For at komme godt i gang med den veganske livsstil er det en fordel at have nogle basisvarer hjemme, så du ikke behøver at købe ind, hver gang du skal lave mad, og så du aldrig behøver at være sulten. Mange af ingredienserne går igen i mine retter, da de efter min erfaring er gode basisingredienser i det veganske køkken. De langtidsholdbare ingredienser kan du med fordel altid have hjemme, og grøntsager og frugter med kortere holdbarhed kan du købe, når du ved, at du skal bruge dem inden for den kommende uge. Ud over ingredienser til aftensmaden er det en god idé at have havregryn, rugbrød, pålæg, nødder, frugter osv. hjemme, så du kan spise noget hurtigt mad, når sulten melder sig, og så du kan tage snacks med på arbejde eller i skole.
Listen med basisvarer kan sagtens være længere eller kortere, men når du har været i gang med at spise vegansk i en periode, finder du selv ud af, hvad der er dine basisvarer.
I videoen ovenfor gennemgår jeg alt, hvad jeg har i mit køleskab, fryser og køkkenskabe. Mit basislager bærer bl.a. præg af, at jeg har tre børn, så jeg kan godt lide at have meget mad hjemme.
Mit køleskab
Mit basislager
Bælgfrugter og nødder Røde linser
Grønne linser
Kikærter (tørrede eller på dåse)
Kidneybønner (tørrede eller på dåse)
Hvide bønner (tørrede eller på dåse)
Sorte bønner (tørrede eller på dåse)
Mandler
Cashewnødder
Krydderier og diverse Hakkede eller mosede tomater på dåse, glas eller papkarton
Tomatkoncentrat
Kokosmælk
Grøntsagsbouillon
Salt
Peber
Chilipulver
Sojasovs/tamari
Citronsaft
Stødt spidskommen
Stødt koriander
Gurkemeje
Karry
Paprika
Ketchup
Sukker
Olie (f.eks. koldpresset rapsolie)
Rasp
Maizena majsstivelse
Peanutbutter
Tahin
Ristede løg
Rosiner
Plantemælk (f.eks. sojamælk, rismælk, havremælk eller mandelmælk)
Kornprodukter, frø og kerner Havregryn
Rugbrød
Knækbrød
Ris
Pasta
Nudler
Lasagneplader
Quinoa
Perlebyg
Perlespelt
Gærflager
Hørfrø
Sesamfrø
Græskarkerner
Hvis du søger yderligere inspiration, har Plantepusherne skrevet om deres veganske køkken her. I et tidligere indlæg har jeg desuden samlet mine bedste råd til, hvordan jeg sparer penge på mad. Hvis du har fået lyst til at spise mere vegansk, så vil jeg opfordre dig til at prøve VeganerUdfordringen, hvor du får gratis opskrifter og vejledning fra erfarne mentorer. Tilmeld dig her: https://veganerudfordringen.dk/
I følge de danske sundhedsmyndigheder kan det være meget vanskeligt at opfylde små børns ernæringsbehov, hvis de spiser udelukkende vegansk. Jeg har selv tre børn, der vokser op som veganere, og jeg har sat mig ind i deres behov, men “meget vanskeligt” har jeg ikke oplevet det som. Børnene er knap 11, 6 og 4 år, og de har været veganere siden fødslen. De udvikler sig normalt og er sunde og raske. Jeg har lavet en video, der viser, hvad min yngste søn spiser på en gennemsnitlig dag, for hvis man ikke kender så meget til det, kan det måske være svært at forestille sig, hvad de egentlig spiser, de der veganerbørn 🙂
I videoen ser man, at menuen står på følgende:
Morgenmad: Havregrød kogt på vand drysset med kanelsukker*, en klat plantemargarine, hørfrø, sojamælk, pære og mandler.
*Kanelsukker lavet med ægte kanel / ceylon-kanel. Læs her, hvorfor man ikke skal bruge den “almindelige” kanel.
