Citronmuffins

Disse muffins er friske og syrlige, og de tager kun 5 minutter at røre sammen.

IMG_6485.resized

12 stk.

Ingredienser:
250 g hvedemel
200 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
100 g margarine, smeltet
100 ml citronsaft
75 ml vand

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader.

Bland mel, sukker, vaniljesukker og bagepulver i en skål. Tilsæt derefter smeltet margarine, citronsaft og vand. Rør dejen godt sammen (den føles tør i starten, men den bliver helt tilpas, når den er rørt sammen).

Put dejen i en muffinplade beklædt med papirforme, eller brug faste muffinforme af gummi.

Bages i 25 minutter ved 200 grader almindelig ovn.

(På billederne er kagerne pyntet med glasur og frysetørrede hindbær).

IMG_6474.resized

10 år som veganer

I dag har jeg 10 års jubilæum som veganer, og jeg vil i den forbindelse skrive et personligt indlæg om, hvad det betyder for mig at være veganer.

Jeg kan tydeligt huske den dag, hvor jeg traf den afgørende beslutning. Jeg gik i 1.g og sad i bussen på vej hjem fra skole. Jeg følte mig tung om hjertet, for det var netop gået op for mig, at køer laver modermælk til deres kalve, men at kalvene bliver taget fra deres mor og slået ihjel.
Jeg havde allerede været vegetar i 5 år på det tidspunkt, så det var ikke nyt for mig at tænke over, hvad mennesker udsætter dyr for, men jeg havde bare aldrig tænkt på eller vidst, at køer bliver slået ihjel, fordi mennesker vil have mælk. Jeg troede, at køerne skulle malkes, for ellers ville det gøre ondt på dem. Men i virkeligheden er der kun én eneste grund til, at køer laver mælk, og det er for at ernære deres unger. Det samme gælder alle andre pattedyr inklusiv mennesker.
Jeg indså, at jeg var nødt til at blive veganer, hvis jeg skulle kunne leve med mig selv og min samvittighed. Det var ikke nok bare at undgå kød, som jeg havde gjort hidtil, jeg var nødt til at undgå alle produkter fra dyr, for jeg ville ikke have, at nogen skulle dø eller lide på grund af mig.

Det er 10 år siden nu, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt, at jeg blev veganer eller overvejet at stoppe med at være det. Jeg har et fantastisk godt helbred, og jeg har det godt med at leve i overensstemmelse med mine værdier. Det er en af de vigtigste beslutninger i mit liv. Men jeg vil ikke påstå, at det var nemt i starten. Mine forældre var imod det, jeg kunne ikke lide at skille mig ud, og jeg kendte ikke andre veganere. Men jeg savnede faktisk ikke den mad, som jeg plejede at spise, for jeg lærte at lave lækker mad uden dyr. Jeg har i høj grad fundet ud af, at veganisme ikke handler om at begrænse sig selv, men om at udvide sin horisont i nye retninger.

Vegansk mad er ikke bare mad, hvor man har fjernet kødet fra tallerkenen, så kun de kogte grøntsager ligger tilbage. Planteriget er stort og varieret, og kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan spise som veganer. Udbuddet af “erstatningsprodukter” bliver da også større og større. For 10 år siden kunne man kun købe sojamælk i specialbutikker (helekostbutikker og supermarkeder med en helsekostafdeling), men nu er sojamælk og andre slags plantemælk blevet så almindeligt, at det kan købes i alle dagligvarebutikker.
Der findes også vegansk yoghurt, flødeskum, ost, pølse, skiveskåret pålæg, kødfars, kebab, vingummier, lys chokolade, skumfiduser, og stort set alt andet, hvad man ellers kan komme i tanke om. Alt kan laves plantebaseret (og ja, det smager godt!), men det er ikke alle produkter, der er lige nemme at få fat på i øjeblikket. Jeg er dog overbevist om, at de vil blive mere udbredt i de kommende år, for efterspørgslen stiger i takt med, at folk bliver mere bevidste om, hvordan forbruget af animalske produkter negativt påvirker dyr, miljø, sundhed og klima.

