Jeg er glad for endelig at kunne præsentere dig for mit seneste projekt, nemlig den kogebog som jeg har arbejdet på hele året. Som du sikkert kan gætte ud fra titlen, handler den om bælgfrugter, som er en af mine yndlingsfødevarer! Bælgfrugter har været en stor del af min kost, siden jeg droppede kødet for over 20 år siden. Dengang fandtes der kun få erstatningsprodukter for kød, så jeg lærte at lave mad med naturens eget perfekte alternativ – nemlig bønner, linser og kikærter. Jeg kalder bælgfrugter et perfekt alternativ, fordi de indeholder mange af de samme næringsstoffer som kød, herunder proteiner, jern og zink. Derudover indeholder de calcium, kostfibre og sundhedsfremmende plantestoffer, og så mætter de rigtig godt. Jeg håber med denne bog at videregive min begejstring for bælgfrugter med nemme og velsmagende retter. For mig er det afgørende, at opskrifterne skal fungere i en travl hverdag, og at de er børnevenlige. Som altid indeholder de helt almindelige ingredienser, som du kan finde i supermarkedet. Læs mere om bogen under forsidebilledet.
Bestilling
Bogen udkom 3. december, og du kan bestille den her, eller hvor du normalt køber dine bøger:
- Fantastiske bælgfrugter: 250 kr. (+ 50 kr. i fragt)
- Ekstra bøger: 200 kr. pr. styk (+ 50 kr. i fragt fragt). Her kan du vælge mellem flere af denne bog eller kombinere det med et køb af min kage- og dessertbog Veganske fristelser.
Du laver bestillingen ved at sende beløbet på mobilepay og skrive navn og adresse. Mobilepay: 51601344. Du kan sende en mail eller sms til mig, hvis du ønsker at lave en kontooverførsel i stedet for. Mail: miasommer88@gmail.com
Til dig, der køber bogen: Tusind tak, fordi du støtter mit arbejde med at udbrede plantebaseret kost!

Beskrivelse af bogen
Fantastiske bælgfrugter er til dig, der gerne vil spise sundere og grønnere, uden at det skal tage alverdens tid i køkkenet. Bogen er fyldt med lækre retter til alle dagens måltider samt den søde tand. Retterne henvender sig både til børn og voksne og bruger bønner, linser og kikærter på en kreativ og velsmagende måde. Bogen indeholder nemme opskrifter på alt lige fra fyldige gryderetter, lasagne og salater til romkugler, kage og smoothies. Få desuden masser af tips og gode råd til madlavningen i den travle hverdag.
Der er talrige gode grunde til at spise flere af de sunde bælgfrugter: De er mættende, billige, bæredygtige, børnevenlige og lækre. Med andre ord super food, og denne bog lærer dig at bruge dem.
Mia Sommer er forfatter til kogebøgerne Vegansk velvære, Veganske fristelser, Vegansk madglæde og har bidraget med opskrifter til bogen Grønne spirer – alt om vegansk ernæring til børn. Mia er mor til tre børn, der vokser op med plantebaseret mad.
(148 sider, hardcover, 50 opskrifter)