Invitation til sommerfest den 5. maj 2012

Til jer der ikke ved det, vil jeg bare lige fortælle, at der er sommerfest den 5. maj, og at der endnu er pladser. Der kommer til at være stor og lækker vegansk buffet og fest til den lyse morgen – sådan har det i hvert fald været de andre gange 😉

Festen bliver holdt på Bispebjerg Bakke i København, hvor også julefrokosten blev holdt.

Kom med og få en rigtig god aften! Alle er velkomne. Tilmelding kan ske på Vegetarkontakt.

Her er lidt billeder fra de tidligere fester:

Linse/ris-salat

Sund og mættende “salat,” der i sig selv udgør et helt måltid med ingredienser fra flere fødevarekategorier såsom kornprodukter, bælgfrugter, grøntsager og frugt. Men lav den og spis den, fordi den smager rigtig godt! Den er både sød, stærk og syrlig.

Stor portion!

Ingredienser:
200 g jasminris (eller andre hvide ris)
200 g røde linser
1 dåse majs
1 dåse ananas
4 forårsløg
2 røde peberfrugter
100 g soltørrede tomater, i strimler
1 bundt persille

Dressing:
½ dl rapsolie
3 spsk. citronsaft
3 fed hvidløg, pressede
1½ tsk. salt
1 tsk. chili
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt spidskommen

Fremgangsmåde:
Skyl ris og linser godt og kog dem i samme gryde i cirka 10 minutter. Lad dem derefter køle af.

Skær ananas og peberfrugter i tern. Hak forårsløg og persille. Bland alle ingredienserne til salaten.

Bland dressingen i en skål for sig. Bland den derefter godt rundt i salaten.

Min vej til veganisme

Jeg vil i dette blogindlæg fortælle min personlige beretning om, hvorfor jeg blev veganer, og hvordan det har påvirket mit liv siden da.

Jeg har altid holdt meget af dyr, og jeg har i løbet af min barndom haft forskellige kæledyr, som jeg knyttede mig meget til. Da jeg var omkring de 12 år, gik det op for mig, at der nok ikke var så stor forskel på de dyr, jeg puttede i munden, og dem jeg kælede med. Jeg så også nogle meget rystende billeder i fjernsynet af, hvordan dyr bliver behandlet i landbruget. Jeg begyndte at tænke mere og mere over, hvad jeg spiste, og jeg fik dårlig samvittighed, når jeg spiste kød. Det fik mig til langsomt at udfase kødet fra min kost – ikke som en bevidst beslutning om at blive vegetar, men fordi jeg simpelthen havde det bedst med ikke at spise kød. Jeg kan dog huske én episode fra 5.-6. klasse, hvor jeg traf et meget bevidst valg. Det var spisefrikvarter, og jeg skulle til at spise frokost med mine veninder. På bordet foran mig lå et gratis skoleblad fra “Dyrenes Beskyttelse,” og på forsiden var der et stort billede af en glad gris. Jeg tog en rugbrødsmad op af min madkasse og pakkede den ud. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde med, for min far smurte altid madpakkerne til min bror og mig. Jeg åbnede maden, og det var en skinkemad. Jeg kunne rent faktisk godt lide smagen af skinkemad, men jeg kiggede på billedet af grisen, og jeg kunne simpelthen ikke spise den mad – så jeg smed den i skraldespanden. Mine veninder omkring mig syntes, at jeg var fjollet, men jeg var ligeglad. Da jeg kom hjem, sagde jeg til min far, at jeg ikke længere ville have kødmadder med i skole. Og fra den dag var jeg stort set vegetar.

Jeg vil indrømme, at det ikke altid var nemt som 12-årig at skulle forsvare mit valg over for de voksne, som ikke tog mig seriøst. Og jeg kendte ingen andre vegetarer, som jeg kunne få gode råd eller støtte fra. Maden var heller ikke særlig tiltalende, for da jeg endnu ikke havde lært at lave mad, spiste jeg som regel bare “tilbehøret” til mine forældres aftensmad eller nogle kedelige rugbrødsmadder. Men jeg fik aldrig lyst til at spise kød igen, og jeg var ikke i tvivl om, at det var det rigtige for mig at være vegetar.

Da jeg blev lidt ældre, skete der endnu en udvikling. Jeg stiftede bekendtskab med dyrerettighedsforeningen Anima, der arbejder for at give dyr bedre forhold. Anima oprettede i 2005 et forum, hvor jeg var aktiv fra starten og langsomt lærte andre vegetarer og veganere at kende. For første gang i mit liv snakkede jeg med andre mennesker, der havde gjort sig de samme tanker om dyr og mad, som jeg selv havde, og det betød enormt meget for mig!

