Mia Sommer

Kære læser

Tak, fordi du har lagt vejen forbi min blog i 2018! Jeg håber, at du har fundet opskrifter og inspiration, som du har haft glæde af 🙂 I dette indlæg vil jeg dele mine tanker om året, der er gået, og hvad der har optaget mig.

Grønne spirer – alt om vegansk ernæring til børn

Et af de projekter, som jeg har arbejdet på i år, er et bogsamarbejde med Klinisk diætist Maria Felding. Bogen bliver et opslagsværk med alt om vegansk ernæring til børn, og jeg har bidraget med 50 næringsrige og børnevenlige opskrifter. Bogen er velegnet til alle, der vil give deres børn en sund og grøn start på livet – og der hårdt brug for den!

De seneste måneder har der været voldsom debat i medierne om vegansk mad til børn. Debatten toppede, da et flertal i byrådet i Aarhus Kommune tidligere i december foreslog, at der skulle være mulighed for at vælge et plantebaseret måltid i alle kommunens institutioner. Men det progressive forslag blev desværre droppet på grund af misforståelser og frygt.

Grønne spirer – alt om vegansk ernæring til børn kommer til at rydde misforståelserne og frygten for fejlernæring af vejen. Det bliver tydeligt, hvorfor det er nødvendigt, at børn får gode, sunde og grønne vaner fra barndommen af, og hvordan de i praksis kan få dækket deres behov. En småbørnskost kræver viden og fokus, hvad enten den er vegansk eller ej, hvorfor Sundhedsstyrelsen har udarbejdet udførlige vejledninger til de danske forældre – men ikke de veganske. Efter længere tids arbejde fra Dansk Vegetarisk Forening anerkendte Sundhedsstyrelsen dog officielt, at vegansk kost til spædbørn lader sig gøre, hvis man er opmærksom på kosttilskud og kostens energiindhold. Det var en vigtig principiel sejr. Men den grundige vejledning mangler stadig.

Derfor har Klinisk diætist Maria Felding taget sagen i egen hånd og skrevet dette ernæringsværk af en bog. Der kommer hele tiden flere og flere veganske familier i Danmark, og de har ligesom alle andre småbørnsfamilier krav på vejledning. Hvis ikke de kan få den vejledning fra Sundhedsstyrelsen, så kan de få den her.

Bogen udkommer i slutningen af marts 2019 og kan forudbestilles her.

Danmarks første og anden Dyrerettighedsmarch

2018 blev året, hvor Danmark havde sin første dyrerettighedsmarch. Faktisk blev det til hele to marcher for dyrene i år! Første march blev afholdt den 31. marts og var arrangeret af Danmarks veganske forening (tidligere Mad med Medfølelse) og Vegan Change. Marchen tiltrak cirka 500 mennesker i alt, der marcherede gennem henholdsvis København og Aarhus på denne bidende kolde dag. Det var en enormt positiv oplevelse, at så mange var samlet med ønsket om frihed og basale rettigheder til alle dyr.

Den 1. september blev Danmarks anden dyrerettighedsmarch arrangeret af foreningen Fremtiden er Vegansk under navnet “The Official Animal Rights March 2018 – Copenhagen.” Tilsvarende marcher blev afholdt i 25 lande, blandt andet i byerne London, Oslo, Amsterdam, Berlin og New York. I Danmark var vi cirka 800 mennesker, der marcherede gennem Københavns gader med slagord og et budskab om frihed og medfølelse over for alle levende væsener. Det var en fantastisk dag og noget helt særligt at mærke sammenholdet og kampgejsten hos alle de fremmødte.

Hold øje med Fremtiden er Vegansk og Danmarks veganske forening, hvis du vil med næste år. En dyrerettighedsmarch er for alle slags mennesker, herunder børnefamilier, unge, ældre, handicappede og alle andre, der kan stå inde for budskabet om en bedre verden for dyr og mennesker.