Personligt er jeg dog ikke særlig vild med erstatningsprodukter, da jeg foretrækker at lave mad fra bunden af. Det er både sundere og billigere, og så kan jeg jo godt lide at lave mad. Det kommer blandt andet til udtryk gennem denne blog, hvor jeg primært fokuserer på nem og sund hverdagsmad. Jeg har fået at vide af mange, at min blog har hjulpet dem til at blive veganere eller til at spise mere grønt. Det gør mig meget glad, og det motiverer mig til at fortsætte med at lave opskrifter.

Som sagt var det ikke svært for mig at blive veganer på grund af maden, men det var hårdt at møde modstand fra familien, og det var ensomt ikke at kende andre veganere. Det har dog ændret sig fuldstændig gennem de sidste 10 år. Mine forældre accepterer min livsstil, og jeg har fået et stort netværk af andre veganere.
Gennem årene har jeg deltaget i mange veganske fællesspisninger, fester og andre arrangementer, og i den forbindelse har jeg lært mange ligesindede at kende. I de senere år har jeg været meget optaget af at have små børn, og jeg har derfor startet en vegansk mødregruppe sammen med nogle andre veganermødre. Jeg har stor glæde af at mødes med dem jævnligt, da vi forstår hinanden på en måde, som jeg ikke tidligere har oplevet i traditionelle mødregrupper.

Hvis man ønsker at udvide sit netværk, kan jeg fortælle, at Facebook er et godt sted at starte. Der er mange veganske grupper med forskelligt fokus, som man kan melde sig ind i. Grupperne handler eksempelvis om mad, børn, fællesspisninger eller livsfilosofi for bare at nævne nogle. Der kan siges meget dårligt om Facebook og andre sociale medier, såsom at folk bliver mindre nærværende over for hinanden, når de sidder foran en skærm, men det er, hvad man gør det til. For mig er Facebook et fantastisk værktøj, der gør det muligt at skabe nye relationer til andre veganere.

Jeg har fået en del veganske venner og bekendte, som jeg mødes med i virkeligheden, og det gør mig meget glad! Det betyder ikke, at jeg kun vil være venner med andre veganere, for et venskab handler jo om mange ting, men jeg oplever helt sikkert en glæde ved at være sammen med andre mennesker, som jeg deler livsanskuelse med. En ting er, at det er rart at dele madglæden med andre veganere, men veganisme handler ikke bare om mad, det handler om en grundlæggende respekt for liv og et ønske om at minimere lidelse. I et samfund, der er gennemsyret af vold mod dyr, er det befriende at være sammen med andre mennesker, der ligesom én selv ønsker at spise med medfølelse. Derfor betyder det også rigtig meget for mig, at min kæreste er veganer, og at vi sammen skaber en vegansk familie for vores tre børn. Med tiden vokser de op og træffer deres egne valg i livet, men jeg har fuld tiltro til, at de vil fortsætte den kærlige livsstil.

Jeg er spændt på at følge udviklingen, og jeg er overbevist om, at der er vil ske meget de næste 10 år i forhold til udbredelsen af vegansk mad. Historisk set er der sket mange positive forandringer i forhold til undertrykte grupper. Sorte har fået rettigheder, kvinder har fået rettigheder, og børn har fået rettigheder. Det er kun et spørgsmål om tid, før det samme sker for dyr, der på nuværende tidspunkt er den største undertrykte gruppe i verden. Det kan godt være, at der går 200 år eller mere, før dyr får ret til liv og frihed, men det vil helt sikkert ske.

Tak fordi du læste med.

IMG_5132.resized

Min veganske familie ❤

Sundere påskeæg

Disse påskeæg er virkelig lækre og ganske nemme at lave. De har en god smag af marcipan fra mandlerne, og de er sødet med dadler i stedet for raffineret sukker. De indeholder både kostfibre, proteiner, calcium og andre gode ting, så de kan både fungere som et lille mellemmåltid eller en sund dessert.

IMG_5701

10-15 styk

Ingredienser:
200 g mandler
200 g dadler
150 g mørk chokolade
Frysetørrede hindbær (eller anden pynt)

Fremgangsmåde:
Blend mandlerne i en foodprocessor (så fint som din maskine tillader det). Hæld derefter mandlerne i en skål. Fjern stenene fra dadlerne. Blend dadlerne i foodprocessoren.