Jeg begyndte at opsøge mere information, og jeg valgte at læse en bog, der hedder “The Pig who Sang to the Moon.” Den handler om dyrs følelsesliv og indeholder bl.a. anekdoter om dyr og en masse information om, hvordan dyr bliver behandlet i det industrialiserede landbrug. Den bog gjorde et kæmpe indtryk på mig – det gik for første gang op for mig, at der er ligeså meget lidelse forbundet med produktionen af mælk og æg, som der er ved produktionen af kød. Jeg var vegetar, fordi ingen dyr skulle  udsættes for lidelse på grund af mig, men det gik op for mig, at jeg ved at spise mælk og æg støttede en industri, som jeg overhovedet ikke kunne stå inde for.

Køerne laver jo ikke mælk for vores skyld, de laver mælk til deres kalve – men kalvene bliver taget fra deres mor kort efter fødslen, og efter et kort og ensomt liv, bliver de slået ihjel. Beskrivelsen af, hvordan køer og kalve efter deres adskillelse i dagevis skriger efter hinanden, gik lige i hjertet på mig, da jeg læste “The Pig who Sang to the Moon.” Efter jeg selv er blevet mor, gør det om muligt et endnu større indtryk på mig at tænke på alle de køer, der mister deres kalve.

Jeg kan tydeligt huske den dag, hvor jeg besluttede at blive veganer. Det var den 14. april 2005. Jeg gik i 1.g i gymnasiet, og jeg sad i bussen på vej hjem fra skole. Jeg havde de sidste par dage læst “The Pig who Sang to the Moon,” og der kørte en masse tanker rundt i hovedet på mig. Jeg kunne ikke spise mælk og æg mere. Ikke med den viden jeg nu havde. Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg gjorde det. Jeg var nødt til at blive veganer, hvis jeg ville følge min samvittighed, og det ville jeg.

Det er et valg, jeg aldrig har fortrudt siden, men det var hårdt at blive kaldt “sindssyg” af min mor, da jeg fortalte beslutningen til hende. Modstanden blev dog gradvist vendt til accept og samarbejde, og jeg fik en ugentlig maddag, hvor jeg skulle lave mad til mine forældre og min bror. Det var en udfordring for mig, men jeg lærte det hen ad vejen.

At blive veganer er en af de bedste beslutninger, jeg har truffet i mit liv! Det er en beslutning, der har medført masser af gode oplevelser, glæde, nye venner, passion for mad og følelsen af at gøre en forskel. Det har også gjort mig stærk og selvstændig, at jeg sommetider har været nødt til at forsvare mine valg over for mennesker, der har været kritiske over for mig. Men jeg er ikke interesseret i at diskutere – jeg vil inspirere og dele ud af min madglæde til dem, der er åbne over for det. For mig er veganismen ikke en begrænsning, men et hav af muligheder.

Avocadocreme med persille

Meget enkel, men alligevel super lækker avocadocreme! Server eksempelvis avocadocremen i de udhulede avocadoskaller, og spis dem som forret eller tilbehør. Eller brug avocadocremen som smørepålæg i en sandwich.

Avocadocreme med persille 2

Ingredienser:
3 små avocadoer eller 2 store
1 bundt persille
1 lille løg
1-2 spsk. citronsaft
½-1 tsk. salt
Peber

Fremgangsmåde:
Fjern stenene fra avocadoerne og skrab avocadokødet ud. Hak løg og persille fint. Mos avocadokødet med en gaffel og bland det med løg og persille. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Hvis du bruger avocadocremen som smørepålæg i en sandwich, kan du eksempelvis tilføje peberfrugt, tomat og friske spirer. Skiver af kogte, kolde kartofler er også meget velegnet i sandwich.

Avocadocreme med persille 1

Pasta med artiskokcreme

Nemt og lækkert måltid, som kan nydes både koldt og varmt.

Ingredienser:
1 dåse artiskokker (190 g drænet vægt)
200 g rød peberfrugt
3 spsk. rapsolie
1 spsk. citronsaft
1 tsk. salt
godt med friskkværnet peber

250 g fuldkornspasta

Fremgangsmåde:
Blend alle ingredienserne til artiskokcremen grundigt.

Kog pastaen i cirka 10 minutter.

Bland pasta og artiskokcreme.

Spises evt. sammen med urtefrikadeller som på billederne.

Urtefrikadeller

Lækre og nemme urtefrikadeller. Fyldt med linser, grøntsager og god smag!

IMG_0781

25 stk.

