Perlebygsalat med dild

Perlebyg og perlespelt er begge gammel bondespise, som først i nyere tid har fundet vej fra Middelhavsregionen til de danske køkkener. Jeg bruger dem indimellem som et sundt alternativ til ris, hvor jeg serverer dem som mættende fyld i en suppe eller sammen med en gryderet. “Perlerne” fungerer også godt kolde i salater, da der er bid i dem, og de ikke så nemt koger ud. Salaten her kan eksempelvis spises som en frokostsalat eller sammen med et par veganske frikadeller til aftensmad.

IMG_5976

Til 4 personer

Ingredienser:
300 perlebyg
200 g ærter (optøede fra frost)
250 g cherrytomater
100 g soltørrede tomater
2 røde peberfrugter
½ agurk
1 løg
1 bundt dild

Dressing:
3 spsk. koldpresset rapsolie
3 spsk. citronsaft
2 fed hvidløg, pressede
1,5 tsk. salt
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt spidskommen
½ tsk. chili

Fremgangsmåde:
Kog perlebyggen efter anvisning på pakken i let saltet vand. Lad den derefter køle af.

Skær cherrytomaterne i kvarte, skær de soltørrede tomater i strimler, skær peberfrugter og agurk i tern og hak løget fint. Hak dilden. Bland alle ingredienserne i en skål.

Rør dressingen sammen i en anden skål, og bland den derefter i salaten.

Tip: Perlebyggen kan erstattes af perlespelt, perlerug eller brune ris. Tilsæt eventuelt en dåse bønner, hvis salaten skal mætte mere eller serveres som hovedmåltid.

IMG_6016

Sommerfest 2012

I går blev der endnu engang holdt stor vegansk fest på Bispebjerg Bakke i København. Vi var over 80 deltagere, og alle tog mad med til fælles buffet. Der var som sædvanlig mange lækre sager! Jeg medbragte min efterspurgte drømmekage og en speltsalat.

Det var en rigtig god fest, hvor der blev snakket, danset, grinet og spist en masse! Tak til jer, der arrangerede festen, pyntede op og ryddede op! Det er rigtig skønt, at der bliver holdt disse fester, som er med til skabe fællesskab, nye venskaber og gode oplevelser!

Mere vil jeg ikke sige, for billederne taler for sig selv.

RizRaz

RizRaz er allerede vidt og bredt kendt blandt vegetarer og veganere for deres store, lækre og billige vegetariske buffet. Men det skal naturligvis ikke holde mig tilbage fra selv at lave en lille anmeldelse af stedet, nu hvor jeg var der i søndags med min kæreste og søn, Daniel og Julius, og tilfældigvis havde mit kamera med.

Jeg har spist hos RizRaz utallige gange gennem årene. Det er stedet, jeg altid vender tilbage til, når jeg er i København og skal spise mig godt mæt for ikke så mange penge. Her ved jeg, hvad jeg kan forvente, og stedet vækker mange gode minder!

RizRaz er at finde to steder i København. I Kompagnistræde 20 og i Store Kannikestræde 19 (tæt på Rundetårn). Begge steder er der plads til masser af mennesker, og man kan få samme slags mad. Billederne her er fra sidstnævnte sted.

Som sagt har RizRaz en stor vegetarisk buffet. En del af maden indeholder desværre mælkeprodukter, men de er blevet gode til at sætte skilte ved maden, hvorpå ingredienserne står skrevet. Og jeg synes, at der er et okay udvalg af vegansk mad. Jeg er især vild med deres falafler, som er byens bedste, vil jeg vove at påstå. Og deres hummus og persillepesto er også virkelig lækker (hvis man altså ikke har noget imod at få en herlig hvidløgsånde bagefter). Hos RizRaz er der noget for enhver smag, og hvis ikke man har været der, bør man se at komme af sted.