Bland mandler og dadler sammen ved håndkraft og form dem til ovale påskeæg i den størrelse, du ønsker.

Smelt chokoladen i et vandbad. Dette gør du ved at hælde lidt vand i en gryde og sætte en skål i gryden. Skær chokoladen i stykker, og hæld stykkerne i skålen. Lad vandet småkoge og rør jævnligt i chokoladen, indtil den er smeltet.

Dyp påskeæggene i den smeltede chokolade og sæt dem på en rist med en tallerken under. Drys frysetørrede hindbær eller anden pynt eller krymmel på. Opbevar dem i køleskabet eller fryseren.

IMG_5692

IMG_5719

IMG_5744

Tomatsovs med linser og grønkål

Her kommer endnu en af mine hverdagsfavoritter, som jeg laver cirka en gang om ugen. Hos os rækker sovsen til to dage – den ene dag spiser vi den med brune ris, og den anden dag spiser vi den med pasta. Den er virkelig nem og hurtig at lave – der er med vilje intet, som skal hakkes eller steges. Ingredienserne skal bare op i en gryde og koge. Og behøver jeg at sige, at retten både er sund og smager rigtig godt? Nu har jeg sagt det, for det passer 🙂

Som bonusinfo kan jeg fortælle, at linser indeholder masser af proteiner og mineraler, bl.a. jern, magnesium og zinc. Linser indeholder også meget folinsyre, som er særligt vigtigt i starten af en graviditet. Grønkål er også super sundt, og det er en af de fødevarer, som vi gerne spiser hver dag på den ene eller den anden måde. Grønkål er bl.a. rig på vitamin A, vitamin K og calcium. Kilde: Cronometer.

Det kan være, at jeg lige skal nævne, at man ikke behøver at gå op i sundhed for at være veganer. Spiser man nogenlunde varieret, skal man nok få, hvad man har brug for. Ernæring er bare min personlige interesse, som jeg har lyst til at dele med jer. Og nu til opskriften:

IMG_3975.resized

Giver 3 liter tomatsovs

Ingredienser:
300 g grønne linser
200 g frossen grønkål (eller spinat)
200 g frosne majs
3 dåser hakkede tomater
1 dåse tomatpuré (140 g)
1 dåse kokosmælk
2-3 tsk. salt
1 tsk. paprika
½ – 1 tsk. chilipulver
1 tsk. sukker
1 spsk. citronsaft
evt. en håndfuld hakket persille eller basilikum

Fremgangsmåde:
Skyl linserne og put dem i en stor gryde. Kog dem i rigeligt vand i 23-25 minutter.

Når linserne er færdige med at koge, hæld da vandet fra og tilsæt alle de øvrige ingredienser. Lad sovsen koge et par minutter og smag til med ekstra salt og krydderi.

Servér eksempelvis sovsen sammen ris, pasta, bulgur eller quinoa.

IMG_3969.resized

Grøntsagssuppe med røde linser

Dette er en af mine favoritter til en travl hverdag. De sidste par måneder har jeg lavet denne suppe cirka en gang om ugen, og jeg varierer den, alt efter hvilke grøntsager jeg har hjemme. Det er en kæmpe portion, så når jeg laver den, har jeg til nogle dage. Det en god måde at spare tid, da jeg med små børn ikke kan bruge lang tid på aftensmaden hver dag. Men vigtigst af alt er det en nem måde at få et rigtig sundt måltid mad! Min ældste søn på snart 7 år kan godt lide denne suppe og spiser gerne en stor portion. Min datter på knap 2 år er mere vanskelig. Jeg plejer at blende suppen til hende og tilføje ekstra fedtstof og eventuelt pastaskruer, og sommetider spiser hun sin portion og sommetider ikke.
Noget af det der gør mig allermest glad i hverdagen er, når mine børn spiser den sunde mad, som jeg laver. Min søn kan jeg heldigvis altid regne med, og min datter skal nok lære det 🙂

Hvis du ikke regner med at få spist 7 liter suppe, kan du jo halvere mængderne.