Frokost: Rugbrød med avocado og hummus. Vindruer, gulerod, agurk, cherrytomat, cashewnødder, to små romkugler lavet af dadler og sorte bønner.
Eftermiddag: Smoothie lavet af grønkål, appelsin, banan, frosne ærter, græskarkerner, sesamfrø, dadler og vand.
Aftensmad: Fuldkornspasta med linsesovs og dampet broccoli.
Natmad: En halv gulerodsbolle med peanutbutter og banan.
Som sagt er det her en gennemsnitlig dag hos mig, og der er andre dage, hvor vi spiser mere eller mindre sundt. Der skal være plads til madglæde og variation, og jeg går derfor ikke til hverdag og tænker i detaljer over, om vi nu er er dækket ind med alle næringsstoffer. Det er ikke nødvendigt. Men jeg sørger for at inkludere næringsrige fødevarer i vores måltider hver dag, f.eks. bønner/linser/kikærter, nødder/frø/kerner, grøntsager (særligt de grønne), fuldkornsprodukter som rugbrød, havregryn, ris og pasta og ikke mindst frugt. Tidligere har jeg udregnet næringsstofferne for nogle dagskosteksempler, og det har givet mig en god fornemmelse for, hvad vi har brug for. Læs mere i mit tidligere indlæg: Hvad spiser en veganer?
Grønne spirer At lade sine børn vokse op som veganere er efter min mening en gave både til dem og til verden. Der er brug for, at vi alle spiser mere plantebaseret af hensyn til klimaet, dyrene og vores egen sundhed. Et studie understreger, at vi bliver nødt til at spise 90 procent mindre kød for at give kloden og kommende generationer en chance! At lære børnene grønne og sunde vaner fra starten gør det nemmere for dem at træffe nogle gode valg som voksne, fordi mange af ens madvaner (og andre vaner) grundlægges i barndommen. Det er dog vigtigt som forælder, uanset om man er veganer eller ej, at sætte sig ind i børns ernæringsbehov, da der er nogle særlige hensyn at tage. Bogen Grønne spirer – Alt om vegansk ernæring til børn udkommer snart, og den fortæller alt, hvad man har brug for at vide om sund og grøn mad til børn. Jeg har bidraget med 50 nemme og børnevenlige opskrifter til bogen, og jeg glæder mig så meget til, at den kommer ud og kan gøre gavn hos de danske børnefamilier.
Vegansk mad til børn er stadig et kontroversielt emne, men det bliver mere og mere normalt i takt med, at flere familier vælger at leve vegansk. Jeg håber, at min video ovenfor har bidraget positivt til debatten ved at vise en helt almindelig 4-årig dreng, der er fuld af energi og godt humør – og ja, så er der også lige den detalje, at han er veganer 🙂
Kylling i karry er en favorit hos mange børnefamilier. Jeg kan ikke huske, om vi spiste det i mit barndomshjem, men det er i hvert fald ikke noget, som jeg selv har serveret for mine børn – før nu. Mine børn vokser op som veganere og har aldrig smagt kylling eller andre slags kød. Til gengæld har de smagt mange forskellige slags bønner, linser, grøntsager og nødder. Men nu hvor der findes veganske alternativer til kylling, så kommer det en gang i mellem på bordet herhjemme for forandringens skyld (selvom jeg stadig foretrækker bælgfrugter).
Til 2-3 personer
Ingredienser:
1 lille løg
1 fed hvidløg
2 tsk. karry
½ tsk. chilipulver (kan undlades)
2 spsk. olie
1 kartoffel
1 gulerod
75 g knoldselleri*
1 æble
2 dl vand
1 terning grøntsagsbouillon
2,5 dl plantefløde (eksempelvis havre cuisine fra Naturli’ eller kokosmælk)
1 spsk. citronsaft
Salt & peber
Evt. 1 spsk. Maizena majsstivelse + 1 spsk. vand
1 pakke vegansk “kylling” (eksempelvis fra Naturli’ eller LikeMeat)
Til servering: Ris
Evt. dampet broccoli, æblestykker, sorte sesamfrø og korianderblade.