Hvis jeg skal sige noget negativt, så måtte udvalget af vegansk mad gerne være større, og buffeten kunne godt fornyes lidt en gang i mellem – men de har åbenbart fundet ud af, hvad der virker, for folk kommer igen og igen. Det gør jeg i hvert fald 🙂

Grøntsager, nudler og tofu i krydret kokossovs

I går stødte vi på et fantastisk produkt – rød karrypasta – i Netto. Det inspirerede mig til at lave denne ret, som kom til at smage virkelig godt (selv min søn guffede i sig)! Jeg elsker stegte grøntsager i kokossovs, og det kan laves på så mange måde, f.eks. med ris og almindelig karry som her, eller med denne super lækre røde karrypasta, som jeg helt sikkert skal have nogle flere af, næste gang jeg handler 😉

Til cirka 3 personer

Ingredienser:
2 gulerødder
2 løg
2 røde peberfrugter
1 broccoli
400 g champignoner
2 boullionterninger (eller 1 spsk. Herbamare)
2-3 spsk. rød karrypasta
1 stor knold frisk ingefær
3-4 fed hvidløg
1 dåse kokosmælk (400 ml)
olie

200-400 g tofu
sojasovs

150 g fuldkornsnudler (eller almindelige)

Fremgangsmåde:
Skær gulerødder og løg i tynde skiver. Steg dem på panden eller i en wok sammen med boullion og olie.

Tilsæt ingefær (skrællet og fint hakket), hvidløg (presset) og karrypasta.

Skær peberfrugterne i strimler, broccolien i små buketter og champignonerne i tynde skiver. Put det på panden/wokken sammen med det andet.

Tilsæt kokosmælk og lad det hele simre, indtil grøntsagerne er tilpas bløde. Smag til med salt og peber.

Skær tofuen i tern og steg den på en anden pande i sojasovs. Kog nudlerne i 3-4 minuter.

Bland til sidst grøntsager, tofu og nudler sammen. Drys evt. nogle friske korianderblade på ved servering.

Enkel tomatsalat

I øjeblikket kan man købe store, lækre tomater på stilk i Netto, og min vindueskarm bugner af krydderurter. Det har givet mig lyst til at lave denne enkle, men yderst lækre tomatsalat, der kan spises som slik.

Ingredienser:
tomater
løg
frisk persille
evt. tørret persille
salt
peber

Fremgangsmåde:
Skær tomater og løg ud i skiver. Anret på et fad eller en tallerken. Drys salt, peber og persille ud over.

Serveres evt. sammen med brød eller som tilbehør til varm mad.

Tip:
Brug evt. andre krydderurter såsom basilikum eller koriander. Drys evt. pinjekerner eller græskarkener ud over tomatsalaten.

Invitation til sommerfest den 5. maj 2012

Til jer der ikke ved det, vil jeg bare lige fortælle, at der er sommerfest den 5. maj, og at der endnu er pladser. Der kommer til at være stor og lækker vegansk buffet og fest til den lyse morgen – sådan har det i hvert fald været de andre gange 😉

Festen bliver holdt på Bispebjerg Bakke i København, hvor også julefrokosten blev holdt.

Kom med og få en rigtig god aften! Alle er velkomne. Tilmelding kan ske på Vegetarkontakt.

Her er lidt billeder fra de tidligere fester:

Linse/ris-salat

Sund og mættende “salat,” der i sig selv udgør et helt måltid med ingredienser fra flere fødevarekategorier såsom kornprodukter, bælgfrugter, grøntsager og frugt. Men lav den og spis den, fordi den smager rigtig godt! Den er både sød, stærk og syrlig.

Stor portion!

Ingredienser:
200 g jasminris (eller andre hvide ris)
200 g røde linser
1 dåse majs
1 dåse ananas
4 forårsløg
2 røde peberfrugter
100 g soltørrede tomater, i strimler
1 bundt persille

Dressing:
½ dl rapsolie
3 spsk. citronsaft
3 fed hvidløg, pressede
1½ tsk. salt
1 tsk. chili
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt spidskommen

Fremgangsmåde:
Skyl ris og linser godt og kog dem i samme gryde i cirka 10 minutter. Lad dem derefter køle af.