IMG_3854.resized

Giver 7 liter suppe

Ingredienser:
1 kg kartofler
1 kg gulerødder
2 løg
1 broccoli eller blomkål
400 g røde linser
450 g frossen grønkål
200 g frosne ærter
200 g frosne majs
3 liter vand
2 bouillonterninger
5 fed presset hvidløg
3 tsk. karry
1 tsk paprika
2 tsk. salt
1 tsk. chilipulver

Fremgangsmåde:
Skær kartofler og gulerødder i mindre stykker. Hak løgene. Skær broccoli / blomkål ud i buketter. Put grøntsagerne i en stor gryde og tilsæt 3 liter vand. Skyl linserne og tilsæt også dem samt bouillon, hvidløg, karry, paprika, salt og chili.

Grønkål, ærter og majs tilsættes, når suppen har kogt 10-15 minutter (eller når kartoflerne er bløde). Lad derefter suppen koge i nogle minutter. Smag til med salt og eventuelt mere krydderi. Serveres eksempelvis sammen med brød.

IMG_3868.resized

Botaniq

Vil du gerne ud at spise vegansk i København, så tag et kig under kategorien “spisesteder” her på min blog, hvor jeg skriver om nogle af de steder, hvor man kan købe vegansk mad.

I går gik turen til Botaniq, tidligere kendt som Firefly, der ligger tæt på Nørreport station. Botaniq ændrede for nylig koncept fra at være en finere vegansk restaurant til at være mere caféagtig. Menuen består af salater, hummus, pitabrød med falafel, dagens suppe, dagens varme ret og kage til rimelige priser. Man kan også få forskellige juicer og smoothier, men de er ret dyre (55 kr. for et lille glas).

Min veninde og jeg købte hver en “Botaniq plate” til 115 kr., som bestod af fire forskellige salater, hummus, guacamole og to falafler. Salaterne smagte rigtig godt, især den cremede kartoffelsalat. Falaflerne var jeg ikke så vild med, de var slet ikke, hvad jeg forbinder med falaffel. De var muligvis rå, i hvert fald ikke sprøde og varme som “rigtige” falafler. Hummusen var godt krydret, og guacamolen var også god, selvom man ikke fik så meget af den.

Som drikkelse købte jeg en smoothie kaldet “Heart Beets,” der bestod af rødbede, jordbær, dadel, stjerneanis, vanilje og mandelmælk. Jeg syntes ikke, at den var specielt god. Efter min mening var den ikke sød nok og lidt for tynd. Når jeg bestiller en smoothie, forventer jeg en drik, der er lidt tyk og cremet, ellers ville jeg have bestilt en juice.
Min veninde drak en smoothie kaldet “Cabbage In,” som bestod af æble, grønkål, dadel, mandelmælk, spiret boghvede og kanel. Hun syntes, at den var god.

Til dessert fik jeg en cupcake, og min veninde fik en lemon bar. Cupcaken var ret god, men lemonbaren var lidt gummi-agtig og levede ikke op til forventningerne.

Botaniq er en pæn og hyggelig café, maden er vegansk og hovedsageligt økologisk. Vi blev mætte og stort set tilfredse, men der er plads til forbedringer.

2015-01-11 13.15.30

IMG_3744

IMG_3749

Hvad spiser en veganer?

Hvad spiser en veganer? Altså en person, der hverken spiser kød, mælk, ost, æg eller noget andet, der kommer fra dyr. Svaret på dette spørgsmål er selvfølgelig meget individuelt, men i dette indlæg vil jeg komme med et bud på en almindelig dag for mig og for mine børn. Jeg vil med dette indlæg vise, at det er muligt at få alt, hvad man har brug for af vitaminer, mineraler, proteiner, fedtstoffer osv. fra en plantebaseret kost – og det er slet ikke svært. Det eneste, man bør tage tilskud af er D-vitamin i vinterhalvåret (da der ikke er nok sollys i Danmark) og B12-vitamin hele året.

Jeg brugte hjemmesiden Cronometer, som jeg justerede efter de danske anbefalinger. Jeg indtastede alt, hvad jeg spiste på en dag, og jeg fik alle de næringsstoffer, som jeg havde brug for og mere til. Eksempelvis fik jeg 134 % af den anbefalede mængde calcium – og det var altså helt uden at indtage mælkeprodukter – så kom ikke og sig, at mennesker har brug for komælk.