*Resten af knoldsellerien kan skæres i mindre stykker og fryses ned til næste gang, der skal laves sovs.
Fremgangsmåde: Start med at sætte risene til at koge efter pakkens anvisning.
Hak løg og hvidløg. Steg det i en gryde sammen med karry, chili og olie i nogle minutter.
Skræl kartoffel, gulerod, knoldselleri og æble og skær dem i mindre stykker. Hæld det hele ned i gryden sammen med løg og hvidløg og kog det i 2 dl vand sammen med bouillon i cirka 10 minutter. Blend derefter vandet og grøntsagerne med en stavblender, til der ikke er nogen klumper.
Tilsæt derefter havrefløde/kokosmælk samt citronsaft. Smag til med salt og peber.
Hvis sovsen skal være tykkere, kan du røre 1 spsk. Maizena majsstivelse sammen med 1 spsk. vand, indtil der ikke er nogen klumper. Lad sovsen koge op og hæld majsstivelsen i sovsen i en tynd stråle under omrøring.
Tilsæt de veganske kyllingestykker og lad sovsen simre, til kyllingestykkerne er varmet igennem. Servér evt. retten med dampet broccoli, æblestykker, sorte sesamfrø og korianderblade.
Tip: Hvis det skal være nemt, kan du lave sovsen med 350 g frosne suppeurter i stedet for grøntsagerne i opskriften.
Jeg elsker smoothier, og der går næsten ikke en dag, uden at mindst et af mine måltider er en smoothie. Jeg starter gerne dagen med en smoothie, som indeholder bl.a. grønkål og bær, og den giver mig god energi i mange timer. Det er også en god måde at få ekstra grønt i børnene eller sig selv på en nem og lækker måde. Her får du opskrifterne på tre af mine favoritter.
. 1. Grønkålssmoothie med ingefær
Til 1-2 personer
Ingredienser:
50 g grønkålsblade
50 g frosne ærter
1 appelsin (skrællet)
1 moden banan
En (lille) klump ingefær
½ tsk. gurkemeje
1 spsk. knuste hørfrø
3 dadler (uden sten)
2-2,5 dl vand
Fremgangsmåde: Blend alle ingredienserne og nyd smoothien, imens den er kold.
2. Hindbærsmoothie med bønner
Til 1 person
Ingredienser:
30 g usaltede cashewnødder
1 spsk. hørfrø
100 g frosne, økologiske hindbær
50 g kogte butterbeans / hvide bønner*
1 moden banan
3 dadler (uden sten)
2 dl vand
Fremgangsmåde: Blend først cashewnødder og hørfrø med 1 dl vand, indtil det har en mælkeagtig konsistens, tilføj derefter resten af ingredienserne + resten af vandet og blend.
*Brug evt. bønner fra dåse. Resten kan bruges i madlavningen eller fryses ned.
3. Blåbærsmoothie med spinat
Til 1-2 personer
Ingredienser:
30 g mandler
1 spsk. hørfrø
100 g frosne, økologiske blåbær
50 g spinatblade
1 moden banan
1 moden pære
2,5 dl vand
Fremgangsmåde:
Blend først mandler og hørfrø med 1 dl vand, indtil det har en mælkeagtig konsistens, tilføj derefter resten af ingredienserne + resten af vandet og blend.
Jeg bruger denne blender. Indlægget er ikke sponsoreret, men jeg ved, at mange vil være interesserede i, hvilken blender jeg bruger 🙂
Tak, fordi du har lagt vejen forbi min blog i 2018! Jeg håber, at du har fundet opskrifter og inspiration, som du har haft glæde af 🙂 I dette indlæg vil jeg dele mine tanker om året, der er gået, og hvad der har optaget mig.
