Denne jordbærkage er nem, lækker og svampet. Den kan spises uden topping, men snyd ikke dig selv for cremen og jordbærene, som er prikken over i’et.

Ingredienser:
300 g hvedemel
200 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
200 g jordbær, friske eller optøede fra frost
0,75 dl rapsolie
1,5 dl vand
1 spsk. citronsaft
Topping:
1 brev pulverkagecreme*
3 dl sojamælk eller mandelmælk
Friske jordbær
*Dr. Oetker og Maizena har veganske varianter.
Fremgangsmåde:
Bland de tørre ingredienser grundigt. Blend jordbærene med olie, vand og citronsaft.
Bland det våde og det tørre og hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir.
Bag kagen ved 200 °C almindelig ovn i cirka 30 minutter.
Pisk pulverkagecremen med sojamælk eller mandelmælk og sæt den på køl i 20 minutter. Pisk derefter cremen igen og smør den på den afkølede kage. Skær jordbærene i skiver og fordel dem på kagen.
(Opskriften er opdateret den 25/3 2020).

