Særligt om børn

Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at udelukkende vegansk ernæring til spædbørn og småbørn (under to år) ikke kan anbefales. Jeg er selv mor til tre veganerbørn, og jeg ærger mig over den holdning, for jeg er overbevist om, at en plantebaseret kost kan være den sundeste, mest bæredygtige og etisk forsvarlige måde at spise på – og det gælder alle stadier af livet. Mine børn trives og udvikler sig normalt, og så elsker de grøntsager og en masse andre fødevarer, som børn “normalt” ikke gider at spise. Det er rigtigt, at vi udelukker en del “fødevarer,” men det betyder ikke, at vi spiser ensidigt, for til gengæld har vi udvidet vores horisont i en anden retning, der blandt andet inkluderer mange forskellige slags bønner, linser, grøntsager, nødder, kornprodukter og så videre. Jeg kender rigtig mange veganske børnefamilier, og mit indtryk er, at børnene trives med at spise vegansk.

Supplementer
Børn skal ligesom voksne have tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret og B12-vitamin hele året. Derudover kan man overveje at supplere med calcium. Det anbefales, at børn under 10 år indtager 600-700 mg calcium dagligt, og at børn i alderen 10-17 år indtager 900 mg. Det kan være en udfordring for et barn at nå op på den anbefalede mængde, hvis han/hun ikke spiser rigeligt med bønner, linser, grønne grøntsager (f.eks. grønkål, broccoli og ærter), nødder og frø (f.eks. mandler, sesamfrø og chiafrø), derfor kan et supplement være fornuftigt.
Mine børn får plantemælk beriget med calcium på deres havregryn og i smoothies, jeg sørger for at inkludere calciumrige fødevarer i vores daglige kost, og så får de jævnligt en calciumpille.

Hvis du vil vide mere, kan du finde alt, hvad du har brug for at vide i bogen “Grønne spirer – alt om vegansk ernæring til børn,” og du kan finde info i en gratis vejledningspjece, som er skrevet af diætist Maria Felding for Dansk Vegetarforening. Læs den online her.

Første eksempel:
En almindelig dag (voksen)

Morgenmad: Havregryn med rosiner, kværnede hørfrø og sojamælk

Formiddag: En appelsin og en håndfuld mandler

Frokost: To skiver rugbrød med hummus, agurk og gulerod

Eftermiddag: Spinatsmoothie

Aftensmad: En portion stærk linsesuppe (uden kokosmælk)

Aftensnack: To stykker fuldkornsknækbrød (af rugmel) med avocado, vindruer og æble.

Mad.til.en.hel.dag

Andet eksempel:
En almindelig dag (barn 2-5 år)

Morgenmad: Havregryn med rosiner og sojamælk

Formiddag: Fem daddel/nøddekugler (lavet af dadler, mandler, valnødder, kokosolie og kokosmel) og en halv pære

Frokost: Bagte kartofler (med rapsolie), broccoli, edamamebønner, ketchup og et lille glas sojamælk

Eftermiddag: En rugbrødsmad med plantemargarine, hummus, peberfrugt, tomat og agurk

Aftensmad: Linsesovs (lavet af røde linser, tomat, kokosmælk, grønkål, ærter og rapsolie) og brune ris

Aftensnack: Smoothie (lavet af sojamælk, jordbær og banan)

Sojamælken kan erstattes af andre slags plantemælk, som er beriget med calcium. Du kan også selv berige plantemælken eller maden med 1/4-1/2 tsk. kalkpulver.

Mad til en hel dag - Augusta

På de følgende to billeder kan du se de nøjagtige mængder mad, og hvad den indeholder af næringsstoffer for det første dagseksempel (voksen):

Enheldag1

Enheldag2.

På de følgende to billeder kan du se de nøjagtige mængder mad, og hvad den indeholder af næringsstoffer for det andet dagseksempel (barn 2-5 år):

Billede1

Billede2

Butterdejspakker med svampe og grønkål

Selvom det hedder “butterdej,” indeholder det sjovt nok ikke smør, men plantefedtstof. Derfor er de fleste slags butterdej veganske til glæde for dyrene og os, der undgår animalske produkter. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilken slags fyld man kan putte i butterdej. Disse er med svampe, grønkål og linser, og de smager skønt. De er fyldige og mætter godt. Servér dem eksempelvis med sovs og kartofler eller en frisk salat.