Vegetarisk festival

I slutningen af august blev Vegetarisk festival afholdt for andet år i træk i grønne omgivelser på Amager. I år var festivalen endnu større end sidste år! Festivalen strakte sig over tre dage og havde cirka 5.000 gæster. Der var masser af debatter, workshops,  internationale oplægsholdere og madboder med vegansk mad! Jeg deltog selv i en paneldebat om veganske børn, som medførte en udmærket artikel i Politiken.

Festivalen blev arrangeret af Dansk Vegetarisk Forening, som havde knoklet i månedsvis for at skabe en god festival, og det lykkedes i den grad at sammensætte et spændende program og en vellykket festival! Jeg var så glad for at være med og opleve det hele 🙂

Mælk på dagsordenen

I 2018 blev mælk i den grad sat på dagsordenen! Anima iværksatte en stor oplysningskampagne om, hvordan komælk bliver til. De fleste er nemlig ikke klar over, at en ko kun producerer mælk, når hun har født en kalv, og at man kort efter fødslen tager kalven fra hende.

Anima udlovede en dusør på 50.000 kr. til den mælkebonde, der tør vise følgende 3 aspekter af mælkeproduktionen frem:

1. Hvordan ko og kalv bliver adskilt og reaktionen herpå de efterfølgende dage.
2. Hvordan man kort efter fødslen skyder de tyrekalve, der ikke kan bruges i produktionen.
3. Hvordan den sidste dag for en dansk malkeko ser ud, når hun efter blot fem år er slidt ned og bliver sendt til slagtning.

Men ingen har meldt sig endnu. Enten tjener mælkebønderne så mange penge, at det ikke er værd at bruge tid på for dem. Eller også er de bange for, hvordan forbrugerne vil tage imod sandheden om mælk? På grund af det store økonomiske underskud i landbruget, finder jeg sidstnævnte mulighed mest sandsynlig.

På trods af at ingen mælkebonde vil vise de mørke sider af produktionen frem, fremhæves gerne den årlige Økodag, hvor køerne bliver lukket på græs. Det er et tilløbsstykke for tusindvis af danske familier, der vil se, hvor dejligt køerne har det, når de bliver lukket ud efter en hel vinters indespærring. Jeg har været med de sidste to år, ikke som tilskuer, men som aktivist. Jeg vil være med til at gøre folk opmærksomme på alt det, som køerne skal igennem for at lave mælk. Det er nemlig ikke en dans på kløvergræs at producere mælk, selvom Økodagens formål netop er at opretholde den illusion!

På den seneste Økodag gjorde det mig enormt trist at se de nyfødte kalve ligge i små bokse uden deres mor, at se køer være gangbesværede på grund af deres unaturligt store yvere, at se alt for mange individer på alt for lidt plads i den møgbeskidte stald og høre deres brølen. Og det gjorde mig ked af det at vide, at deres liv blot er en række af graviditeter, fødsler og kalve, der bliver taget fra dem, inden de bliver slagtet. Det er så forkert, og der er så mange, der stadig ikke ved, hvad der foregår. Derfor står jeg der igen den 14. april 2019, når køerne bliver lukket på græs, og jeg håber, at du vil være med.

Veganerpartiet

I år har veganisme, klima og dyr været oppe at vende i medierne på næsten daglig basis med stor debat til følge! Veganerpartiet har i den grad været omdrejningspunkt for debatten på godt og ondt. Jeg vil opfordre dig til at besøge Veganerpartiets hjemmeside og blive klogere på, hvad de står for. Jeg synes, at de gør en beundringsværdig indsats i forhold til at tale dyrenes sag! Jeg kender flere af personerne bag partiet personligt, og jeg kan forsikre dig om, at de er nogle ildsjæle, der arbejder på at skabe en bedre verden for dyr og mennesker.

Veganske priser 

I starten af året fik jeg tildelt den ærefulde pris som Årets Veganer 2017 af Danmarks Veganske Forening, der hvert år afholder en prisuddeling for at fejre gode veganske initiativer og aktiviteter i Danmark. Det gjorde mig virkelig glad, men samtidig vil jeg også fremhæve, at der er rigtig mange andre, der gør et fantastisk stykke arbejde med at kæmpe for dyrene og udbrede vegansk levevis, så prisen kunne ligeså godt være gået til en anden! Men selvfølgelig tak alligevel til jer, der stemte på mig.

