Dette er en af mine favoritter, som jeg har lavet mange gange gennem de seneste år. Jeg kommer helt sikkert også til at lave kartoffelsalaten flere gange i løbet af sommeren, for den smager bare rigtig godt.
Ingredienser:
1 kilo kartofler
250 g cherrytomater
1 bundt radisser
Dressing:
500 ml alpro sojayoghurt, neutral*
1 bundt dild
½ bundt purløg
2 fed hvidløg, pressede
1 ½ tsk. salt
godt med peber
* Kan købes i de fleste større supermarkeder for cirka 20 kr.
Fremgangsmåde:
Skær kartoflerne ud i tern og kog dem cirka 10 minutter i saltet vand. Stik i dem undervejs, så de bliver kogt lige tilpas. Lad dem derefter køle helt af.
Skær cherrytomaterne ud i halve eller kvarte (afhængig af deres størrelse), og skær radisserne ud i tynde skiver.
Bland dressingen ved siden af, og smag den til med salt og peber.
Bland til sidst alle ingredienserne. Servér evt. kartoffelsalaten sammen med frikadeller og/eller brød.