Ingredienser:
250 g røde linser
2 gulerødder (270 g)
2 løg
1 broccoli
2 små bundter persille (kan helt eller delvist erstattes af tørret persille)
150 g rasp (kan erstattes af kikærtemel)
100 g havregryn
2 boullionterninger, opløst i lidt kogende vand
2 fed hvidløg, pressede
½ tsk. chilipulver
Godt med peber
Smag til med salt

Olie til stegning

Fremgangsmåde:
Skyl linserne godt. Kog dem i 10 minutter og lad dem dryppe af i en si.

Riv gulerødder og løg. Blend broccolien i en foodprocessor sammen med persillen.

Bland alle ingredienserne godt, til det bliver en fast fars. Smag til med salt og peber.

Form farsen til frikadeller og steg dem på panden i olie, til de bliver gyldne på hver side.

Spises eksempelvis sammen med salat og kartofler. Kan også bruges som pålæg eller i pitabrød/sandwich.

IMG_0741IMG_0766

Chokoladesmåkager

Indlæg nummer 100 på min blog er en omgang saftige chokoladesmåkager med chokolade- og valnøddestykker. De smager SÅ godt!

Cirka 15 stk.

Ingredienser:
150 g sukker
100 g margarine
100 g æblegrød
½ dl vand
150 g mel
50 g kakaopulver
2 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
100 g mørk chokolade, hakket
50 g valnødder, hakkede

Fremgangsmåde:
Bland sukker, margarine, æblegrød og vand i en foodprocessor eller med en elpisker.

Bland mel, kakaopulver, vaniljesukker, bagepulver og salt i en anden skål.

Bland de våde og de tørre ingredienser til én dej og tilsæt chokoladestykker og valnødder.

Brug en spiseske til at lægge klumper af dej på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk småkagerne lidt flade med skeen.

Småkagerne bages ved 180 grader i 10-12 minutter.

Peanutpesto

Denne her peanut-persille-pesto er rigtig lækker, og den er forholdsvis billig at lave. Den kan bruges på mange forskellige måder – f.eks. som smørelse i pitabrød eller burger, sammen med pasta, som dip eller pålæg.

Giver 300 g pesto

Ingredienser:
150 g saltede peanuts
2 bundter persille
2 fed hvidløg
3 spsk. citronsaft
3 spsk. olie (f.eks. solsikke eller raps)
2 spsk. vand

Fremgangsmåde:
Blend det hele godt i en foodprocessor.

Sojabønnepostej

Da jeg for mange år siden købte min første pose sojabønner, var der en opskrift på bønnepostej på posen. Jeg lavede den og syntes rigtig godt om den. Opskriften har jeg ikke længere, men bønnepostejen har jeg lavet mange gange siden da ud fra hukommelsen. Da jeg lavede bønnepostejen igen for nylig, kom jeg i tanke om, hvor god den er, og her kommer den så på min blog.

Ingredienser:
200 g tørrede sojabønner
1 lille løg (40 g)
1 dl vand
3 spsk. rapsolie
3 spsk. citronsaft
2 spsk. sojasovs
2 tsk. karry
½ tsk. salt
friskkværnet peber

Fremgangsmåde:
Læg sojabønnerne i blød 8-12 timer. Udskift derefter vandet og lad bønnerne koge cirka 45 minutter.

Når bønnerne er kølet af blendes alle ingredienserne. Smag til med salt og peber og servér pålægget på brød. Smager eksempelvis godt sammen med skiver af syltet agurk.

Grøntsagssuppe med quinoa

Denne opskrift giver en stor portion sund og lækker grøntsagssuppe. Jeg kan godt lide at lave store portioner, så der er til dagen efter. I går spiste vi suppen til aftensmad, og i dag spiste vi den til frokost sammen med en nybagt squashbolle.

4 liter færdig suppe

Ingredienser:
700 g kartofler
500 g gulerødder
3 løg
1 broccoli
1 rød peberfrugt
200 g quinoa
2 boullionterninger
2 liter vand
70 g frisk ingefær (en stor knold), finthakket
3 fed hvidløg, pressede
3-4 tsk. karry
1 tsk. paprika
½-1 tsk. chilipulver
1 tsk. salt

Fremgangsmåde:
Skær kartofler og gulerødder i mindre stykker. Hak løgene groft. Skyl quinoaen grundigt.

Kog kartofler, gulerødder, løg og quinoa sammen med alle de andre ingredienser undtagen broccoli og peberfrugt.

Skær broccolien i mindre buketter og peberfrugten i strimler.

Tilsæt broccoli og peberfrugt til suppen, når den har kogt 15 minutter. Lad suppen koge videre 5-10 minutter med broccoli og peberfrugt.

Smag suppen til med salt og peber. Serveres med brød.

Tip:
Hvis man ikke har quinoa, kan det erstattes af røde linser eller undlades. Man kan også tilsætte friske eller frosne spinatblade til suppen.

Previous Older Entries Next Newer Entries