Grønne spirer – alt om vegansk ernæring til børn
Et af de projekter, som jeg har arbejdet på i år, er et bogsamarbejde med Klinisk diætist Maria Felding. Bogen bliver et opslagsværk med alt om vegansk ernæring til børn, og jeg har bidraget med 50 næringsrige og børnevenlige opskrifter. Bogen er velegnet til alle, der vil give deres børn en sund og grøn start på livet – og der hårdt brug for den!
De seneste måneder har der været voldsom debat i medierne om vegansk mad til børn. Debatten toppede, da et flertal i byrådet i Aarhus Kommune tidligere i december foreslog, at der skulle være mulighed for at vælge et plantebaseret måltid i alle kommunens institutioner. Men det progressive forslag blev desværre droppet på grund af misforståelser og frygt.
Grønne spirer – alt om vegansk ernæring til børn kommer til at rydde misforståelserne og frygten for fejlernæring af vejen. Det bliver tydeligt, hvorfor det er nødvendigt, at børn får gode, sunde og grønne vaner fra barndommen af, og hvordan de i praksis kan få dækket deres behov. En småbørnskost kræver viden og fokus, hvad enten den er vegansk eller ej, hvorfor Sundhedsstyrelsen har udarbejdet udførlige vejledninger til de danske forældre – men ikke de veganske. Efter længere tids arbejde fra Dansk Vegetarisk Forening anerkendte Sundhedsstyrelsen dog officielt, at vegansk kost til spædbørn lader sig gøre, hvis man er opmærksom på kosttilskud og kostens energiindhold. Det var en vigtig principiel sejr. Men den grundige vejledning mangler stadig.
Derfor har Klinisk diætist Maria Felding taget sagen i egen hånd og skrevet dette ernæringsværk af en bog. Der kommer hele tiden flere og flere veganske familier i Danmark, og de har ligesom alle andre småbørnsfamilier krav på vejledning. Hvis ikke de kan få den vejledning fra Sundhedsstyrelsen, så kan de få den her.
Bogen udkommer i slutningen af marts 2019 og kan forudbestilles her.
Danmarks første og anden Dyrerettighedsmarch
2018 blev året, hvor Danmark havde sin første dyrerettighedsmarch. Faktisk blev det til hele to marcher for dyrene i år! Første march blev afholdt den 31. marts og var arrangeret af Danmarks veganske forening (tidligere Mad med Medfølelse) og Vegan Change. Marchen tiltrak cirka 500 mennesker i alt, der marcherede gennem henholdsvis København og Aarhus på denne bidende kolde dag. Det var en enormt positiv oplevelse, at så mange var samlet med ønsket om frihed og basale rettigheder til alle dyr.
Den 1. september blev Danmarks anden dyrerettighedsmarch arrangeret af foreningen Fremtiden er Vegansk under navnet “The Official Animal Rights March 2018 – Copenhagen.” Tilsvarende marcher blev afholdt i 25 lande, blandt andet i byerne London, Oslo, Amsterdam, Berlin og New York. I Danmark var vi cirka 800 mennesker, der marcherede gennem Københavns gader med slagord og et budskab om frihed og medfølelse over for alle levende væsener. Det var en fantastisk dag og noget helt særligt at mærke sammenholdet og kampgejsten hos alle de fremmødte.
Hold øje med Fremtiden er Vegansk og Danmarks veganske forening, hvis du vil med næste år. En dyrerettighedsmarch er for alle slags mennesker, herunder børnefamilier, unge, ældre, handicappede og alle andre, der kan stå inde for budskabet om en bedre verden for dyr og mennesker.
Vegetarisk festival
I slutningen af august blev Vegetarisk festival afholdt for andet år i træk i grønne omgivelser på Amager. I år var festivalen endnu større end sidste år! Festivalen strakte sig over tre dage og havde cirka 5.000 gæster. Der var masser af debatter, workshops, internationale oplægsholdere og madboder med vegansk mad! Jeg deltog selv i en paneldebat om veganske børn, som medførte en udmærket artikel i Politiken.