Skær ananas og peberfrugter i tern. Hak forårsløg og persille. Bland alle ingredienserne til salaten.

Bland dressingen i en skål for sig. Bland den derefter godt rundt i salaten.

Min vej til veganisme

Jeg vil i dette blogindlæg fortælle min personlige beretning om, hvorfor jeg blev veganer, og hvordan det har påvirket mit liv siden da.

Jeg har altid holdt meget af dyr, og jeg har i løbet af min barndom haft forskellige kæledyr, som jeg knyttede mig meget til. Da jeg var omkring de 12 år, gik det op for mig, at der nok ikke var så stor forskel på de dyr, jeg puttede i munden, og dem jeg kælede med. Jeg så også nogle meget rystende billeder i fjernsynet af, hvordan dyr bliver behandlet i landbruget. Jeg begyndte at tænke mere og mere over, hvad jeg spiste, og jeg fik dårlig samvittighed, når jeg spiste kød. Det fik mig til langsomt at udfase kødet fra min kost – ikke som en bevidst beslutning om at blive vegetar, men fordi jeg simpelthen havde det bedst med ikke at spise kød. Jeg kan dog huske én episode fra 5.-6. klasse, hvor jeg traf et meget bevidst valg. Det var spisefrikvarter, og jeg skulle til at spise frokost med mine veninder. På bordet foran mig lå et gratis skoleblad fra “Dyrenes Beskyttelse,” og på forsiden var der et stort billede af en glad gris. Jeg tog en rugbrødsmad op af min madkasse og pakkede den ud. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde med, for min far smurte altid madpakkerne til min bror og mig. Jeg åbnede maden, og det var en skinkemad. Jeg kunne rent faktisk godt lide smagen af skinkemad, men jeg kiggede på billedet af grisen, og jeg kunne simpelthen ikke spise den mad – så jeg smed den i skraldespanden. Mine veninder omkring mig syntes, at jeg var fjollet, men jeg var ligeglad. Da jeg kom hjem, sagde jeg til min far, at jeg ikke længere ville have kødmadder med i skole. Og fra den dag var jeg stort set vegetar.

Jeg vil indrømme, at det ikke altid var nemt som 12-årig at skulle forsvare mit valg over for de voksne, som ikke tog mig seriøst. Og jeg kendte ingen andre vegetarer, som jeg kunne få gode råd eller støtte fra. Maden var heller ikke særlig tiltalende, for da jeg endnu ikke havde lært at lave mad, spiste jeg som regel bare “tilbehøret” til mine forældres aftensmad eller nogle kedelige rugbrødsmadder. Men jeg fik aldrig lyst til at spise kød igen, og jeg var ikke i tvivl om, at det var det rigtige for mig at være vegetar.

Da jeg blev lidt ældre, skete der endnu en udvikling. Jeg stiftede bekendtskab med dyrerettighedsforeningen Anima, der arbejder for at give dyr bedre forhold. Anima oprettede i 2005 et forum, hvor jeg var aktiv fra starten og langsomt lærte andre vegetarer og veganere at kende. For første gang i mit liv snakkede jeg med andre mennesker, der havde gjort sig de samme tanker om dyr og mad, som jeg selv havde, og det betød enormt meget for mig!

Jeg begyndte at opsøge mere information, og jeg valgte at læse en bog, der hedder “The Pig who Sang to the Moon.” Den handler om dyrs følelsesliv og indeholder bl.a. anekdoter om dyr og en masse information om, hvordan dyr bliver behandlet i det industrialiserede landbrug. Den bog gjorde et kæmpe indtryk på mig – det gik for første gang op for mig, at der er ligeså meget lidelse forbundet med produktionen af mælk og æg, som der er ved produktionen af kød. Jeg var vegetar, fordi ingen dyr skulle  udsættes for lidelse på grund af mig, men det gik op for mig, at jeg ved at spise mælk og æg støttede en industri, som jeg overhovedet ikke kunne stå inde for.

