikærte- og spinatfyld
– Pizzasnegle med bønne- og spinatfyld
– Mandler
– Blåbær
– Knækbrød

IMG_4231
– Et stykke rugbrød med plantesmør, rødbedehummus og agurkeskiver
– Et stykke rugbrød med tartex, kartoffelskiver, salt og peber
– En madmuffin
– Nogle cashewnødder
– To skiver honningmelon

IMG_4316
– En sandwich med tzatziki, salat og peberfrugt
– En pizzasnegl
– Fire jordbær
– En klase vindruer

IMG_3361.crop– Et stykke rugbrød med plantesmør, bønnepostej fra Levevis og peberfrugt
– Et stykke rugbrød med plantesmør, hummus, pålægspølse fra Aldi, agurk og peberfrugt
– Et stykke rugbrød med plantesmør, hummus og syltede agurker
– Fuldkornsknækbrød med plantesmør
– Blandede nødder, to cherrytomater og en gulerod

madder resized

Peanutbutter er nemt og sundt pålæg. Læg eksempelvis banan, rosiner, mørk pålægschokolade, skiver af æble eller figenpålæg ovenpå. De lyserøde madder på billedet er rødbedehummus.

IMG_4335
– Et stykke rugbrød med plantesmør og kikærtepålæg
– Pastasalat: fuldkornspastaskruer, ærter, cherrytomater, bladselleri, rød peberfrugt og lidt sojasovs
– Et æble
– Nogle jordnødder
– Tre skiver tørret mango

IMG_20170828_072441_138Madpakker til to børn:
– To rugbrødsmadder i hver madkasse med henholdsvis plantesmør, hummus, sandwichspread samt peberfrugt og agurk
– Kogte majskolber
– Cherrytomater
– Agurk
– Gulerod
– Usaltede cashewnødder

 

16

Jeg smører for det meste madpakker aftenen før, så vi ikke har travlt om morgenen 🙂

DSC_2848

 

Quinoasalat med langtidsbagte tomater og avocado

Jeg har lavet langtidsbagte tomater flere gange, inspireret af denne opskrift, og de er virkelig gode! De smager af meget mere end rå tomater – de er mere søde, salte og saftige. Jeg elsker langtidsbagte tomater! Jeg lavede en portion i går aftes, og da jeg skulle have frokost i dag, var der tilfældigvis en rest kogt quinoa i køleskabet, som jeg brugte i denne salat. Salaten blev rigtig lækker og fortjener derfor sit eget indlæg.

Til jer, der ikke kender quinoa, kan jeg fortælle, at det er et meget næringsrigt frø, der stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. Quinoa kan anvendes på samme måde som ris, og det kan købes i de fleste supermarkeder.

IMG_3734

Til 1-2 personer

Ingredienser:
500 g cherrytomater
250 g kogt quinoa (vægt før kogning cirka 125 g)
50 g salatblade
1-2 forårsløg
50 g cornichoner (små syltede agurker)
1 moden avocado

Fremgangsmåde:
Cherrytomaterne skal halveres og lægges på en bageplade med skæresiden opad. Kværn godt med salt ud over dem. Put tomaterne i en forvarmet ovn på 250 grader. Sluk ovnen og lad tomaterne være i ovnen natten over eller hele dagen (afhængig af hvornår man starter). Alternativt kan tomaterne bages i ovenen i cirka 30 minutter ved 200 grader.

Skyl quinoaen grundigt og kog den i 15-20 minutter, til den begynder at “spire.” Lad quinoaen køle af.

Hak forårsløg og cornichoner fint. Skær avocadoen i tern.

Bland de bagte tomater, quinoa, salatblade, forårsløg, cornichoner og avocado.

Salaten kan spises for sig selv eller f.eks. sammen med et ristet stykke rugbrød eller pitabrød.

IMG_3743

 

Karryhummus

Jeg laver meget ofte hummus og varierer det på forskellige måder. Denne version er med karry, men jeg kan også finde på at lave det med f.eks. persille, soltørrede tomater, chili, oliven, rødebede, rød peberfrugt, ærter eller andet sjovt. Hummus smager så godt! Det er hurtigt at lave og sundt! Jeg koger som regel store portioner kikærter og fryser dem ned i mindre portioner. Så er de lige til at tage op af fryseren, når jeg har lyst til at lave hummus. Den færdige hummus kan også fryses.
Hummus kan f.eks. bruges som pålæg, dip eller dressing. Man kan tilpasse konsistensen ved at putte mere eller mindre vand (eller olie) i.

IMG_8833karry

Ingredienser:
2 dåser kikærter (200 g tørrede / 480 g kogte)
1,5 dl vand
½ dl citronsaft (cirka 1 citron)
1 spsk. tahin
2-3 fed hvidløg
1 tsk. karry
1 tsk. salt
Evt. 1 tsk. gurkemeje
Evt. chili

Fremgangsmåde:
Hvis du bruger tørrede kikærter, så læg kikærterne i blød i 8-12 timer. Kog derefter kikærterne 30-40 minutter i nyt vand.

Lad kikærter køle af. Blend derefter alle ingredienserne til en ensartet og cremet masse. Smag til med citronsaft, salt og evt. chili.

IMG_3281.resized

Varm couscous med kikærter og spinat

Couscous er nogle små gryn, der er lavet af durumhvede, ligesom pasta. Couscous, der stammer fra Nordafrika, er meget hurtigt at tilberede. Det skal bare overhældes med 1½ gang kogende vand (1½ gang i forhold til vægten af couscousen) og trække nogle minutter.
Det er ikke så ofte, at jeg bruger couscous, da jeg ikke har det for vane, men denne ret er enormt lækker og nem at lave, og jeg har helt sikkert fået lyst til at eksperimentere mere med dette fine kornprodukt.