Festivalen blev arrangeret af Dansk Vegetarisk Forening, som havde knoklet i månedsvis for at skabe en god festival, og det lykkedes i den grad at sammensætte et spændende program og en vellykket festival! Jeg var så glad for at være med og opleve det hele 🙂
Mælk på dagsordenen
I 2018 blev mælk i den grad sat på dagsordenen! Anima iværksatte en stor oplysningskampagne om, hvordan komælk bliver til. De fleste er nemlig ikke klar over, at en ko kun producerer mælk, når hun har født en kalv, og at man kort efter fødslen tager kalven fra hende.
Anima udlovede en dusør på 50.000 kr. til den mælkebonde, der tør vise følgende 3 aspekter af mælkeproduktionen frem:
1. Hvordan ko og kalv bliver adskilt og reaktionen herpå de efterfølgende dage.
2. Hvordan man kort efter fødslen skyder de tyrekalve, der ikke kan bruges i produktionen.
3. Hvordan den sidste dag for en dansk malkeko ser ud, når hun efter blot fem år er slidt ned og bliver sendt til slagtning.
Men ingen har meldt sig endnu. Enten tjener mælkebønderne så mange penge, at det ikke er værd at bruge tid på for dem. Eller også er de bange for, hvordan forbrugerne vil tage imod sandheden om mælk? På grund af det store økonomiske underskud i landbruget, finder jeg sidstnævnte mulighed mest sandsynlig.
På trods af at ingen mælkebonde vil vise de mørke sider af produktionen frem, fremhæves gerne den årlige Økodag, hvor køerne bliver lukket på græs. Det er et tilløbsstykke for tusindvis af danske familier, der vil se, hvor dejligt køerne har det, når de bliver lukket ud efter en hel vinters indespærring. Jeg har været med de sidste to år, ikke som tilskuer, men som aktivist. Jeg vil være med til at gøre folk opmærksomme på alt det, som køerne skal igennem for at lave mælk. Det er nemlig ikke en dans på kløvergræs at producere mælk, selvom Økodagens formål netop er at opretholde den illusion!
På den seneste Økodag gjorde det mig enormt trist at se de nyfødte kalve ligge i små bokse uden deres mor, at se køer være gangbesværede på grund af deres unaturligt store yvere, at se alt for mange individer på alt for lidt plads i den møgbeskidte stald og høre deres brølen. Og det gjorde mig ked af det at vide, at deres liv blot er en række af graviditeter, fødsler og kalve, der bliver taget fra dem, inden de bliver slagtet. Det er så forkert, og der er så mange, der stadig ikke ved, hvad der foregår. Derfor står jeg der igen den 14. april 2019, når køerne bliver lukket på græs, og jeg håber, at du vil være med.
Veganerpartiet
I år har veganisme, klima og dyr været oppe at vende i medierne på næsten daglig basis med stor debat til følge! Veganerpartiet har i den grad været omdrejningspunkt for debatten på godt og ondt. Jeg vil opfordre dig til at besøge Veganerpartiets hjemmeside og blive klogere på, hvad de står for. Jeg synes, at de gør en beundringsværdig indsats i forhold til at tale dyrenes sag! Jeg kender flere af personerne bag partiet personligt, og jeg kan forsikre dig om, at de er nogle ildsjæle, der arbejder på at skabe en bedre verden for dyr og mennesker.
Veganske priser
I starten af året fik jeg tildelt den ærefulde pris som Årets Veganer 2017 af Danmarks Veganske Forening, der hvert år afholder en prisuddeling for at fejre gode veganske initiativer og aktiviteter i Danmark. Det gjorde mig virkelig glad, men samtidig vil jeg også fremhæve, at der er rigtig mange andre, der gør et fantastisk stykke arbejde med at kæmpe for dyrene og udbrede vegansk levevis, så prisen kunne ligeså godt være gået til en anden! Men selvfølgelig tak alligevel til jer, der stemte på mig.