I år er jeg nomineret til Årets Veganske Instagrammer 2018. Afstemningen er slut, og resultatet bliver offentliggjort den 19. januar til Vegansk vinterfest & Årets Veganske Priser. Man kan købe billet til festen her. Jeg er enormt glad for den anerkendelse det er at være nomineret, og hvis I har lyst til at følge med på min Instagram, hvor jeg næsten dagligt deler madinspiration og hverdagsglimt, så kan I gøre det her.

VeganerUdfordringen – et grønt nytårsforsæt 

Siden starten af 2018 har jeg arbejdet som kampagneleder af VeganerUdfordringen hos foreningen Dyrenes Alliance. VeganerUdfordringen går ud på at prøve at spise vegansk i 22 dage, og imens får man opskrifter, vejledning fra erfarne mentorer og et opbakkende fællesskab. VeganerUdfordringen er dét sted, man bør søge hen, hvis man leger med tanken om at spise mere vegansk, for der er masser af hjælp og ressourcer at hente, og der er ingen skæld ud for ikke at gøre det “rigtigt” – kun masser af opbakning og positivitet.

For mit vedkommende har det været et år med arbejdsglæde og dejlige kollegaer, og ikke mindst har det være helt fantastisk at følge deltagernes udvikling og begejstring for vegansk mad! Jeg fortsætter med VeganerUdfordringen i det nye år, og jeg glæder mig til den kommende januar-runde, som bliver den hidtil største af slagsen!

Et nyt studie understreger, at vi bliver nødt til at spise 90 % mindre kød for at give kloden og kommende generationer en chance. Hvad med at prøve et grønt nytårsforsæt? VeganerUdfordringen starter den 2. januar, og du kan stadig nå at tilmelde dig! Det er helt gratis og uforpligtende at være med: https://veganerudfordringen.dk/

2019

I 2019 vil jeg fortsætte med at dele madinspiration, lave opskrifter og videoer. Netop madvideoer har jeg et mål om at lave mange flere af i 2019. Både fordi jeg synes, at det er super sjovt, og fordi det er endnu en måde at nå rigtig mange mennesker med budskabet om, at det er nemt og lækkert at lave vegansk mad. Da jeg en tilfældig dag i december lavede en risalamande-video og lagde den på min facebookside, havde jeg ikke regnet med, at den ville blive set 37.000 gange og delt 222 gange på lidt over tre uger! Men det har kun givet mig endnu mere lyst til at lave flere videoer 🙂

Aktivisme vil jeg også lave mere af i 2019! Det er en vigtig del af kampen for en bedre verden, og for mig personligt har det også betydet alverden! Jeg er blevet en del af et stort netværk af fantastiske mennesker, og jeg har mødt en af mine nu tætteste veninder til Økodagen i april. Hvem havde troet, at en mælkedemonstration ville medføre en veninde for livet? Ikke jeg i hvert fald.

Der er sket så mange gode ting i 2018, og jeg er sikker på, at der kommer til at ske mange flere næste år!

Mon 2019 bliver veganismens år? 

Denne postej er en af mine gamle klassikere, som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Den er et godt og sundt alternativ til leverpostej. Den smager forrygende, og den lader dyrene leve. Derfor er det en leve-postej.

Ingredienser:
500 g champignoner
1 løg, hakket
100 g usaltede cashewnødder*
1 dl vand
1 dåse kidneybønner eller sorte bønner (240 g kogte)
1-2 tsk. salt
Friskkværnet peber

*Hvis du bruger saltede cashewnødder, bør mængden af salt i opskriften justeres.

Fremgangsmåde:
Hak champignonerne fint (brug eventuelt en foodprocessor). Steg champignoner og løg på en pande i 10-15 minutter, indtil champignonerne har afgivet al deres væde, og væden er stegt væk. Det er ikke nødvendigt at tilsætte vand eller olie, da champignonerne indeholder meget væde i sig selv.