IMG_2928.resized

8 styk / til 4 personer

Ingredienser:
500 g champignoner
200 g grønkål, hakket og frossen (eller spinat)
100 g tørrede grønne linser (eller 1 dåse)
1 stort løg
1 bundt dild (eller persille)
100 g rasp
3 fed hvidløg
3 spsk. sojasovs
1 tsk. salt
½ tsk. chilipulver
To pakker butterdej

Fremgangsmåde:
Hvis du bruger tørrede linser, så skyl dem og kog dem i cirka 25 minutter. Hvis du bruger linser på dåse, skal du blot hælde vandet fra dem.

Skær champignonerne i grove tern. Hak løget fint og pres hvidløgene. Put det på en pande og steg det i sojasovs ved høj varme i fem minutters tid.

Når champignonerne er bløde og har afgivet væske, tilsæt så den frosne grønkål og steg videre, indtil grønkålen er tøet op. Hæld derefter overskydende væske fra og hæld ingredienserne i en skål. Tilsæt de kogte linser, hakket dild, rasp, salt og chili.
Bland farsen rigtig godt og tilsæt eventuelt mere salt og chili.

Rul butterdejen ud og skær den i fire lige store stykker. Put en klump fars i den ene ende af hvert stykke, og luk derefter den anden ende af butterdejen henover. Pres kanterne sammen med en gaffel, så butterdejen ikke går op under bagningen. Gentag med næste pakke butterdej, så der i alt er 8 butterdejspakker. (Se billederne).

Bag butterdejspakkerne i almindelig ovn ved 220 grader i 14-15 minutter.

Serveres eksempelvis sammen med langtidsbagte cherrytomater*, tomatsalsa eller ketchup, da den sødlige tomatsmag står rigtig godt til denne ret. Derudover kan butterdejspakkerne eksempelvis serveres sammen med en frisk salat og bagte kartofler eller andre rodfrugter.

*Cherrytomaterne skal halveres og lægges på en bageplade med skæresiden opad. Kværn godt med salt og peber ud over dem. Put tomaterne i en forvarmet ovn på 250 grader. Sluk ovnen og lad tomaterne være i ovnen natten over eller hele dagen (afhængig af hvornår man starter).

Angående frysning: Butterdejspakkerne kan laves på forhånd og fryses ned. Hvis du gør det, vil jeg anbefale at bage dem i lidt kortere tid (f.eks. 10 minutter), så du undgår, at de bliver for mørke, når de genopvarmes. Lad dem tø op i køleskabet og genopvarm dem ved 200 grader almindelig ovn i cirka 15 minutter.

IMG_2903.resized

IMG_2907.resized

IMG_2887.resized

IMG_2894.resized

IMG_2981.resized

IMG_2917.resized

IMG_2924.resized

Farsbrød med linser og cashewnødder

Dette farsbrød smager rigtig godt, og har du endnu ikke besluttet, hvad du skal spise til jul, kan du jo overveje at lade det være midtpunktet i en dyrevenlig julemiddag.

IMG_2822

Til 6 personer

Ingredienser:
250 g cashewnødder
250 g champignoner
200 g røde linser
2 røde peberfrugter
1 stort løg
3 fed hvidløg
1 dåse tomatpuré (140 g)
1 bouillonterning
500 ml vand
150 g rasp
1 bundt persille, finthakket
1 tsk. salt
½ tsk. chilipulver
4 spsk. tranebærsovs*

* Kan købes i større supermarkeder. Jeg fandt en i Irmas afdeling med syltetøj. Se sidste billede.

Fremgangsmåde:
Skyl linserne og kog dem i vand og bouillon. De skal koge cirka 15 minutter, til vandet er kogt væk, og linserne er blevet til grød. I slutningen af kogningen, bør man røre rundt i gryden, så linserne ikke sætter sig fast i bunden.

Hak cashewnødderne groft (brug evt. en foodprocessor), og put dem i en skål.