I år er jeg nomineret til Årets Veganske Instagrammer 2018. Afstemningen er slut, og resultatet bliver offentliggjort den 19. januar til Vegansk vinterfest & Årets Veganske Priser. Man kan købe billet til festen her. Jeg er enormt glad for den anerkendelse det er at være nomineret, og hvis I har lyst til at følge med på min Instagram, hvor jeg næsten dagligt deler madinspiration og hverdagsglimt, så kan I gøre det her.
VeganerUdfordringen – et grønt nytårsforsæt
Siden starten af 2018 har jeg arbejdet som kampagneleder af VeganerUdfordringen hos foreningen Dyrenes Alliance. VeganerUdfordringen går ud på at prøve at spise vegansk i 22 dage, og imens får man opskrifter, vejledning fra erfarne mentorer og et opbakkende fællesskab. VeganerUdfordringen er dét sted, man bør søge hen, hvis man leger med tanken om at spise mere vegansk, for der er masser af hjælp og ressourcer at hente, og der er ingen skæld ud for ikke at gøre det “rigtigt” – kun masser af opbakning og positivitet.
For mit vedkommende har det været et år med arbejdsglæde og dejlige kollegaer, og ikke mindst har det være helt fantastisk at følge deltagernes udvikling og begejstring for vegansk mad! Jeg fortsætter med VeganerUdfordringen i det nye år, og jeg glæder mig til den kommende januar-runde, som bliver den hidtil største af slagsen!
Et nyt studie understreger, at vi bliver nødt til at spise 90 % mindre kød for at give kloden og kommende generationer en chance. Hvad med at prøve et grønt nytårsforsæt? VeganerUdfordringen starter den 2. januar, og du kan stadig nå at tilmelde dig! Det er helt gratis og uforpligtende at være med: https://veganerudfordringen.dk/
2019
I 2019 vil jeg fortsætte med at dele madinspiration, lave opskrifter og videoer. Netop madvideoer har jeg et mål om at lave mange flere af i 2019. Både fordi jeg synes, at det er super sjovt, og fordi det er endnu en måde at nå rigtig mange mennesker med budskabet om, at det er nemt og lækkert at lave vegansk mad. Da jeg en tilfældig dag i december lavede en risalamande-video og lagde den på min facebookside, havde jeg ikke regnet med, at den ville blive set 37.000 gange og delt 222 gange på lidt over tre uger! Men det har kun givet mig endnu mere lyst til at lave flere videoer 🙂
Aktivisme vil jeg også lave mere af i 2019! Det er en vigtig del af kampen for en bedre verden, og for mig personligt har det også betydet alverden! Jeg er blevet en del af et stort netværk af fantastiske mennesker, og jeg har mødt en af mine nu tætteste veninder til Økodagen i april. Hvem havde troet, at en mælkedemonstration ville medføre en veninde for livet? Ikke jeg i hvert fald.
Der er sket så mange gode ting i 2018, og jeg er sikker på, at der kommer til at ske mange flere næste år!
Denne veganske lime-cheesecake er en delikat og tilfredsstillende kage, som er perfekt til særlige anledninger, eller når man vil forkæle sig selv med noget ekstra godt. Den har en frisk og syrlig smag, og det cremede lag smelter på tungen.
Til 8 personer
Ingredienser:
Bund: 200 g mandler*
50 g havregryn (kan også erstattes af nødder)
150 g bløde dadler
Evt. 1-2 spsk. vand
Cashewlag: 400 g usaltede cashewnødder
200 g sirup (f.eks. ahornsirup, agavesirup eller lys sirup)
0,75 dl limesaft
50 g spinatblade
1 økologisk appelsin, kun skallen
1 knivspids salt*
75 g kokosolie, smeltet
*Kan erstattes helt eller delvist af andre nødder, f.eks. hasselnødder, valnødder eller paranødder.