Hæld cashewnødder og vand i en foodprocessor og blend, indtil det har en ensartet konsistens. Tilsæt derefter de stegte champignoner, løg, drænede bønner, salt og peber. Blend indtil postejen har den ønskede konsistens, eksempelvis helt fin eller lidt grov. Smag til med salt og peber.

Put postejen i en form (passer til en 9 dl aluminiumform eller en lille brødform) og bag den i ovnen ved 200 grader i 45-55 minutter. Postejen kan også bages i muffinforme, hvilket er praktisk hvis den skal fryses eller med på tur.

Server eventuelt leve-postejen med stegte champignoner og løg på toppen og spis den varm eller kold sammen med rugbrød og syltede rødbeder eller syltede rødløg.

Jeg er vokset op med mælk i rigelige mængder. Jeg fik det i sutteflasken som lille, senere drak jeg mælk til måltiderne, jeg spiste mælk på havregryn, jeg spiste yoghurt, ostehapser og masser af ostemadder. Mine forældre lærte mig, at mælk er sundt, for det havde de selv lært.

Som 12-årig blev jeg som den eneste i familien vegetar, fordi jeg bekymrede mig om dyrene. Mælken havde jeg ingen skrupler over. Køerne lavede jo mælk til os mennesker. De skulle jo malkes, for ellers ville det gøre ondt i deres yvere. Så vi gjorde dem faktisk en tjeneste ved at drikke deres mælk. Det lærte jeg af mine forældre, for det havde de selv lært. Men jeg blev klogere.

Som 17-årig fandt jeg ud af, at en ko er et pattedyr, der ligesom andre pattedyr skal føde en unge for at producere mælk. Det lyder ret indlysende, når jeg skriver det på denne måde, men jeg havde vitterligt aldrig tænkt på det før. Derfor havde jeg heller ikke tænkt på kalvene – og jeg var ikke den eneste.

66% af danskerne ved ikke, at det er standardpraksis i stort set al mælkeproduktion, at tage kalven fra sin mor kun 12 til 24 timer efter fødslen.*

*YouGov, oktober 2018

For mig ændrede det alt, da jeg blev klogere på, hvordan mælk produceres! Da jeg fandt ud af, at køer og kalve adskilles kort efter fødslen, at tyrekalve bliver slået ihjel (enten lige efter fødslen, eller når de er blevet fedet op), at kalvene bliver sendt ud på lange dyretransporter, at de fleste køer aldrig kommer udenfor, at de er avlet til at producere unaturligt meget mælk og lider under det, at de bliver slagtet 20 år før deres naturlige død osv. Jeg vidste, at jeg aldrig mere kunne drikke mælk eller spise mælkeprodukter, og det har jeg ikke gjort de sidste 13½ år.

Mine tre børn har aldrig fået mælk. I hvert fald ikke komælk. Modermælk har de fået i rigelige mængder, for jeg har lavet mælk til mine børn, ligesom køerne laver mælk til deres kalve. Tanken om at adskille mor og barn kort efter fødslen er for mig blevet endnu mere hjerteskærende, efter jeg selv har fået børn. Det er så grusom en industri, at alle fortjener at kende fakta, så de selv kan tage stilling til, om de kan få sig selv til at støtte det.

Anima har iværksat en ny oplysningskampagne om mælk, så danskerne kommer snart til at lære, hvor deres mælk kommer fra. Ingen i år 2018 skal længere kunne sige til sig selv og deres børn, at vi gør køerne en tjeneste ved at malke dem. Læs mere på kampagnesiden 12 timer med mor, hvor du kan skrive under på et åbent brev til Arla, der beder dem om at stoppe med at adskille køer og kalve.

Hvis du har lyst til at lære mere om alle de gode alternativer til mælk samt dyrevenlig og klimavenlig madlavning generelt, så prøv VeganerUdfordringen ❤

Billederne nedenfor er mine egne billeder fra Økodag tidligere i år.

Tak, fordi du læste med og selv tager stilling!