IMG_3047.resized

3-4 personer

Ingredienser:
150 g couscous (225 ml vand)
250 g gulerødder
2 røde peberfrugter
2 løg
150 g friske spinatblade
500 g kogte kikærter (svarer til 2 dåser)
1 brik sojafløde*
3 fed hvidløg
2 tsk. paprika
2 tsk. ingefærpulver (eller frisk, revet ingefær)
2 bouillonterninger
3 spsk. sojasovs
saften af ½ citron
salt & peber
evt. chili

*Sojafløde kan f.eks. købes i Irma eller andre store supermarkeder.

Fremgangsmåde:
Put couscousen i en skål. Hæld 225 ml kogende vand over og læg et låg på.
Skær gulerødderne i tern, skær peberfrugterne i strimler, og hak løgene. Put det på en pande og steg i vand (eller olie) og sojasovs.
Efter 5 minutters tid, når grøntsagerne er stegt bløde, tilsættes presset hvidløg, paprika, ingefær og bouillonterninger (hakkede). Put spinatbladene på panden lidt efter lidt (de fylder meget til at starte med, men falder hurtigt sammen). Tilsæt kikærter, couscous, sojafløde og citronsaft.
Bland det hele godt og lad det simre et par minutter. Smag til med salt og peber og eventuelt chili, hvis man kan lide det stærkt.

IMG_3081.resized

IMG_3102.resized

Bruschetta

Jeg fik for nylig bruschetta, som min mor havde lavet, og jeg var overrasket over, hvor godt det smagte, så i dag fik jeg lyst til at gøre hende kunsten efter. Mængderne har jeg sjusset mig frem til, og det blev ganske godt, men man kan jo altid prøve sig frem med mere eller mindre af de enkelte ingredienser.
Denne lille ret er velegnet som tilbehør eller frokost.

IMG_5500

Ingredienser:
1o tomater
3 fed hvidløg, pressede
3 spsk. citronsaft
2 spsk. olie*
1 tsk. salt
evt. peber

5 ciabattaboller (eller andet egnet brød)
1 bundt frisk persille, hakket

*Jeg bruger altid økologisk rapsolie

Fremgangsmåde:
Hak tomaterne fint. Bland dem med hvidløg, citronsaft, olie, salt og evt. peber.

Skær bollerne igennem og varm dem i ovnen ved 200 grader i 3-5 minutter.

Fordel bruchettaen på bollerne og put hakket persille på.

IMG_5479

IMG_5535

IMG_5418

Pizza med linsesovs

Jeg er vild med denne pizza! Den er sund og mættende, og den smager fantastisk! Den kan desuden varieres ved at tilsætte eksempelvis salatblade, krydderurter eller andre friske grøntsager efter bagning. Pizzaen smager ligeså godt kold som varm, og den egner sig derfor perfekt til frokost dagen efter. Jeg bruger denne grove pizzadej, der er sprød og lækker.

Jeg bruger belugalinser (sorte linser), da de efter min mening smager bedre og har en bedre konsitens end grønne linser. De kan købes i de fleste supermarkeder med en helseafdeling og ofte i Netto.

IMG_5110

2 pizzaer

Ingredienser
300 g belugalinser (sorte linser)
2 løg
5 spsk. sojasovs
5 spsk. lys balsamico
5 fed hvidløg, pressede
2 dåser hakkede tomater
1 dåse tomatkoncentrat
2 tsk. paprika
2 tsk. sukker
1 tsk. chilipulver
1 tsk. salt

Ingredienser til pizzabund

Fremgangsmåde:
Skyl linserne og kog dem i 18 minutter. Lad dem derefter dryppe af i en si.

Lav pizzadejen og stil den til hævning.

Hak løgene fint og steg dem i sojasovs og balsamico. Efter 5 minutters tid tilsættes de kogte linser, hvidløg, dåsetomater, tomatkoncentrat, paprika, sukker, chilipulver og salt.

Lad sovsen simre i 5-10 minutter og smag eventuelt til med mere salt, chili eller peber.

Fordel linsesovsen på de to udrullede pizzabunde. Bag pizzaerne ved 200 grader varmluftovn i 15 minutter.
Efterfølgende kan pizzaerne eksempelvis pyntes med frisk salat, krydderurter, ananasstykker, majs, eller hvad man nu kan lide.

IMG_4975

IMG_5060

Linsesalat af belugalinser

Jeg har længe haft en pose belugalinser i skabet og ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle bruge den til, men i dag lavede jeg så denne sunde salat til frokost. Den blev overraskende lækker – især avocado, citronsaft og salt satte prikken over i’et. Salaten var meget saftig og frisk, og jeg glæder mig allerede til at spise resten senere i dag.

Til 2 personer

Ingredienser:
100 g tørrede belugalinser*
½ agurk i tern
200 g cherrytomater i kvarte
1 rød peberfrugt i tern
½ bakke blandede salatblade (ca. 50 g)

avocado
citronsaft
salt

*Kan købes i de fleste supermarkeder med en helseafdeling og sommetider i Netto som spotvare.

Fremgangsmåde:
Linserne skylles og koges i cirka 20 minutter.

Agurk, cherrytomater, peberfrugt og salat vaskes, skæres ud og blandes sammen.

Linserne blandes med de øvrige ingredienser, når de er kølet af.

Salaten anrettes med avocadoskiver, og der tilføjes citronsaft og kværnet salt. Serveres evt. med brød.

IMG_0363w800IMG_4088IMG_4100

Previous Older Entries Next Newer Entries