Fremgangsmåde: Læg cashewnødderne i blød i 2-4 timer inden brug. Dette er for at gøre dem blødere og nemmere at blende. Du kan også nøjes med at lægge dem i blød i kogende vand i en times tid.
Lav først bunden: Blend mandler og havregryn i en foodprocessor, til mandler og havregryn er finthakkede. Fjern stenene fra dadlerne og blend dem med i fooprocessoren, indtil det er en smuldrende, finthakket masse. Tilsæt evt. et par spsk. vand, hvis massen er for tør.
Læg bagepapir i bunden af en firkantet beholder, der måler cirka 20 x 13 cm eller i bunden af en springform, som måler cirka 20 cm i diameter. Hvis du bruger en springform, så læg bagepapiret på formens bund, inden du klikker springformens ring nedover. Brug fingrene til at fordele mandelmassen ud over bunden, og brug derefter en ske til at glatte ud.
Lav derefter cashewlaget: Riv appelsinskallen på et rivejern (kun den orange del). Dræn vandet fra cashewnødderne og hæld alle ingredienserne, undtagen kokosolie, i en foodprocessor. Blend det hele i 5-10 minutter, indtil det er en helt glat og cremet masse (eller så cremet som din foodprocessor tillader det). Brug en dejskaber til at skrabe foodprocessorens sider undervejs. Tilsæt til sidst kokosolie og blend med. Fordel cashewmassen jævnt ud over bunden.
Sæt kagen i fryseren. Skær den i pæne stykker, når den er helt kold og fast. Stykkerne opbevares i fryseren og bør stå til optøning på køkkenbordet 20-30 minutter inden servering.
Det er super nemt at lave sin egen nougat, og den smager rigtig godt. Mange nougatopskrifter indebærer, at hasselnødderne først skal bages eller ristes og derefter afskalles, men jeg kan ikke smage forskel, så jeg har selvfølgelig valgt den hurtigste metode, nemlig at bruge hasselnødderne som de er. Hvis du ikke har prøvet at lave nougat før, så synes jeg bestemt, at du skal give det en chance. Man kan også købe vegansk nougat i butikkerne, men det er sjovt at lave selv.
Ingredienser: 100 g hasselnødder
50 g sukker
100 g mørk chokolade
50 g plantemargarine eller kokosolie
Fremgangsmåde: Blend hasselnødder og sukker i en foodprocessor, indtil det er blevet så finthakket som muligt.
Smelt chokolade og plantemargarine/kokosolie i et vandbad. Dette gør du ved at hakke chokoladen og putte den i en skål, der kan tåle varme, sammen med fedtstoffet. Hæld lidt vand i en gryde og sæt skålen deri. Lad vandet koge ved svag varme og rør jævnligt i chokolade og fedtstof, indtil det er smeltet.
Når chokolade og fedtstof er smeltet, hældes det i foodprocessoren sammen med hasselnødder og sukker. Blend det yderligere, til det er en cremet og ensartet masse.
Hæld nougatmassen over i en beholder, der er beklædt med bagepapir. Sæt den på køl, så den kan blive fast.
Spis nougaten, som den er, eller brug den f.eks. i konfekt.
Denne postej er en af mine gamle klassikere, som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Den er et godt og sundt alternativ til leverpostej. Den smager forrygende, og den lader dyrene leve. Derfor er det en leve-postej.
Ingredienser: 500 g champignoner 1 løg, hakket 100 g usaltede cashewnødder* 1 dl vand 1 dåse kidneybønner eller sorte bønner (240 g kogte) 1-2 tsk. salt Friskkværnet peber
*Hvis du bruger saltede cashewnødder, bør mængden af salt i opskriften justeres.
Fremgangsmåde: Hak champignonerne fint (brug eventuelt en foodprocessor). Steg champignoner og løg på en pande i 10-15 minutter, indtil champignonerne har afgivet al deres væde, og væden er stegt væk. Det er ikke nødvendigt at tilsætte vand eller olie, da champignonerne indeholder meget væde i sig selv.