Køerne laver jo ikke mælk for vores skyld, de laver mælk til deres kalve – men kalvene bliver taget fra deres mor kort efter fødslen, og efter et kort og ensomt liv, bliver de slået ihjel. Beskrivelsen af, hvordan køer og kalve efter deres adskillelse i dagevis skriger efter hinanden, gik lige i hjertet på mig, da jeg læste “The Pig who Sang to the Moon.” Efter jeg selv er blevet mor, gør det om muligt et endnu større indtryk på mig at tænke på alle de køer, der mister deres kalve.

Jeg kan tydeligt huske den dag, hvor jeg besluttede at blive veganer. Det var den 14. april 2005. Jeg gik i 1.g i gymnasiet, og jeg sad i bussen på vej hjem fra skole. Jeg havde de sidste par dage læst “The Pig who Sang to the Moon,” og der kørte en masse tanker rundt i hovedet på mig. Jeg kunne ikke spise mælk og æg mere. Ikke med den viden jeg nu havde. Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg gjorde det. Jeg var nødt til at blive veganer, hvis jeg ville følge min samvittighed, og det ville jeg.

Det er et valg, jeg aldrig har fortrudt siden, men det var hårdt at blive kaldt “sindssyg” af min mor, da jeg fortalte beslutningen til hende. Modstanden blev dog gradvist vendt til accept og samarbejde, og jeg fik en ugentlig maddag, hvor jeg skulle lave mad til mine forældre og min bror. Det var en udfordring for mig, men jeg lærte det hen ad vejen.

At blive veganer er en af de bedste beslutninger, jeg har truffet i mit liv! Det er en beslutning, der har medført masser af gode oplevelser, glæde, nye venner, passion for mad og følelsen af at gøre en forskel. Det har også gjort mig stærk og selvstændig, at jeg sommetider har været nødt til at forsvare mine valg over for mennesker, der har været kritiske over for mig. Men jeg er ikke interesseret i at diskutere – jeg vil inspirere og dele ud af min madglæde til dem, der er åbne over for det. For mig er veganismen ikke en begrænsning, men et hav af muligheder.

Avocadocreme med persille

Meget enkel, men alligevel super lækker avocadocreme! Server eksempelvis avocadocremen i de udhulede avocadoskaller, og spis dem som forret eller tilbehør. Eller brug avocadocremen som smørepålæg i en sandwich.

Avocadocreme med persille 2

Ingredienser:
3 små avocadoer eller 2 store
1 bundt persille
1 lille løg
1-2 spsk. citronsaft
½-1 tsk. salt
Peber

Fremgangsmåde:
Fjern stenene fra avocadoerne og skrab avocadokødet ud. Hak løg og persille fint. Mos avocadokødet med en gaffel og bland det med løg og persille. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Hvis du bruger avocadocremen som smørepålæg i en sandwich, kan du eksempelvis tilføje peberfrugt, tomat og friske spirer. Skiver af kogte, kolde kartofler er også meget velegnet i sandwich.

Avocadocreme med persille 1

Pasta med artiskokcreme

Nemt og lækkert måltid, som kan nydes både koldt og varmt.

Ingredienser:
1 dåse artiskokker (190 g drænet vægt)
200 g rød peberfrugt
3 spsk. rapsolie
1 spsk. citronsaft
1 tsk. salt
godt med friskkværnet peber

250 g fuldkornspasta

Fremgangsmåde:
Blend alle ingredienserne til artiskokcremen grundigt.

Kog pastaen i cirka 10 minutter.

Bland pasta og artiskokcreme.

Spises evt. sammen med urtefrikadeller som på billederne.

Previous Older Entries Next Newer Entries