Hak champignoner, peberfrugter og løg fint og kom dem på en stor pande. Tilsæt også presset hvidløg. Lad det hele stege i nogle minutter, og put det så over i skålen til cashewnødderne. Tilsæt også de færdigkogte linser, tomatpuré, rasp, persille, salt og chilipulver. Bland det hele godt rundt. Smag på farsen om den mangler salt, chili eller andet krydderi.

Put bagepapir i en brødform og pres farsen ned i formen. Gør overfladen glat og fordel tranebærsovsen udover.

Farsbrødet skal bages i en forvarmet ovn ved 200 grader – de første 30 minutter tildækket af sølvpapir og de næste 30 minutter uden sølvpapir. Når farsbrødet er færdigbagt, bør det køle af i formen i mindst 15 minutter. Jo mere det får lov til at køle, jo fastere bliver det.

Farsbrødet smager godt både koldt og varmt. Servér det eksempelvis sammen med bagte rodfrugter, rødkålssalat eller på et stykke rugbrød.

IMG_2807

IMG_2848

IMG_2779

Risalamande

Har man fravalgt mælkeprodukter af den ene eller den anden årsag, betyder det ikke, at man behøver at gå på kompromis med julemaden af den grund. Jeg har serveret denne risalamande for mange forskellige personer, og jeg har kun fået positive tilbagemeldinger. Den generelle kommentar er, at den smager som normal risalamande. Jeg kan ikke selv huske, hvordan “normal” risalamande smager, men jeg er i hvert fald vild med denne her. Som barn kunne jeg ikke lide risalamande, men først da jeg lavede min egen veganske risalamande, indså jeg, hvor skøn en dessert det er – og nu kan jeg sagtens finde på at lave den, selvom det ikke er jul.
Har du planer om at servere denne risalamande for din kødspisende og mælkedrikkende familie, er der er god chance for, at de ikke engang vil lægge mærke til, at de har fået en sundere og mere medfølende udgave af den traditionelle juledessert 🙂

Til 5-6 personer

Ingredienser:
150 g grødris
1 liter vand*
100 g sukker
½ tsk. salt
75 g mandler
2,5 dl sojapiskefløde (soya piskbar fra Alpro)
3 tsk. vaniljesukker

Kirsebærsovs

*Plantemælk, såsom rismælk, mandelmælk eller sojamælk kan også bruges, men resultatet bliver ligeså godt med vand, og derfor er det unødvendigt at bruge penge på plantemælk. Hvis du bruger plantemælk alligevel, bør du nedjustere mængden af sukker, da risalamanden risikerer at blive for sød.

Fremgangsmåde:
Først koges risengrøden i god tid, så den kan nå at køle helt af, inden den skal laves til risalamande. Kog grødris, vand, sukker og salt. Grøden skal koge 30-40 minutter ved svag varme. Sørg for at røre i grøden ofte, så den ikke brænder på.

(Alternativt kan du koge risengrøden under dynen: lad blandingen koge et par minutter under omrøring. Læg derefter låg på gryden og stil den ind i sengen. Pak gryden godt ind i et par dyner og lad den stå i en time. Risengrøden “koger” færdigt i sengen – fordelen er, at det er strømbesparende og nemt, da det ikke er nødvendigt at røre i gryden undervejs. Efter en time (eller længere) stilles risengrøden tilbage på kogepladen, hvor den koges op, til den har den ønskede konsistens.)

Risengrøden kan laves til risalamande, når den er kølet helt af. Kog mandlerne i et par minutter, og lad dem ligge i kogevandet i 10 minutter. Derefter er det let at smutte skallen af dem. Hak derefter mandlerne, eventuelt i en minihakker.

Pisk sojafløden i 5-10 minutter, indtil den bliver til flødeskum.
Bland risengrød, mandler, flødeskum og vaniljesukker. Tilsæt eventuelt mere vaniljesukker, hvis den skal smage mere af vanilje og være sødere.

Servér risalamanden med kirsebærsovs og eventuelt hakkede mandler eller hakket chokolade på toppen.

img_5903

img_5835

Alpro-cuisine-250ML-DK_316x618 copy

Previous Older Entries Next Newer Entries