Hæld cashewnødder og vand i en foodprocessor og blend, indtil det har en ensartet konsistens. Tilsæt derefter de stegte champignoner, løg, drænede bønner, salt og peber. Blend indtil postejen har den ønskede konsistens, eksempelvis helt fin eller lidt grov. Smag til med salt og peber.
Put postejen i en form (passer til en 9 dl aluminiumform eller en lille brødform) og bag den i ovnen ved 200 grader i 45-55 minutter. Postejen kan også bages i muffinforme, hvilket er praktisk hvis den skal fryses eller med på tur.
Server eventuelt leve-postejen med stegte champignoner og løg på toppen og spis den varm eller kold sammen med rugbrød og syltede rødbeder eller syltede rødløg.
De fleste elsker klassikeren chili con carne, som betyder chili med kød. Denne ret er chili sin carne – nemlig chili uden kød. Men det er nu ikke helt rigtigt, for retten indeholder plantekød. En god chili sin carne kan sagtens laves helt uden nogen former for kød og med masser af bønner, grøntsager og krydderier – jeg synes dog, at plantekødet fra Naturli’ er prikken over i’et i denne ret sammen med de skønne smagsnuancer fra bl.a. kakao, kanel, spidskommen og koriander.
Denne chili sin carne vil overbevise de fleste kødelskere om, at veganske måltider slet ikke er så farlige endda, for man kan stadig få lækre, fyldige og mættende retter uden kød – til gavn for både dyr og miljø!
Fremgangsmåde: Hak løg og hvidløg fint. Opvarm olien i en dyb pande eller gryde og tilsæt løg og hvidløg. Steg det i nogle minutter og tilsæt derefter krydderier og Naturli’ Hakket. Hak plantekødet lidt i stykker og steg det, indtil det bliver brunt. Rør i gryden undervejs, så det ikke brænder på.
Tilsæt mosede/hakkede tomater, tomatpuré og grøntsagsbouillon. Tilsæt desuden bønner, kakaopulver, sukker og citronsaft. Lad retten simre i 10 minutter og smag til med salt, peber og chili.
Tip: Tilsæt gerne flere grøntsager til retten, f.eks. peberfrugt, bladselleri, gulerod eller squash. Hak grøntsagerne i tern og steg dem med sammen med løg og hvidløg. Du kan også tilsætte majs eller spinatblade samtidig med bønnerne.
Dette er den nemme udgave af vaniljekranse. Det er optimalt at bruge en kødhakker, når man laver vaniljekranse, men sådan en ejer jeg ikke, og bruger man en sprøjtepose og en tyndere dej, flyder de for meget ud. Jeg har eksperimenteret end del, men nu har jeg valgt at lave småkager i stedet for kranse. Det er egentlig også ligemeget, hvordan de er formet, for de smager super godt.
20 stk.
Ingredienser: 125 g hvedemel
100 g sukker
50 g mandler
2 tsk. vaniljesukker
75 g plantemargarine
2 spsk. vand
Fremgangsmåde: Blend mandlerne, til de er blevet til mel eller så fint som muligt. Bland dem med hvedemel, sukker og vaniljesukker. Tilsæt plantemargarine og vand, og bland dejen godt, brug evt. hænderne.
Brug to teskeer til at sætte 20 klumper dej på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag småkagerne i cirka 10 minutter ved 200 ºC almindelig ovn.
Velkommen til min blog, som jeg har delt veganske opskrifter på siden 2011. Mit mål er at gøre det nemt at vælge grønt af hensyn til dyr, miljø og mennesker. Vegansk mad handler ikke om at undvære, men om at genopdage sine livretter i grønne udgaver og lære nye retter og ingredienser at kende. Jeg viser dig hvor nemt og lækkert, det kan være at spise vegansk! Følg gerne med på Instagram, hvor jeg kommer med daglig madinspiration eller find mine kogebøger, som er fyldt med nemme og lækre opskrifter.
Mia Sommer 